Mai Mercado – konfessionalisering af politik eller varm luft?

I en kronik i Berlingske Tidende den 2. april med den iøjnefaldende titel, ”Kristendommen er bedre end islam”, slår den politiske ordfører for Det Konservative Folkeparti, Mai Mercado fast, at kristendommen er den bedste religion – og den religion, der passer Danmark og danskerne bedst – og derfor også ska kristendommenl være et pejlemærke for den politik, hun mener, der skal føres i Danmark. Kristendommen er en af nøglerne til at forstå det danske samfund, og kristendommen er en del af danskernes identitet, og derfor skal kristendomsundervisningen være obligatorisk. Da ”Kristendom er den religion, vi danskere kommer af”, skal kristendommen også prioriteres højere end andre religioner. Det vor kultur bygger på, skal prioriteres, og det er i høj grad de kristne værdier.

Hvordan skal man forstå denne markante konservative udmelding? Er det blot et opportunistisk forsøg på op til valget at fiske stemmer fra Dansk Folkeparti? Er det en radikal nytolkning af det gamle konservative slogan om ”Gud, konge og fædreland”? Eller skal udmeldingen ses i lyset af en bredere international politisk tendens, nemlig en begyndende konfessionalisering af politik og politiske systemer.

Konfessionalisering af politik kender vi fra en række muslimske lande (altså lande med muslimsk flertal), hvor staten allerede er defineret som en islamisk stat, styret i overensstemmelse med islams værdier, eller hvor der er islamistiske grupper, som arbejder for at det skal ske.

Vi kender det fra Israel, hvor man igen og igen har debatteret forholdet mellem at være en demokratisk stat og en jødisk stat. Det har længe været et krav fra Nethanyahu-regeringen, at palæstinenserne skulle anerkende Israel som en jødisk stat, og i november 2014 gik regeringen et skridt videre og besluttede, at Israel skal have status som en stat for det jødiske folk.

I Europa ses konfessionaliseringen af politik måske tydeligst i Rusland, hvor Putin i de senere år har søgt at legitimere sin politik med henvisning til Ruslands ortodokse tro. Nogle har ligefrem hævdet, at han har overtaget zar Nikolaj den 1’s valgsprog: ”Ortodokse, autokrati og fædreland”.

I Vest- og Centraleuropa er der i de senere år opstået en række nationalistiske partier, og mange af dem søger at give deres nationalistiske politik en religiøs forankring. Den religiøse retorik lægger imidlertid ofte større vægt på, hvad det er man ønsker at bekæmpe, nemlig islam eller islamisme, end på at beskrive den kristendom, som man bekender sig til.

Ethvert politisk parti henter naturligvis sin inspiration et eller andet sted fra, og det er ikke et problem, at nogle partier henter inspiration fra kristendommen eller en anden religion. Tværtimod. Politik handler dybest set også om etik, og religion har altid været en hovedleverandør af etik. Problemet opstår imidlertid, når konfessionaliseringen af politik begynder at underminere den sekulære stat, som kan betragtes som en forudsætning for et demokratisk samfund.

Er Mai Mercado – og dermed Det Konservative Folkeparti, som hun er politisk ordfører for – på vej ned ad det skråplan, der hedder konfessionalisering af politik og politiske systemer? Det er svært at vurdere, fordi det eneste konkrete forslag, som hun lægger frem, når hun skal drive politik med kristendommen som pejlemærke, er, at faget kristendom skal styrkes på læreruddannelsen, og kristendomsundervisningen skal være obligatorisk for alle elever i folkeskolen. Hvis kristendomsundervisningen heller ikke fremover skal være forkyndende – og hvis der også undervises i de andre religioner, som er repræsentereret i det danske samfund – så er det jo ikke noget radikalt forslag, der vil ændre statens sekulære karakter. Tiden må imidlertid vise, om Mai Mercados kronik er et udtryk for, at Det Konservative Folkeparti er ved at skifte kurs, eller det blot er varm luft.

Christiansfeld, lørdag, den 4. april 2014
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Marty Dagenais on 7. april 2015 - 16:05

    Excuse, that I interfere, but it is necessary for me little bit more information.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: