Trues Europa af folkevandringer?

Politikere og medier taler mere og mere om ”den groteske folkevandring” fra Mellemøsten og Nordafrika. Nogen har beskrevet den som ”en græshoppesværm, der lægger alt øde på sin vej og ikke er til at stoppe”. Frygten er, at ”Folkevandringer kan forandre Europa for altid”. Og der henvises til historiens lære: ”Romerriget var stabilt i århundreder, men brød sammen, da folkevandringerne fra Nord efterhånden tappede det for kræfter.”

Der er imidlertid ingen grund til at gå helt tilbage til oldtiden for at finde eksempler på folkevandringer – og for at perspektivere det, som Europa udsættes for i disse år.

Opdagelserne, der tog deres begyndelse med Columbus i 1492, førte til en kolonitid, der bl.a. indebar folkevandringer, fra Europa til andre verdensdele. Mest kendt er måske folkevandringen fra Vesteuropa til Nordamerika. Baggrunden for folkevandringen var mangefacetteret som folkevandringer også er det i dag. Nogle begav sig på vandring for at undslippe religiøs og politisk forfølgelse, hvilket svarer til de mennesker, som i vore dage er omfattet af flygtningekonventionen. Andre var motiveret af ønsket om at skabe sige en økonomisk bedre tilværelse, altså mennesker, der undertiden i dag nedsættende omtales som dem, der migrerer af bekvemmelighedsgrunde. Folkevandringer har næsten altid ført konflikter med sig bla. om kultur og religion, og kamp om ressourcer, og det var da også tilfældet i Nordamerika. Samme type folkevandring fandt også sted fra Europa til Øst- og Sydafrika og til Australien og New Zealand.

Vi kender i historien også eksempler på folkevandringer, som skete under tvang, fx importen af slaver fra Afrika til Amerika. Og vi kender også til folkevandringer, som er sat i gang, fordi der har været mangel på arbejdskraft i bestemte områder, og at man derfor har søgt at lokke mennesker til at migrere. Kernen i den muslimske befolkning i Europa, består således af millioner af mennesker fra Tyrkiet, Pakistan og Nordafrika, som lokkedes til Europa for at arbejde her.

Omvendt har lande, der har haft svært ved at brødføde deres befolkning, direkte eller indirekte opfordret til, at store dele af befolkningen udvandrede til andre lande, hvor der var bedre muligheder for at ernære sig. Det gælder fx Danmark, hvor 300.000 borgere, ca. hver niende dansker, i perioden 1861-1930 udvandrede til USA, og dertil kommer de mange tusinde, som udvandrede til bl.a. Canada og Sydamerika. Folkevandringer skaber imidlertid ikke kun problemer i de områder de vandrer til, men undertiden også i de lande de forlader. Årsagen er, at det ofte er nogle af de mest driftige og eventyrlystne og i nogle tilfælde også de bedst uddannede, der udvandrer.

Et nyere eksempel på en massiv folkevandring de mange millioner jøders udvandring især fra Europa til Palæstina, især efter Holocaust. En folkevandring, der lige som de fleste andre folkevandringer, har medført konflikter mellem de tilvandrede og de mennesker, som boede i området.

Folkevandringer er imidlertid noget, som også kan foregå inden for det enkelte land. Danmarks industrialisering i slutningen af det 19. Århundrede førte til en sand folkevandring fra land til by, og især til København. Denne bevægelse – især mod København og andre storbyer – fortsætter i disse år og skaber alvorlige problemer for det såkaldte udkants-Danmark og dermed for landets sammenhængskraft.

Konklusionen må være, for det første at folkevandringer er et meget udbredt fænomen, og for det andet at folkevandringer er mangefacetterede mht. baggrund, motiver, omfang og forløb, og for det tredje at folkevandringer har store konsekvenser og undertiden også fører til konflikter. Noget tyder desuden på, at de dynamikker, som sætte folkevandringer i gang tilsyneladende ofte er af en sådan karakter, at det er meget vanskeligt at styre endsige standse folkevandringer – medmindre man altså gør noget ved de dynamikker, som sætter folkevandringerne i gang.

Christiansfeld, fredag, den 26. juni 2015
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: