Til lykke og tak til Sydafrika – på Mandela-dagen

Til alles store overraskelse blev dagens etape af Tour de France vundet af en rytter fra det sydafrikanske cykelhold MTN Qhubeka. Det, der gjorde sejren ekstra vigtig, for det sydafrikanske hold, var, at de vandt den netop på den internationale Mandela-dag, den 18. juli, som er Nelson Mandelas fødselsdag.

I januar i år var jeg i Sydafrika og så den celle i fængslet på Robben Island, hvor Mandela tilbragte 18 af de 27 år, den hvide apartheid-regering holdt ham fængslet. Besøget på Robben Island og i Sydafrika i det hele taget blev en anledning til at mindes historien om Nelson Mandela. De 27 år i et barskt og ydmygende fangenskab gjord ham ikke til en bitter mand, men til et bedre menneske. I stedet for at udtænke en hævn over de hvide og deres apartheidstyre, drømte han om forsoning og udviklede en vision for et Sydafrika for både sorte, farvede og hvide. Udgangspunktet var ”ubuntu”, en afrikansk forståelse af humaniteten. Mens vi i vesten i dag er tilbøjelige til at forstå vor humanitet individualistisk, så indebærer ’ubuntu’ at humaniteten ikke ligger i min person alene som et individ, men min humanitet er givet mig sammen med at humaniteten er givet andre, sådan at jeg bliver et menneske gennem interaktionen med andre mennesker. Eller sagt med en enkelt sætning: ”I am because of you”.

Ved mindehøjtideligheden i forbindelse med Mandelas begravelse i december 2013 sagde præsident Barrack Obama bl.a. “There is a word in South Africa — ubuntu — that describes his greatest gift: his recognition that we are all bound together in ways that can be invisible to the eye; that there is a oneness to humanity; that we achieve ourselves by sharing ourselves with others, and caring for those around us” (World Time 10. Dec. 2013).

En gang, da Mandela blev bedt om at definere begrebet ubuntu, sagde han: ”A traveller through a country would stop at a village and he didn’t have to ask for food or for water. Once he stops, the people give him food and attend him. That is one aspect of Ubuntu, but it will have various aspects. Ubuntu does not mean that people should not enrich themselves. The question therefore is: Are you going to do so in order to enable the community around you to be able to improve?”

Forskerne mener, at menneskehedens oprindelse skal søges i Afrika, og måske skulle vi gå tilbage og lytte til afrikanernes forståelse af vor fælles humanitet. Nelson Mandela er (måske sammen med biskop Desmond Tutu) den tydeligste repræsentant for ”ubuntu”. I 2009 besluttede FN – pga af den inspiration, resten af verden kan hente fra Nelson Mandelas virke, at erklære den 18. juli for ”Nelson Mandela International Day”, med opfordring til at dagen hvert år fejres over hele verden.

I en dansk sammenhæng har en grundtvigsk forståelse af skabelsesteologien spillet en afgørende rolle for vor forståelse af det at være menneske og kristen, bl.a. udtrykt i sentensen: ”Menneske først, og kristen så”. Måske har vi i dag- i den kulturelle situation vi og resten af vesten står i i dag –  brug for en ny inspiration til vor forståelse af det at være menneske i form af en afrikansk indsigt i vor fælles humanitet med dens understregning af, at den enkeltes menneskelighed er uløseligt bundet sammen med andres menneskelighed.

Derfor, til lykke til det sydafrikansk cykelhold med etapesejr på Mandela-dagen, og tak til Sydafrika for Nelson Mandela og den ’ubuntu’, som han reflekterede førsti fængslet og senere som præsident.

Christiansfeld, lørdag, den 18. juli 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: