Er den australske model et Columbus æg eller blot et råddent æg?

I Europa er der et voksende pres på politikerne for, at man forhindre de titusinder af bådflygtninge i at nå til Europa, men på den anden side kan kun de allermest hårdhjertede gå ind for, at man skal lade bådflygtninge drukne på Middelhavet.

Tilsyneladende har Australien udviklet en model, som med fordel kunne implementeres i Europa. I 2013 ankom 20.719 asylansøgere til Australien med båd. Efter indførelsen af den nye model var det tal i 2014 reduceret til 862. Og samtidig var antallet af druknede bådflygtninge reduceret til 0.

Det lyder da som noget af et Columbus-æg, og derfor kan det da heller ikke undere, at en Wilke-undersøgelse blandt danskere viser, at over 60 pct. af befolkningen gå ind for, at EU indfører en australsk inspireret model.

Den australske model indeholder tre elementer: For det første tvinger det australske søværn alle både med flygtninge til at vende om. For det andet har Australien indgået aftaler med nabolandene Papua Guinea og Nauru om, at de asylansøgere, som ankommer med båd, flyttes til de lande mens asylbehandlingen foregår. For det tredje har Australien indgået aftaler med nabolandene Papua Guinea, Nauru og Cambodia om at de giver asyl til de asylansøgere, der anerkendes som flygtninge.

Det helt umiddelbare praktiske problem ved at indføre en australsk model i Europa er, at det er tvivlsomt, om det vil lykkes EU at finde lande uden for Europa, som – ganske vist mod en klækkelig betaling – vil huse disse asylansøgere, mens deres sager behandles, og om der ligeledes er lande uden for Europa, som – igen mode n klækkelig betaling – vil give asyl til de bådflygtninge, som kan anerkendes som flygtninge (og så samtidig vil forestå tilbagesendelsen af de asylansøgere, hvis ansøgning om asyl afvises).

Det principielle juridiske problem er imidlertid, at alle eksperter stort set er enige om, at den australske model overført til Europa vil stride mod den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som alle europæiske lande har forpligtet sig på, og som faktisk har lovmæssig status, og mod FNs flygtningekonvention.

Det er naturligvis principielt muligt at melde sig ud af en konvention eller at ophæve eller ændre konventioner, men det ville skabe et alvorligt politisk problem. For hvis vi begynder at ophæve nogle af de konventioner, som skaber en international retsorden, fordi disse konventioner kommer på tværs af vore behov og ønsker, så er bidrager vi dermed til at underminere hele den internationale retsorden. Så vil vi ikke have nogen stærk position til at gå i rette med diktaturstater, som ønsker at ophæve de menneskerettigheder, som kommer dem på tværs.

Endelig er der et grundlæggende etisk problem. Selvom det skulle være muligt at løse både de praktiske problemer, de juridiske problemer og de politiske problemer, så vil vi stadig stå med et etisk problem, hvis vi indfører en model for håndtering af bådflygtninge, som ganske vist imødekommer de europæiske vælgeres ønsker, men som gør, at bådflygtningene ender i en umenneskelig situation.

Christiansfeld, lørdag den 16. maj 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Ulla Thorup Nielsen on 23. maj 2015 - 17:14

    Kære Mogens.

    Svaret på indlæggets titel må blive: Et råddent æg!

    Venlig hilsen Ulla…

  1. Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning | Ullas Vinkler...
  2. Samfundet på tværs…» Blog Archive » Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning
  3. Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning « Pædagogik, Struktur & Ledelse…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: