Der er virkelig grund til i dag at fejre, at kvinder i 1915 fik valgret. Men det er værd at huske, at kvinder ikke udgjorde den eneste gruppe – men naturligvis den største gruppe – der efter indførelsen af folkestyre 1849 ikke havde valgret. Det var faktisk kun 14% af befolkningen som grundloven af 1849 gav valgret. Valgret havde ikke de otte ”F’er”
- Fruentimmere
- Folkehold, dvs tjenestefolk uden egen husholdning
- Fattige, dvs dem, der havde modtaget fattighjælp og ikke havde betalt den tilbage
- Fjolser, dvs mennesker, som var blevet umyndiggjort
- Fallenter, dvs. mennesker, som var uden rådighed over eget bo
- Forbrydere, dvs. alle, der havde fået en dom
- Fremmede, dvs. alle dem, der ikke havde dansk indfødsret (statsborgerskab)
- Farende, dvs. dem, der ikke havde haft fast bopæl i valgkredsen i det seneste år, men som fx flyttede rundt efter arbejde.
Sammen med ”fruentimmere” fik også folkeholdt, altså tjenestefolk, valgret i 1915. Og efterhånden fik flere af de andre grupper også valgret. Med Steinckes socialreform i 1933 blev de fleste sociale ydelser kategoriseret på en sådan måde, at de ikke blev regnet som fattighjælp, og derfor ikke bevirkede, at modtagerne mistede valgretten. Men det var dog så sent som i 1961, at folketinget vedtog, at modtagelse af fattighjælp ikke skulle diskvalificere borgere mht. valgret. I 1953 fik forbrydere også valgret, og i dag er det ”kun” ”fjolser”, dvs. mennesker, der er umyndiggjort, og fremmede, dvs. mennesker, der bor her i landet uden at have fået dansk statsborgerskab, der ikke har valgret – såfremt altså at de er 18 år.
Der imidlertid to problemer, som vi på denne festdag, burde minde hinanden om. Det første problem er, at ”fjolser” og ”fremmede” stadig ikke har stemmeret. ”Fjolser”, altså umyndiggjorte er ofte mennesker, som er utilregnelige i forhold til deres økonomi, fx ludomaner, og man kunne med god ret spørge, hvorfor denne gruppe er mindre egnet til at stemme end folk med andre problemer? Et numerisk langt større problem er, at der er ca. 300.000 ”fremmede”, dvs. medborgere i Danmark, som ikke har statsborgerskab. De kan stemme til kommunalvalg, regionsvalg og EU-valg, men ikke til folketingsvalg. Det er naturligvis ikke logisk. Problemet er imidlertid, at man kun kan give ”fjolser” og ”fremmede” stemmeret til folketinget, hvis grundloven ændres.
Det andet problem er, at der også i grundloven af 1953 står, at ”Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af stemmeret” (Par. 29). Det vil sige, at folketinget i princippet til enhver tid igen vil kunne fratage ”forbrydere” og ”fattige” stemmeretten. At det ikke kun er et teoretisk problem fremgår af, at der fra tid til anden er borgerlige politikere, som lufter ideer om på denne måde at begrænse stemmeretten!
Derfor, til lykke til ”fruentimmerne” og de ”folkehold” med 100-årsjubilæet for, at de fik stemmeret. Men tilbage står spørgsmålet om ikke også ”fjolser” og ”fremmede” burde have stemmeret? Og som en sort sky hænger over os det ubehagelige faktum, at reaktionære kræfter – uden at komme på kant med grundloven – i princippet kan fratage ”forbrydere” og ”fattige” stemmeretten igen.
Christiansfeld, fredag, den 5. juni 2015
Mogens S. Mogensen
Mogens S. Mogensen 
#1 by Karen E. Hansen on 6. juni 2015 - 00:05
Og du har slet ingen kommentar til, at “fruentimmere” i den gamle lovgivning var i kategori med dømte mordere og personer, hvis mentale tilstand var sådan, at de ikke ville kunne udføre valghandlingen alene? Eller for øvrigt med børn.
Retten til at stemme, hænger den ikke sammen med evnen – og viljen – til at sætte sig ind i, hvad et valg handler om? Og valgretten, der har jubilæum i år, var en vedgåelse af, at kvinder kan have det så vel som mænd.
Din argumentation er lige ved at være sådan: “Når selv kvinder kan få stemmeret, så betyder det ikke noget for stemme- og valgret, om man kender noget til landet eller til demokratiet eller har evne og vilje til at sætte sig ind i det ?? 🙂
(Det er vel også det, tildeling af statsborgerskab handler om)
#2 by Ole Riis on 6. juni 2015 - 02:09
Udlandsdanskere kan stadig ikke stemme. Da jeg boede i Norge som dansk statsborger, danske skattebetaler med hus og familie i Danmark – kunne jeg ikke stemme. Kun til norsk lokalvalg. Det var temmelig ydmygende. For øvrigt tror jeg også at der er forskel på valgret til lokalvalg og folketingsvalg i Danmark.
#3 by Mogens S. Mogensen on 6. juni 2015 - 07:11
@Karen E. Hansen: Nu var det – som bekendt – ikke mig, der fandt på, at udelukke “fruentimmere” sammen med “folkehold, fattige, fjolser, fallenter, forbrydere, fremmede, farende” fra deltagelse i folkestyret, men 1849-grundlovens fædre. Fra 1915 og frem har man så – heldigvis – udvidet kategorien af valgberettighede til at omfatte næsten alle grupperne, inklusive unge helt ned til 18 års alderen. Jeg peger blot på, at spørgsmålet er, om man er færdig med den proces, eller der er grupper, som man har glemt. Når det gælder “fremmede”, så har man jo allerede givet dem valgret til kommmunalbestyrelser og regionsråd, så spørgsmålet er, om man ikke også skulle overveje at give dem valglret til folketinget – og det vil jo som bekendt forudsætte en grundlovsændring. Det er ikke sikkert at alle fremmede fra dag 1 skal have valgret, men det er problematisk, at der er mennesker, der kan bo næsten hele deres liv og arbejde og i øvrigt deltage i samfundslivet uden nogensinde at få valgret til folketinget.
Venlig hilsen
Mogens
#4 by Mogens S. Mogensen on 6. juni 2015 - 07:13
@Ole Riis: Ja, det er et problem at “farende”, som i globaliseringens tidshalder har bosat sig i udlandet i en periode, heller ikke kan stemme til folketinget, og det er en meget stor gruppe mennesker.
Venlig hilsen
Mogens
#5 by Ole Frank Nielsen on 10. juni 2018 - 11:33
Der er en anden gruppe, som ikke har stemmeret i DK og det er de (lands) Forviste. Den gruppe af danske statsborgere, som opholder sig i udlandet frivilligt eller forvist, e.g. en dansk statsborger som af Udlændingestyrelsen ikke må bo i DK sammen med ægtefællen, som ikke er dansk statsborger. Det er bizart, men sådan er det. Bertel Haarders svar, da jeg forlagde ham problemstillinger var, at Grundloven ikke var “sådan at koste med”.