Myter og realiteter om korstog

”Islamisk Stat” henviser igen og igen til, at kampen også i dag står mod korsfarerne, dvs. de kristne stater, som truer islam. Men i bogen ”The Crusades, Christianity and Islam” (2008) gør

den berømte korstogs-historiker Jonathan Riley-Smith, op med den myte, at korstogene lige siden har spillet en rolle for modsætningsforholdet mellem muslimer og kristne. Forfatteren skriver således: ”Man læser ofte, at moderne muslimer har arvet deres bitre erindring om korsfarernes vold fra deres middelalderlige forfædre. Intet kunne være længere fra sandheden.”

Korsfarerne blev bekæmpet og også i den sidste ende drevet ud af det hellige land, men hurtigt forsvandt korsfarerne ud af den islamiske verdens erindring. Den første historiske fremstilling af korstogene på arabisk udkom så sent som i 1865, og skrevet af en kristen, og det var også kristne som midt i det 19. Århundrede først havde introduceret et ord på arabisk for ”korstog”, nemlig ”al-harab as-salib” (korsets krig).

Når der i slutningen af det 19. Århundrede opstod en interesse i Arabien og senere i hele den islamiske verden for korstogene, har det efter Riley-Smiths opfattelse to årsager. For det første fik korstogene i løbet af det 19. Århundrede en renæssance i litteraturen. Allerede i 1778 havde Lessing i ”Nathan der Weise” tegnet et meget sympatisk billede af den muslimske hærfører Saladin, der i besejrede korsfarerne og i 1188 generobrede Jerusalem. I perioden 1819-31 skrev Sir Walter Scott en række romaner, som foregik i korstogstiden, og tegnede et mere sympatisk billede af de muslimske krigere end af korsfarerne.

For det andet blev den muslimske verden i denne periode udsat for den europæiske imperialisme, som man begyndte at tolke i lyset af korstogstraditionen. Konflikten mellem vesten og den islamiske verden blev således projiceret tilbage igennem de forudgående århundreder helt tilbage til korstogstiden. Ligesom muslimerne sejrede over korsridderne i korstogstiden, ville muslimernes også sejre over samtidens korsfarere. Og denne tradition for at se den muslimske verdens konflikt med vesten i lyset korstogstiden videreføres den dag i dag. Men Riley-Smiths konklusion er altså, at ”Den opfattelse af korstogene, som de fleste moderne muslimer har af korstogene, går kun tilbage til slutningen af det 19. århundrede”

Riley-Smith afliver imidlertid også en anden myte vedrørende korstogene. De fleste kristne har den opfattelse at ”korstogsbevægelsen var en vildfarelse, en afvigelse fra normen i den kristne historie. Det er en ønsketænkning, der stammer fra et ønske om at omforme ens religions fortid og give den en mere acceptable form. Så sent som det 17. århundrede, og måske endnu nærmere vor tid, havde de fleste kristne – katolikker, ortodokse og protestanter – i almindelighed ikke noget problem med tanken om hellig krig.”

Hellig krig, forstået som en krig, der er autoriseret direkte eller indirekte af Gud og som udkæmpes for at fremme det, som man tror er hans intentioner, blev altså teologisk legitimeret. Der var også den opfattelse, at muligheden for sejr over de ydre fjender af kristenheden kunne svækkes af moralsk forfald og splittelser i kristenheden. Og derfor kunne den hellige krig også rettes mod kættere. Det specielle ved korstogene som ”hellige krige” var imidlertid, at der lå den forståelse til grund, at deltagelse i forsvaret for kristenheden var en bod, der kunne sone korsfarernes synder.

Hellig krig har spillet og spiller stadig en rolle i islam i form af ”jihad”, men hellig krig i form af ”korstog” har også i århundreder spillet en rolle i kristendommen. Lang tid efter at korstogsteologien blev opgivet, har forskellige muslimske grupper – hvoraf nogle i dag er meget ekstremistiske – at bruge henvisningen til den kristne korstogstradition til deres egne formål. Under alle omstændigheder gælder det, at der er behov for, at både muslimer og kristne – og i øvrigt tilhængere af alle andre religioner – til stadighed forholder sig meget kritisk til det sprængfarlige forholdet mellem religion og krig.

Mogens S. Mogensen
Christiansfeld, mandag, den 9. februar 2015

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: