Brødremenighedsbyen Christiansfeld på UNESCOS liste over verdens kulturarv (Korrigeret udgave)

I lørdags blev det annonceret, at bl.a. Brødremenighedsbyen Christiansfeld var blevet optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og i dag var 2000 mennesker samlet på kirkepladsen foran Brødremenighedens kirke for at fejre begivenheden. Der er virkelig god grund til at fejre denne begivenhed, ikke kun fordi den sandsynligvis i endnu højere grad sætter Christiansfeld på turisternes verdenskort, men også fordi den kan være med til at perspektivere de udfordringer, som vi står over for i Danmark i dag.

I 1972 blev der i regi af UNESCO – FNs organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab – vedtaget en ”World Heritage Convention concerning the Protection of theWorld Cultural and Natural Heritage”. I forlængelse heraf etableredes en ”World Heritage List” med det formål at styrke opmærksomheden omkring bevarelsen af verdens kultur- og naturarv for de kommende generationer. UNESCOs liste over verdenskulturarv sætter altså fokus på menneskehedens fælles kulturelle arv, hvis værdi i al dens mangfoldighed vi som verdensborgere må anerkende og værne om. Vi har ikke blot en national arv, som har betydning for de forskellige nationer, som fx den danske, men vi har også en global arv, som vi som verdensborgere er fælles om. Vi er som danskere ikke kun et produkt af vor specielle nationale kulturarv, men også af vores fælles globale kulturarv. Det forhold er optagelsen af Brødremenighedsbyen Christiansfeld på UNESCOs liste over verdenskulturarv med til at minde os om.

I 1772 blev Christiansfeld grundlagt som en koloni af indvandrere fra Sachsen. Disse indvandrere kom fra grev Zinzendorfs samfund af herrnhuter. Den gruppe herrnhuter, som fik lov at slå sig ned i Christiansfeld, bekendte sig imidlertid til den augsburgske konfession, og var derfor at betragte som lutheranere, og blev i praksis behandlet som en slags luthersk frimenihged. Men kongen gav altså en udvidet frihed på det religiøse område til Christiansfeld, som de grundlagde, sammen med en række andre frihedsrettigheder. Årsagen var, at kongen var blevet overbevist om, at denne indvandring ville være til økonomisk fordel for kongeriget. De indvandrede herrnhuter var dygtige håndværkere, og brødremenighedsbyen Christiansfeld blev i mange henseender en mønsterby. De indvandrede herrnhuter var tyskere og talte tysk og samtidig med, at de i generationer bevarede mange elementer af deres tyske kultur og identitet blev de godt integreret i det dansk samfund, og de bidrog ikke blot økonomisk, men også kulturelt og religiøst til det danske samfunds udvikling. Det danske folk har gennem tiderne taget imod og integreret indvandrere, og det danske samfund med alt hvad vi sætter pris på i dag er også et produkt af de input, som indvandrere har bidraget med. Det forhold er optagelsen af Brødremenighedsbyen Christiansfeld på UNESCOs liste over verdenskulturarv med til at minde os om.

Derfor, til lykke til alle christiansfeldere – og til lykke til Danmark og alle danskere – med. at indvandrerbyen Christiansfeld er kommet på listen over verdens kulturarv.

Christiansfeld, mandag, den 6. juli 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: