De konservative og islamismens mange ansigter

Det har undret mig – i debatten om Det konservative Folkepartis valgplakat med teksten STOP NAZI ISLAM ISME – at der ikke har været nogen seriøs drøftelse af, hvad islamisme er. Historisk set er ordet ”islamisme” blevet brugt på samme måde, som ”islam” bruges i dag. Det var først i slutningen af 1970’erne og begyndelsen 1980’erne, at man begyndte at bruge ordet ”islamisme” de den betydning – eller rettere de betydninger – som det har i dag.Men hvad er islamisme egentlig?

I 1999 spurgte det anerkendte tidsskrift ”The Middle East Quarterly” i artiklen ”Is Islamism a Threat. A Debate” fire førende amerikanske islameksperter, hvoran de ville definere islamisme. Martin Kramer svar var, at islamisme er ”islam reformuleret som en moderne ideologi. Men islam tradtionelt blev opfattet som værende i et sammenstød med jødedom og kristendom, er islam en respons på ideologier, som opstod i den moderne vestlige verden – kommunisme, socialisme eller kapitalisme”. For Graham Fuller gælder det, at ”islamisme stort set er synonymt med politisk islam – en bestræbelse på at drage en mening ud af islam som er anvendelig i forhold til problemer omkring nutidens styreform, samfund og politik”. John Esposito svarede kort og godt, at islamisme var ”islam fortolket som en ideologi til støtte for politisk og social aktivisme”. Og Daniel Pipes havde ikke noget at tilføje, men konkluderede: ”Jeg tror, vi alle sammen stort set er enige”. Kort og godt: islamisme er en politisk idelogi, der bygger på islam. Men når man læser resten af artiklen, bliver det imidlertid klart, at disse tre islam-eksperter er meget uenige om, hvad islamismens politiske ideologi egentlig er. Denne uenighed mellem islamisme-forskere og iagttagere er ikke blevet mindre siden da.

Islamisme er en politiske ideologi baseret på islam, men islamisme har i dag rundt om i verden en stor mangfoldighed af udtryksformer, som ikke uden at gøre vold på virkeligheden kan sættes på en enkelt formel, som fx, at alle islamistiske bevægelser er modstandere af demokrati og ønsker at indføre den samme form for shari’a-lov. Alle går ind for shari’a-lov, men da shari’a-lov ikke er en veldefineret størrelse, som man bare kan slå op i en bog og læse sig frem til, så kan shari’a-lov betyde meget forskelligt i forskellige kontekster. Man kan heller ikke sige, at alle islamister er modstandere af politisk pluralisme og demokrati. Det er der bestemt nogle islamistiske bevægelser, der er, men det gælder langt fra alle. Terrorisme og anden form for vold forbindes ofte med islamistiske bevægelser, og der er bestemt islamistiske grupper, som bruger terror i deres bestræbelser på at nå deres mål, men der er også islamistiske grupper, som tager afstand fra terror og andre former for vold. Traditionelt har kvinders rettigheder været et stort problem, når det gælder islamistiske bevægelser, men også her er billedet ved at blive mere nuanceret. Det samme gælder religiøse minoriteters rettigheder. Borgerrettigheder hænger her sammen med religion, men de fleste islamistiske bevægelser anerkender jøders og kristnes og andre monoteisters ret til at praktisere deres religion, dog ikke retten til mission og konvertering fra islam til fx kristendom.

Mangfoldigheden inden for islamisme bliver tydelig, når vi kigger på konkrete islamistiske bevægelser og regimer. Der tegner sig et billede, når vi ser på den første og mest kendte islamistiske bevægelse er det islamiske broderskab, som opstod i Egypten i 1924 under ledelse af Hassan al-Banna, og som kortvarigt kom til magten i Egypten efter det arabiske forår underledelse af Muhammad Morsi. Broderskabet begyndte som en religiøs og social organisation og udviklede sig til en revolutionær bevægelse, der i store perioder har været forbudt i Egypten. I forbindelse med det arabiske forår blev broderskabet igen lovligt og dets leder Muhammed Morsi blev Egyptens første demokratisk valgte præsident i 2012, men allerede året efter væltede militæret som reaktion på social uro Morsis regering, og efter et angreb på en politistation blev broderskabet erklæret for en terrorist-organisation.

Der tegner sig et andet billede, når vi fokuserer på det islamistiske parti i Tunis, Ennahada, under ledelse af Rachic Ghannouch, som kom til magten efter det arabiske forår. Ennahada har helhjertet engageret sig i landets demokratiske proces, der bl.a. har ført til vedtagelsen af en forfatning i 2014, som ganske vist anerkender islam som den officielle statsreligion, men samtidig indfører religionsfrihed, og som indfører lighed mellem kønnene.

Der tegner sig et helt tredje billede, hvis vi i dag studerer Tyrkiet, hvis præsident Recep Tayyib Erdogan er leder af det islamistiske parti, Retfærdigheds- og udviklingspartiet. Der tegner sig helt andre billeder, hvis vi fokuserer på Taliban i Afghanistan eller Islamisk Stat i Irak og Syrien. Og sådan kunne vi blive ved.

Islamismen har mange ansigter, og det er meget problematisk at søge at generalisere om en sådan meget bred bevægelse. Alle islamistiske bevægelser har ganske vist det til fælles, at de alle søger at udlede en politiske ideologi af islam, men det resultat, der kommer ud af det, er altså, som vist ovenfor, meget mangfoldigt.

Det er naturligvis legitimt for de muslimer, der måtte ønske det, at søge at uddrage en politisk ideologi af islam – altså en eller anden form for islamisme. På samme måde er det naturligvis legitimt for de kristne, der måtte ønske det, at søge at uddrage en politisk ideologi of kristendommen – altså en eller anden form for kristianisme. Og det er naturligvis også legitimt for både muslimer og kristne at mene, at mens enhver religion naturligvis vil inspirere politiske mennesker og dermed også politik, så indebærer politisering af religion og religionisering af politik alvorlige problemer både for religion og politik.

Det er naturligvis også helt legitimt for et parti som Det konservative Folkeparti at ønske at stoppe islamismen – i alle dens afskygninger. Jeg tror egentlig, at alle danske partier vil være enige med de konservative i at tage afstand fra den ideologi, som islamismen er et udtryk for – og det uanset hvilken udgave, som den kommer i. Jeg tror tilmed, at det der de færreste muslimer, som ønsker at bakke op om en politisk ideologi som islamismen, uanset tilhængernes påstand om, at den bygger på islam.

Men det er på ingen måde legitimt generelt at sidestille islamisme – i al dens mangfoldighed, som kort er skildret ovenfor – med nazisme. Ennahada er ikke et moderne vesteuropæisk parti, men at skulle karakterisere dette tunesiske parti som nazistisk, fordi det virkelige er islamistisk, ville være absurd. Recep Tayyib Erdogan lever bestemt ikke op til de fleste vestlige demokraters idealer for en præsident, men at antyde, at Tyrkiets præsident, fordi han vitterlig er islamist, dybest set e nazist ville være absurd. Og når det endelig gælder nogle af de mest voldlige og terroristiske islamister, som der er al mulig grund til at tage afstand fra og bekæmpe, så er det heller ikke sikkert, at den mest hensigtsmæssige måde at karakterisere dem på og tage afstand fra dem på, er at ty til nazi-terminologien.

Christiansfeld, søndag, den 19. april 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Ole Riis on 19. april 2015 - 17:16

    Vi er selvfølgelig enige, fordi vi begge ved en del om verdenssituationen. Men når horisonten er begrænset til landsbyens gadekær, er jeg bange for, at argumenterne preller af. Den mest reaktionære form for islamisme finder vi i Saudi Arabien, men den er Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti påfaldende tavse om. Ved du forresten, om der findes venstreorienterede varianter af islamisme, i stil med befrielsesteologi?

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 19. april 2015 - 21:56

    Et eksempel på en venstreorienteret udagave af politisk islam kunne være at finde hos Ali Shariati.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: