”Jeg ville holde op med at tale om fortiden, hvis ikke den var så nærværende” – Sydafrika og apartheid

11 km vest for Cape Town ligger øen Robben Island, som på mange måder er blevet det historiske symbol på apartheid-tiden i Sydafrika. Øen spillede en stor rolle i slavehandelen mellem Asien, Afrika og Nord og Sydamerika. Helt tilbage til det 17. Århundrede har Robben Island været brugt som fangeø, og i apartheidtiden flere tusinde politiske fanger holdt fængslet her i årevis. Den mest kendte fange er naturligvis Nelson Mandela, der var indsat i den mest sikrede afdeling B i fængslet.

I går besøgte vi Robben Island, hvor vi blev vist rund i fængslet af en af de tidligere politiske fanger. Vi så det stenbrud, ”Lime Quarry”, hvor Nelson og hans kollegaer brød sten til veje og bygninger på øen, og også den celle, hvor han sad. Vi læste nogle af de censurerede breve, fangerne havde sendt til deres familier og fik et indtryk af fangernes liv i fængslet. Det var tydeligt, at alle i gruppen – både sydafrikanerne og os fra andre dele af verden – var dybt bevæget af mødet med denne side af apartheid-historien.

Takket være bl.a. Nelson Mandelas indsats er apartheid nu heldigvis et historisk mørk periode, som man har lagt bag sig. Eller har man? I bogen ”A Rumour of Spring. South Africa after 20 Years of Democracy” (2013) citerer en af Sydafrikas fremmeste journalister og politiske analytikere, Max du Preez, der – trods sin afrikaaner-baggrund – var en skarp kritiker af apartheid, den centralafrikanske politiker Barthélemy Boganda (1910-59) for at have sagt: ”Jeg ville holde op med at tale om fortiden, hvis ikke den var så nærværende”.

I bogen gennemgår han alle de kæmpestore problemer, som det sydafrikanske samfund står midt i tyve år efter afskaffelsen af apartheid og indførelsen af demokrati. En kæmpestor arbejdsløshed, slumkvarterer, kriminalitet, ulighed, fremmedhad, dårlig regeringsførelse og korruption, for blot at nævne nogle af problemerne. Han anerkender, at det var vanskeligt for ANC at transformere sig fra at lede en befrielsesbevægelse til at skulle administrere en moderne stat var en meget stor udfordring. Men, skriver han, ”Mit problem med de nuværende ledere af ANC er at de bruger apartheid som en undskyldning for dårlig regeringsførelse i stedet for en velovervejet forklaring på de vedvarende problematiske tendenser.”

Der er god grund til at overveje den indflydelse som århundreders kolonial styre, det hvide mindretals dominans og apartheid-systemet har øvet og stadig øver på sorte såvel som hvide sydafrikanere. Du Preez minder fx om ”Native Lands Act” fra 1913, der kun overlod 7% af Sydafrikas jord til de sorte, tvangsforflyttelserne af hele landsbyer, pas-lovene, som begrænsede de sortes bevægelsesfrihed og muligheder for uddannelse og beskæftigelse, politibrutaliteten og ”Whites only”-skiltene.

Du Preez søger en forklaring på nogle af det sydafrikanske samfunds problemer i undersøgelser af effekten af politiske undertrykkelse, voldsomme økonomiske problemer og naturkatastrofer i Nicaragua i 70’erne, 80’erne og 90’erne på befolkningen. Når en befolkning ikke får gennemarbejdet sine traumer er nogle af de sociale konsekvenser apati, isolering og aggression, en mindsket evne til at kommunikere, være fleksibel og tolerant og acceptere forandringer. Du Preez’s vurdering er, at Sydafrika er et ”multiply wounded, multiply traumatized” land, og at man i dag mærker symptomerne af det bl.a. i form af ”vrede, apati, aggression, vold, mangel på retning og ambition, vold i hjemmet osv.”

Det arbejde, som blev udført af ”Truth and Reconciliation Commision” hjalp nogle tusinde sydafrikanere til at gennemarbejde deres smerter og traumer, men det gælder desværre ikke flertallet af befolkningen. Derfor går det ikke an at holde op med at tale om apartheid-fortiden, for den er stadig nærværende i Sydafrika og er vigtig for forståelsen af situationen i landet i dag.

Strand, Cape provinsen, lørdag, den 17. januar 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Foundation for Defense of Democracies

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: