Fremtiden for missional teologi og missionale kirker

Hvordan ser fremtiden ud for missional teologi og missionale kirker? Det var temaet for en konference, som de sidste tre dage er blevet afholdt på det teologiske fakultet ved Stellenbosch Universitet i Sydafrika. På konferencen var der 180 deltagere, og selvom de er mange overvejende sorte eller farvede menigheder, som er en del af den missionale bevægelse i Sydafrika, var der desværre kun et mindre antal ikke-hvide sydafrikanere med på konferencen. Deltagerne kom fra mange forskellige kirkesamfund, halvdelen dog fra Dutch Reformed Church (DRC), som på en synode havde vedtaget dokument om ”The Missional Nature and Calling of the Dutch Reformed Church”.

Blandt talerne var foruden en lang række sydafrikanske teologer og kirkeledere bl.a. Darrell Guder, der redigerede bogen ”Missional Church”, som har lagt navn til den missionale bevægelse, og biskop Graham Cray, der i mange år var leder af ”Fresh Expressions of the Church”-bevægelsen i Storbritannien, Patrick Keifert, der er professor i systematisk teologi på Luther Seminary i St. Paul’s og leder af ”Church Innovation”.

Hver morgen blev programmet indledt med en ”Dwelling in the Word”-session (eller ”Lytte til Ordet og hinanden”, som vi har kaldt det i Lokal Kirkeudvikling i Danmark). Teksten var begge dage hentet fra 4. Mosebog 13,25-33. Vi blev udfordret til hver at finde ”a relatively friendly looking stranger” og lytte til, hvad der fangede vor samtalepartners opmærksomhed og hvilke refleksioner det satte i gang hos ham eller hende, og senere fortælle, hvad vi havde hørt fra hver vor samtalepartnere, i en lidt større gruppe.

Coenie Burger, der spillede en afgørende rolle i DRC i apartheidtiden, som leder af gruppe, der støttede afskaffelsen af apartheid, og siden blev leder af DRC, ledede konferencen og opsummerede drøftelserne på konferencen i syv punkter under overskriften ”Vejen fremad: Hvad har vi hørt?”

  1. Vi fornemmer en ny og overraskende bevægelse af Guds Ånd, der vækker kristne over hele verden og kalder dem til at blive en del af Guds mission i verden.
  2. I og under denne bevægelse er vi ved at at (gen)opdage virkeligheden af en levende og nærværende Gud, der handler i historien.
  3. Samtidig bliver vore øjne åbnet, så vi kan se verden (mennesker, kulturer, samfund, skaberværket) tydeligere end før – dens muligheder, men også dens smerte – og så vi kan høre Guds kald til at elske verden og have omsorg for den (dem) og leve sammen med den (dem).
  4. Det vil være vanskeligt – om ikke umuligt – at gøre det (pkt. 1-3) på en holdbar måde, så længe vi er meget bange for smerte, fiasko, skam, konflikt og død. De virkelige gode nyheder i evangeliet kommer kun til os via korsets vej.
  5. Denne nye erfaring af kaldelse, denne nye vision om Guds Rige må oversættes til konkrete planer, praksisser og vaner. Det er ikke bare en organisatorisk proces; det er også dybt åndeligt og kræver praktisk-teologisk visdom og dyb lytten til Helligåndens virke. I denne fase vil det meste af læringen være fra et ”bottom-up” perspektiv, og vil komme fra erfaringer og eksperimentering i virkelige menigheder og samfund.
  6. Vi må være opmærksomme på, at de blinde pletter mht. den mørke side af nogle af vore kirkelige praksisser og strukturer virkelig kan føre til, at Helligåndens fornyende virke lammes eller svækkes.
  7. Det vil være en hjælp hvis vi forbliver i kontakt med hinanden ….

Som en gæst, der kom fra den danske folkekirke, har det været lærerigt at høre, hvordan man i Sydafrika (og andre dele af verden) eksperimenterer med og reflekterer over det at være kirke i kontekster, som i disse år undergår radikale forandringer.
Stellenbosch, Sydafrika, onsdag, den 21. januar 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: