Religiøs registrering

I Kristeligt Dagblad i dag kan man læse, at ”Afdelingen for Sundhedsdokumentation under Statens Serum Institut, SSI, er i gang med at etablere et register for rituelle omskæringer af drengebørn, der netop skal kortlægge omfanget af omskæringer herhjemme. Ved indberetninger om omskæringer skal det nu oplyses, om indgrebet er klinisk eller religiøst betinget” og at formålet er, if. Henrik Mulvad Hansen, der er sektionsleder i afdelingen for Sundhedsdokumentation på SSI, at kunne ”kvalificere debatten” ved gennem et sådant register at kunne ”følge op på, om der ofte opstår eventuelle sundhedsmæssige komplikationer efter de rituelle indgreb” (Mette Skov Hansen, ”Alle religiøse omskæringer skal registreres”. Kristeligt Dagblad, den 27. Juli 2015)

Det lyder jo alt sammen meget uskyldigt – og er det måske også. Men der er altså her tale om en ”religiøs registrering”, altså en registrering af borgeres religion. Og religion hører – sammen med bl.a. som race, hudfarve, politis tilhørsforhold og seksuel orientering – til de personfølsomme oplysninger, som i udgangspunktet hverken registreres af private instanser eller af offentlige myndigheder. Der er naturligvis undtagelser, og når det gælder offentlige myndigheder, siger loven at indsamling, behandling og videregivelse af følsomme oplysninger kan ske ”af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser. Det kræver, at Datatilsynet giver tilladelse hertil. Og derfor afventer dette planlagte register da også endelig godkendelse fra datatilsynet.

Bl.a. erfaringerne fra besættelsestiden førte til, at man indførte meget stramme regler omkring registrering af personfølsomme data og er vel stadig en påmindelse om faren også ved religiøs registrering af borgere. Dertil kommer, at de seneste års erfaring har belært os om, at datasikkerheden selv i de mest følsomme registre ikke er imponerende, og at hackere igen og igen har brudt ind i registre og formidlet følsomme oplysninger videre.

Derfor må der altså være endog meget tungvejende grunde til at bryde princippet om forbud mod registrering af borgernes religion. Og spørgsmålet er, om behovet for at kun ”kvalificere debatten” om omskæring herhjemme er en tilstrækkelig grund? Her kunne man måske hente hjælp i andre lande, hvor omskæring af drengebørn ikke kun finder sted af religiøse grunde. I USA, fx omskæres i dag flertallet af alle drengebørn. I en sådan situation kunne man uden fare for at nærme sig religiøs registrering etablere et register for de omskæringer, som finder sted af ikke-kliniske årsager og så foretage de ønskede sammenligninger.

Et andet forhold, som vi bør være opmærksomme på, er, at dette ønske om ”religiøs registrering” ikke står alene. I 2004 kom det frem, at Søren Krarup, MF for Dansk Folkeparti, der på dette tidspunkt var næstformand for Folketingets udvalg for indfødsret, i udvalget havde foreslået, at ansøgere om dansk indfødsret skulle oplyse deres religion i ansøgningen, åbenbart med det formål kun at give indfødsret til kristne. Ved den lejlighed udtalte Venstres ordfører, Eyvind Vesselbo, at han var bange for, at forslaget ville føre til en slags religiøs registrering af folk. ”Registrerer man folk på baggrund af deres religion risikerer man, at det kan misbruges til at gå efter bestemte grupper. Og med den polarisering mellem forskellige religiøse grupper, der hersker i verden nu, er det bestemt ikke det rigtige tidspunkt at tage noget sådant op. Man burde altså tage ved lære af fortiden” (”Sæt kryds, hvis du er jøde” , Information 14. Januar 2004)

I dag er Dansk Folkeparti med godt en femtedel af stemmerne Danmarks næststørste parti, og der er desværre tegn på, at dette parti ikke har de samme hæmninger omkring religiøs registrering, som de øvrige partier traditionelt har haft.

Planen om at registrere religiøst motiverede omskæringer er imidlertid ikke kun problematisk pga. den implicitte religiøse registrering. Den politiske motivation for at etablere et sådant register er måske for nogle politikere dermed at tage det første skridt i retning af at forbyde omskæring af drengebørn af andre årsager en rent kliniske med de alvorlige konsekvenser, det kan få for religionsfriheden i Danmark.

Skåde, mandag, den 27. juli 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Mogens S. Mogensen on 28. juli 2015 - 07:45

    En fejl er rettet i det oprindelige indlæg, hvor der stod, at DF havde fået ca 1/4 af stemmerne, det er naturligvis kun “godt en femtedel”, som jeg nu har skrevet.

  2. #2 by Ulla Thorup Nielsen on 28. juli 2015 - 14:26

    Det virker irrelevant med en registrering – med henblik på debatterne omkring religiøst begrundede omskæringer. Det er og bliver et holdningsspørgsmål – i hvilken udstrækning mennesker er for eller imod, hvorvidt disse indgreb kan foretages eller ej.

    Registreringer må så vidt muligt begrænses til det basalt nødvendige. For de bliver brugt og misbrugt til lidt af hvert. Og det kan aldrig blive relevant med religiøse registreringer. De etiske diskussioner omkring, hvad der bør kunne foregå af indgreb og behandlinger i det danske sundhedsvæsen, kan man fint tage ud fra den viden man har omkring de forskellige indgreb og behandlinger, og hvad der eventuelt er af risikomomenter ved de forskellige indgreb og behandlinger. Det må jo til enhver tid være risikomomenterne ved indgreb og behandlinger, der er relevante at diskutere. Det er den mest seriøse tilgang til at debattere tingene.

    Venlig hilsen Ulla…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: