Et exitprogram for muslimer, der ønsker at forlade islam?

I udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik har Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, i sidste uge stillet spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Saren, om han vil  “tage initiativ til at oprette et exitprogram for muslimer, der ønsker at forlade islam?”

Begrebet exitprogram er i Danmark især blevet brugt om programmer, der skal hjælpe bandemedlemmer ud af rocker bander som fx Hells Angels og Bandidos. Det er igennem mange år blevet dokumenteret, at disse miljøer er præget af kriminalitet, endda kriminalitet af særlig grov karakter, og derfor sidder der også den dag i dag mange bandemedlemmer i vore fængsler. I et sådant exitprogram er der altså tale om, at hjælpe mennesker ud af et kriminelt miljø. Man kunne faktisk kalde det et kriminalpræventivt tiltag.

Sidste år er man også begyndt at tale om behovet for exit-programmer, der skal hjælpe personer fra radikaliserede islamistiske miljøer til at komme ud og komme videre i livet Det kan der være god grund til, da der er eksempler på forbindelse mellem disse miljøer og så den form for alvorlig kriminalitet, som er terrorisme. I et sådant exitprogram er der altså også tale om, at hjælpe mennesker unge, der risikerer at ende i kriminalitet.

På det seneste har det tilmed vist sig, at der undertiden kan være en forbindelse mellem bandemiljøer og radikaliserede islamistiske miljøer. Og derfor er der så meget desto større grund til at arbejde med exit-programmer fra begge miljøer.

Det må naturligvis forventes, at regeringen gør, hvad den kan for at forebygge de alvorlige kriminalitet, som er forbundet med bandemiljøet, og i den forbindelse gør, hvad den kan for at hjælpe bandemedlemmer ud af sådanne miljøer. På samme måde må det naturligvis forventes, at regeringen gør, hvad den kan, for at holde øje med de ekstreme islamistiske miljøer, hvor unge mennesker radikaliseres og bliver potentielle terrorister, og i den forbindelse hjælper disse unge mennesker ud af dette farlige miljø. Men når Martin Henriksen nu foreslår et exit-program fra islam, er han indirekte med til at mistænkeliggøre det muslimske samfund i Danmark, som var det et kriminelt miljø.

Er der da ingen problemer for de muslimer, som ønsker at forlade islam? Jo, det kan bestemt have sin pris for en muslim at forlade islam, men i Danmark holder reaktionerne – uanset hvor ubehagelige de undertiden kan være – sig sædvanligvis inden for lovens rammer. På samme måde kan der også være en høj pris at betale for de medlemmer af Jehovas Vidner, der ønsker at forlade dette trossamfund. Men når der ikke er tale om ulovligheder mod konvertitter, kan det naturligvis aldrig være en statslig opgave at hjælpe dets borgere til at forlade det ene eller det andet trossamfund.

Undtagelsen synes at være de muslimer, som på asylcentre vælger at forlade islam. Her er der desværre eksempler på ulovligheder i form af vold og trusler om vold. Det er naturligvis et problem, som asylmyndighederne snarest muligt må gøre noget alvorligt ved.

Martin Henriksens spørgsmål til ministeren har altså ikke til formål et løse et alvorligt samfundsproblem, men er et udtryk for, at Dansk Folkeparti åbenbart ikke har nogen hæmninger, når det gælder om at mistænkeliggøre hele det muslimske samfund i Danmark.

Christiansfeld, mandag, den 9. marts 2015
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Ulla Thorup Nielsen on 12. april 2015 - 21:21

    Kære Mogens.

    Ja – problemet med unge muslimer, der udvikler ekstremistisk og fanatisk adfærd og bliver involveret i bandekriminalitet, er selvfølgelig en problemstilling, som samfundet er nødt til at forholde sig til. Men det er alt for snævert, at opfatte problemet med ekstremisme og fanatisme, som noget der kun handler om unge muslimer.

    Vi kan tage eksemplet med massemorderen Breivik fra Norge, der iscenesatte sig selv som kristen korsfarer.

    Vender vi blikket mod den mere verdslige del af ”verden”, så kan vi også genfinde problematikken med det fanatiske og ekstreme, der fører til kriminel adfærd. Vi kan tage idrættens verden, hvor problemet med doping er et alment problem på elite niveau. Set i ”bakspejlet” kan man fuldt ud berettiget sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange af dem, der befandt sig på elite niveau indenfor cykelsporten i perioden med Bjarne Riis og Jesper Skibby, der ikke på en eller anden måde, var involveret i doping?

    Vi lever i ekstremernes tidsalder. Det generelle samfund elsker ekstremer. Ekstreme nyhedseksponeringer, ekstreme personligheder, ekstreme præstationer. Og i den ekstreme begejstring for det ekstreme, så er der mennesker, der udvikler en fanatisk og ekstremistisk adfærd, der fører til kriminalitet og en asocial holdning til det øvrige samfund. Og det ved vi som samfund ikke, hvad vi skal stille op overfor.

    Når vi skal forholde os forebyggende og resocialiserende overfor det fanatiske og ekstremistiske, så bliver vi nødt til at se det i relation til den generelle ekstreme præstationsfokuserede samtid, som vi lever i. For det forebyggende og resocialiserende skal opstå og etableres i det generelle samfund.

    Venlig hilsen Ulla…

  1. Fantaster og ekstremister? | Ullas Vinkler...

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: