Folketingsvalget 2015 – neo-nationalismens sejr

Den store sejrherre ved folketingsvalget forleden var Dansk Folkeparti. Men hvad er Dansk Folkeparti egentlig for et parti? Partiets leder, Thuesen Dahl, sagde efter sejren, at nu var DF virkelig blevet et folkeparti. Og det har han ret i, for mere end hver femte vælger i Danmark stemte denne gang på dette parti, og i Sønderjylland, hvor jeg bor, var det endog hver tredje vælger, som stemte DF.

Et folkeparti, ja, men hvilket folkeparti? DF er blevet kaldt et populistisk parti, og der er nok noget om snakken, men termen ”populisme” siger ikke noget præcist om indholdet af et partis ideologi, og populisme er for øvrigt ikke forbeholdt DF.

Udenlandske medier har beskrevet partiet som højreekstremistisk, og det er da også sandt, at DF i nogle henseender har højreekstreme holdninger, men på andre områder– som fx velfærdsområdet – er partiet faktisk venstreorienteret eller rødt. Derfor giver det heller ikke mening blot at karakterisere DF som et konservativt parti.

DF er blevet kaldt et fremmedfjendsk parti, og det er da også rigtigt, at partiet har fremmedfjendske holdninger, men partiet kan ikke reduceres til sin fremmedfjendskhed. DF er ligeledes blevet beskrevet som et parti for islamofober, og det er da også rigtigt, at der er islamofober i partiet, men partiet er meget andet og mere end det.

Efter min mening kan DF ikke placeres ind på en højre-venstre-skala i dansk politik. Dansk Folkeparti repræsenterer imidlertid en politisk strømning, som også gør sig gældende i en række andre europæiske lande, nemlig det, som man kunne kalde neo-nationalismen.

Den oprindelige nationalisme, der opstod for over 200 år siden, havde som formål at etablere nationalstater, og nationalfølelsen holdt sammen på nationen over for andre nationer, således at nationalfølelsen næredes af og nærede et fjendskab mod andre nationer, fx i modsætningsforholdet mellem dansk og tysk, som et modsætningsforhold mellem den danske nationalstat og den tyske nationalstat.

Neo-nationalismen, derimod, er opstået som en reaktion mod globaliseringen og de udfordringer, som globaliseringen stiller nationalstaterne overfor. Globaliseringen har på godt og ondt bundet hele verden sammen, så den enkelte nationalstat påvirkes af, hvad der sker i hele den øvrige verden. Dertil kommer at globale (eller i det mindste regionale) udfordringer kræver globale (eller regionale) løsninger. Listen af konsekvenser af globaliseringen er bl.a.

  • Global integration i FN med fælles menneskerettigheder, som alle nationalstater er forpligtet på at indrette sig efter.
  • Europæisk integration i EU, hvor beslutninger flyttes fra den enkelte nationalstat til overnationale organer i EU, inkl. åbne grænser.
  • Konflikter og naturkatastrofer i en del af verden sender flygtningestrømme til andre dele af verden.
  • Arbejdsmigranter krydser nationalstaternes grænser i søgen efter arbejde og arbejdsgivere tiltrækker billigere arbejdskraft for at kunne konkurrere med virksomheder i andre lande.
  • Den internationale integration og migranters og flygtninges bevægelser over grænser bevirker at nationalstater bliver multietniske, multikulturelle og multireligiøse.

Denne liste over globaliseringens konsekvenser for nationalstaterne reflekterer netop de problemstillinger, som danner basis for Dansk Folkepartis mærkesager. Som fx modstanden mod menneskerettigheder, skepsis over for EU-integrationen, ønsket om grænsebomme, afvisningen af både arbejdsmigranter fra Østeuropa og flygtninge, for at beskytte danskernes velfærdssat, angsten for muslimer osv.

Det, som mange danskere åbenbart oplever, truer Danmark, er altså ikke et andet land som fx Tyskland, men globaliseringen – eller rettere konsekvenserne af globaliseringen. Dansk Folkeparti kan derfor bedst karakteriseres som et neo-nationalistisk parti, og i den henseende er Dansk Folkeparti et reaktionært parti, der gerne ville rulle udviklingen, nemlig globaliseringen, tilbage. Måske helt tilbage til Morten Korchs Danmark ….

Christiansfeld, søndag, den 21. juni 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by johannes norgaard mortensen on 22. juni 2015 - 06:49

    God og rigtig analyse.
    Bortset fra sidste pointe.
    Man kan godt re-agere uden at være “re-aktionær”. Der er nogle i DF og i blå stue, der gerne vil frem mod en ny balance mellem nationalstat og verdenssamfund. Og en sådan proces starter med at artikulere identitet og mission.(selvforståelse)
    Vi har da heldigvis en rig kulturarv – ud over den fra Morten Korch og de kulturradikale.
    Jeg stemmer ikke DF, men glæder mig over behovet for øget dansk selvforståelse.
    Vi kan ikke nøjes med input fra Georg Metz og Carsten Jensen.
    Vh JohsNM.

  2. #2 by Karen E. Hansen on 22. juni 2015 - 13:55

    Tak til Johannes Norgaard Mortensen for en stilfærdig, men vægtig kommentar til denne analyse, der, selv om meget af det sikkert er rigtig nok, alligevel indeholder urimelige formuleringer.

    At bruge udtrykket “angsten for muslimer” generelt om baggrunden for stemmeafgivelse fra godt en femtedel af befolkningen og en trediedel af Sønderjylland – afføder dette spørgsmål: Taler du, Mogens Mogensen, ikke med dine naboer og folk i dit nærområde?
    Jeg stemmer heller ikke DF, men synes nok, at der er en rimelig grund til agtpågivenhed over for islam som religion, kultur og ideologi/politik…. og ikke blåøjet jubel over den “multikultur”, der i Europa først og fremmest betyder voksende indflydelse fra islam i alle afskygninger. Både religionsfrihed og ytringsfrihed kommer dermed under pres.
    Er det ikke naivt at tro, at vi kan overflytte en stor del af befolkningen i Mellemøsten og Nordafrika, hvor der er megen politisk og religiøs uro, til Europa – uden at det medfører store problemer?
    Reaktionen på statsminister Helle Thornings slogan: “Det Danmark du kender”, var altså i mange tilfælde ikke en stemme på hende, men en stemme på DF!

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 22. juni 2015 - 14:17

    Johannes: Når jeg bruger ordet reaktionær, så er det for at antyde, at DF gerne så udviklingen på en række områder rullet tilbage. Den nye balance, som du siger DF gerne vil frem til, oplever jeg som et forsøg på at vende tilbage til en tidligere præ-globaliserings tilstand.
    Vh Mogens

    • #4 by Johannes Norgasrd Mortensen on 23. juni 2015 - 22:16

      Der er sikkert en stor del af DF-stemmerne
      der gerne vil “rulle tilbage” og som er bange for Islam. Men der er jo en langt større andel af den danske befolkning, som ønsker at vi selv styrer graden af af-nationalisering. Dvs hvor meget selvstændighed der skal afgives til EU, og hvor stor en del af vores egen kultur der skal afvikles (globaliseres).
      Noget helt andet er, at de skønne muslimer fra Syrien, som nu er flygtet til Sønderjylland, er enige: De spørger også hvorfor vi ikke har holdt bedre fast i nogle fælles kulturværdier.
      Når jeg reagerede på dit ellers udmærkede indlæg, var det fordi jeg ligesom Karen “hørte” en snert af den hånlighed, som de kulturradikale har gemt sig bag – i deres aktuelle DF-had og des-orientering.
      Og du er jo ellers særdeles velorienteret. Alvorligt ment!

      • #5 by Mogens S. Mogensen on 23. juni 2015 - 22:37

        Det er bestemt en ærlig sag at ville rulle udviklingen tilbage, det er et helt legitimt synspunkt. Og det er det synspunkt, som blev resultatet af min analyse af DF. – Jeg vil dog gerne medgive at den sidste sætning “Måske helt tilbage til Morten Korchs Danmark” nok ikke var så saglig. Den var ment humoristisk, men ikke hånlig.

  4. #6 by Mogens S. Mogensen on 22. juni 2015 - 14:21

    Karen: “At bruge udtrykket “angsten for muslimer” generelt om baggrunden for stemmeafgivelse fra godt en femtedel af befolkningen og en trediedel af Sønderjylland”. Jeg siger netop ikke, at det er den eneste baggrund, men nævner udtrykkeligt også en række andre elementer. Her forholder jeg mig ikke til, om der er grund til at være angst eller ej, men konstaterer blot at DF italesætter frygten for muslimer, de muslimer, hvis tilstedeværelse er et resultat af globaliseringen.
    Vh Mogens

  5. #7 by Karen E. Hansen on 22. juni 2015 - 16:36

    Kære Mogens:
    Jeg undres nu over dit ordvalg, som må være meget bevidst. Der hvor mange vil tale om en kritisk holdning til religiøse krav i offentligheden f.eks. angående ansigtstildækning eller halal-mad – eller til vold som svar på kritik, der taler du konsekvent om “frygt for muslimer”. Forskellen på at være på vagt over for en religiøs eller politisk holdning, eller en fastgroet tradition, og så det at frygte mennesker med en mulig tilknytning til den, eksisterer den ikke?
    Ide-historie er selvfølgelig også menneske-historie. Men en bestemt idés magt bør kunne kritiseres, uden at det derfor skal udlægges som frygt for mennesker, som er eller har været underlagt den.
    Kan man f.eks. ikke udtale sig imod den ældgamle tradition for at omskære pigebørn, uden at det skal kaldes “frygt” eller “angst” for de mennesker (ikke mindst kvinder), som viderefører den?
    Men muligheden for at imødegå idéen bliver mindre, jo flere dens udøvere er i landet.
    Globaliseringen vil også kalde på re-aktion i form af besindelse på værdier, og måske også vilje til at forsvare dem, som Johannes N.M. skriver, og det synes jeg er urimeligt (eller endda lidt nedladende) bare at kalde “frygt” eller “angst”.
    Vh Karen

  6. #8 by Mogens S. Mogensen on 22. juni 2015 - 16:47

    Karen: Som sagt, så forholder jeg mig ikke her til, om det er berettiget, at folk er bange for muslimerr eller ej. Jeg beskriver blot situationen. Der er bestemt ikke noget nedladende i at tale om frygt eller angst. Det er ikke i sig selv vanærende at frygte eller være bange.
    Vh Mogens

  7. #9 by Frank Lund on 23. juni 2015 - 23:01

    fuldstændig korrekt observeret at det er den øgede globalisering og frygten i kølvandet på den, der giver DF momentum. Men spørgsmålet er så om vi som godtroende får bare skal følge med “udviklingen” mod denne altopslugende globalisering. Sociologen Zygmunt Baumann kalder vores tid for den flydende modernitet hvor alt flyder sammen i et stort relativitetens hav, hvor det ikke er muligt for det enkelte menneske at finde nogle faste holdpunkter mere? Baumann kalder det også for den Globale hvirvelvind. Tidligere tiders faste sociale strukturer (herunder familiemønstre) osv. er i opbrud og Psykologi professor Svend Brinkmann fra Aalborg Uni siger at denne vor tids usikkerhed og tiltagende individualisering gør at mennesket vender sig indad. Dette gælder åbenbart også for en nation… Vi får hele tiden at vide at vi må følge med udviklingen ellers stagnerer vi og går i stå. Vækst, fremskridt og udvikling er blevet super mantraet i vores tid, og det er helt sikkert godt for bundlinjer og profitmaximering, men det er spørgsmålet om det er godt for mennesket under pres?

  8. #10 by Frank Lund on 23. juni 2015 - 23:09

    Lige et PS! der er jo også ydre venstre kræfter der ønsker udviklingen rullet tilbage når vi taler EU. Faktisk syntes jeg der er en snert af facisme i den hånlighed man sporer i fremskridtet og globaliseringens navn fra Eu tilhængere…. Dette er bekymrende tendenser…..

  9. #11 by Mogens S. Mogensen on 24. juni 2015 - 08:16

    @Frank Lund: Jeg ønsker på ingen måde at idealisere konsekvenserne af globalisering. Mit mål med blogindlægget var primært at forsøge at finde en linje i DFs politik og forstå, hvorfor DFs politik appellerer til 1/5 af vælgerne. Alle partier bliver naturligvis nødt til at forholde sig til de udfordringer, som globaliseringen stiller os overfor. Vh Mogens

  10. #12 by Frank Lund on 26. juni 2015 - 23:10

    helt iorden Mogens. Men I min optik er EU, en stor kartel virksomhed som fastholder en ulighed, så fattige bananrepublikker bl.a i Afrika ikke kan komme til fadet. Dette giver et betydeligt bidrag til den folkevandring vi ser i øjeblikket, foruden de voldsomme krige der pågår, som vi nok også bærer en del af skylden for…
    Jeg mener personligt ikke det hjælper disse lande at hjælpe en lille promille del af disse befolkninger ved at indlemme dem i EU. Jeg tror der skal tages helt anderledes ansvarligt fat. Problematikken er jo også, at det er de stærke og dem der har råd som kan flygte til EU.
    Jeg har taget førstehjælp både i søværnet og i det civile liv og der lærer man at man skal hjælpe de tavse først, ikke dem der skriger, for det er de tavse der er ved at dø…
    vh Frank

  11. #13 by Isabell Clevette on 25. august 2016 - 01:03

    Good day, have you ever previously considered to write about Nintendo or PS handheld?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: