Burde folkekirken afstå fra at døbe konvertitter, der er asylansøgere?

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har fra Folkekirkens Omprioriteringspulje fået bevilget penge til et treårigt projekt, der skal styrke folkekirkens møde med kristne asylansøgere og de asylansøgere, som i forbindelsen med deres konvertering til kristendommen ønsker at blive døbt i folkekirken.

Baggrunden er, at man i folkekirken i de senere år har oplevet et voksende behov for kirkelig og pastoral støtte til de kristne asylsøgende på landets 50 asylcentre, der er spredt ud over hele landet. Disse kristne asylansøgere kommer fra mange forskellige kirkeretninger i andre dele af verden, og deres tilstedeværelse udgør en oplagt økumenisk eller mellemkirkelig opgave for folkekirken. En opgave, som man i mange sogne heldigvis allerede er i fuld gang med.

En helt speciel opgave for folkekirken er det på en etisk og teologisk ansvarlig måde at tage imod de asylansøgere med en ikke-kristen baggrund, som måske før de forlod deres hjemland eller efter at de kom til Danmark har er blevet tiltrukket af kristendommen, og som nu ønsker at blive døbt i folkekirken.

Konvertitdåb er en forholdsvis ny foreteelse i folkekirken. Det er oftest historierne om danskere, der konverterer til andre religioner, som medierne beretter om. Men der er altså også en bevægelse den anden vej. I 2005 udarbejdede jeg en undersøgelse om dåb af konvertitter i Folkekirken, Den katolske Kirke og Migrantmenighederne i femårsperioden 2000-2004. Alle menigheder blev kontaktet og besvarelsesprocenten var 67%. Undersøgelsen registrede, at der var blevet døbt 310 konvertitter i folkekirken og 350 i de øvrige kirker (”Dåb og Religionsskifte”, Forlaget Unitas 2005).

Til hjælp for de præster og menigheder, som oplever, at mennesker kommer til dem med et ønske at blive døbt, udgav Stiftssamarbejdet ”Folkekirken og Religionsmøde” i 2010 et dåbsforberedelsesmateriale, som var udarbejdet specifikt med henblik på konvertitter med muslimsk baggrund, ”Kristus-vejen”, sammen med et studiemateriale for mennesker med en nyåndelig baggrund ”Kristen spiritualitet”. Til begge materialer blev der udgivet en fællesvejlederbog ”Tro i mødet” (Unitas Forlag).

Undersøgelsen fra 2004 viste, at ca. halvdelen af de konvertitter, der blev døbt i folkekirken, var muslimer, men gav ikke noget svar på, hvor mange af disse, der var asylansøgere. At der i folkekirken blev døbt asylansøgere, der var konverteret fra islam, var netop baggrunden for, at der på initiativ af ”Folkekirke og Religionsmøde” i 2004 blev udarbejdet en ”Vejledning omkring kirkers kontakt med og evt. dåb af muslimske asylansøgere”, en vejledning, som også Danske Kirkers Råd har tilsluttet sig.

I forbindelse med lanceringen af ”Folkekirkens Asylsamarbejde” har Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet, imidlertid i Kristeligt Dagblad givet udtryk for det synspunkt, at folkekirkepræster ikke burde døbe asylsøgere. Hans begrundelse er, dåb af asylansøgere kan indebære en forskelsbehandling i asylsager, da man risikerer, at konvertitter har bedre mulighed for at få tilkendt asyl. Derfor mener han, at man skal undlade at døbe, så længe sagerne ikke er færdigbehandlet.

I vejledningen fra 2004, der blev til efter en konsultationer med præster med erfaring på området, er der imidlertid taget stilling til dette vigtige spørgsmål. Allerede i vejledningens første paragraf slås det fast, at ”Evangeliet er også for asylansøgere. Evangeliet er for alle og derfor deler kirken også evangeliet med muslimske asylansøgere. Den lokale kirke er en del af den universelle kirke og derfor ikke kun for danske statsborgere. Derfor må det være naturligt også at byde asylansøgere velkommen i kirken”

I de følgende seks paragraffer vejledes der så om, hvordan en præst og en menighed kan gå ind i den proces, der eventuelt fører frem til dåb, på en ansvarlig måde. Fx er det vigtigt at asylansøgere orienteres grundigt om, at konvertering og dåb ikke automatisk vil være et yderligere argument for asyl, lige som det også er vigtigt at samtale med dem om de undertiden alvorlige konsekvenser, som en konvertering og dåb kan have, både her i landet og i tilfælde af en udvisning til hjemlandet. Endelig anbefales det, “at præsten og menigheden sørger for, at asylansøgeren forud for sin dåb har været i nær kontakt med kirken (i Danmark og evt. i et andet land) i en længere periode og har fået en grundig dåbsforberedelse af flere måneders varighed.”

Principielt at nægte at døbe asylansøgere, hvis asylsag endnu ikke er færdigbehandlet, ville være et alvorligt svigt mht. folkekirkens mission, som if. kirkeministeriets betænkning om ”Opgaver i sogn provsti og stift” er at ”forkynde Kristus som hele verdens frelser”. Og det ville desuden være en meget problematisk sammenblanding af statens (her Udlændingestyrelsens) opgaver, som selvfølgelig bl.a. er at sikre ligebehandling, og Folkekirkens opgaver.

Christiansfeld, søndag, den 1. marts 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Ulla Thorup Nielsen on 2. marts 2015 - 00:18

    Kære Mogens.

    Folkekirken bør ikke afstå fra at døbe nogen.

    Det er netop vigtigt, som du skriver, at der er en adskillelse mellem de statslige opgaver i form af asylansøgninger og statsborgerskab, og det kirkelige arbejde med at udbrede det kristne fællesskab, der til enhver tid bør være universelt / globalt – hvor der ikke skelnes til de statslige retningsliner for statslige tilhørsforhold.

    Og ud fra det du her skriver, så virker det jo også til, at man fra folkekirkelig side har taget forbehold for de væsentlige hensyn, der bør tages med hensyn til at døbe asylansøgere – i de vejledninger, der er udarbejdet til formålet.

    Jeg hæfter mig specielt ved, at man ikke stikker de asylansøgere, der ønsker en kristen dåb, blår i øjnene. Konsekvenserne, hvis asylansøgningen bliver afvist, er noget af det, der er alvorlig grund til at få informeret grundigt om.

    Så nej – man bør ikke afvise at døbe nogen af principielle grunde. Men der er alt mulig grund til, at man forholder sig seriøst og fornuftigt til spørgsmålet – i hvert enkelt tilfælde, så det går reelt til.

    Venlig hilsen Ulla…

    • #2 by Ulla Thorup Nielsen on 2. marts 2015 - 00:35

      I første linie, skal der selvfølgelig stå: Folkekirken bør ikke afstå fra at døbe nogen af principielle grunde.

      En væsentlig pointe 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: