”Tror paven nu heller ikke på Gud mere?”

Forleden stødte jeg på nettet ind i en debat om et citat af pave Frans 1. Frans havde udtalt: ”You pray for the hungry. Then you feed them. This is how prayer works.” En af debattørerne stillede spøgsmålet: ”Tror paven nu heller ikke på Gud mere?” Og med henvisning til et citat af Grosbøll -“Der er kun det gudsrige der lykkes ved os og mellem os. Så lykkes det ikke, er der intet” – konkluderede en anden debatdeltager, at Grosbøll og paven var på linje med hinanden. Og efter en tredje debattørs opfattelse hørte Lars Busk Sørensen med sin salme ”Menneske din egen magt” med verselinjerne ”livets Gud har dine hænder, derfor er det dig han sender, når din næste lider nød”, til samme skuffe.

Da jeg læste disse debatindlæg, slog det mig, at det jo dybest set handler om synet på mennesket og dets ansvar i verden, og jeg kom til at tænke på, hvordan Kaj Munk efter sigende skulle have karakteriseret en tidehvervsmand (m/k), som en der kunne sige, ”Gud er alt. Jeg er intet. Og du er en idiot”. Ifølge denne forståelse, skal mennesket ikke tro, at han eller hun er i stand til at gøre noget godt, fordi det er en synder, og kirken skal under ingen omstændigheder engagere sig i diakonalt arbejde, men begrænse sig til at forkynde evangeliet om syndernes forladelse. Altså: forkynd evangeliet om syndernes forladelse, men lad dig ikke forlede til at tro, at du som den synder du er kan eller skal gøre gode gerninger, for så ender det bare med gerningsretfærdighed. Og kan du ikke forstå det – i vor lutherske teologiske tradition – ja, så er du en idiot.

I den modsatte ende af spektret står Thorkild Grosbøll med sin ikke-teistiske humanistiske teologi. Skulle man sammenfatte hans synspunkt lidt karikeret, så ville det lyde sådan, ”Gud er intet. Jeg er alt. Og du er en idiot”. Altså en skabende og handlende Gud er ikke til, og derfor giver det dybest set ikke mening at bede til Gud fx for de fattige, som paven opfordrer til. Men derimod giver det god mening for den humanist, som Grosbøll er, at bespise de fattige, som paven også siger. Men da der ikke er nogen Gud, der handler i verden, så bliver der der aldrig mere Gudsrige, end det, vi som mennesker kan præstere gennem vore gode gerninger. Altså en a-teisme koblet med en stærk humanisme. Og kan du ikke forstå det – i vor moderne videnskabeligt oplyste verden – ja, så er du en idiot.

Ingen af disse positioner er i overensstemmelse med det, jeg kan læse mig til i Ny Testamente. Vejen mellem disse to grøfter anvises efter min mening bl.a. af den tidligere ærkebiskop i den anglikanske kirke, Rowan Williams, der er kendt for at have sagt, at ”Mission is finding out what God is doing and joining in”. Eller sagt på en anden måde, så er det vor opgave som kristne at finde ud af, hvad Gud har gang i i verden, og så engagere os i det.

Når pave Frans siger, at vi skal bede for de sultne, og så give dem mad, og at det er sådan bøn virker, så er det vil helt i overensstemmelse med Rowan Williams forståelse af, at vi bl.a. ved at bede skal søge at finde ud af, hvad Gud har gang i (fx hans omsorg for de sultne) og så engagere os i det (fx ved at give de sultne mad). Det er vel helt i overensstemmelse med det gamle ord, ”Ora et labora”, ”Bed og arbejde”. Og det er vel egentlig også det, som Lars Busk Sørensen forsøger at udtrykke i sin salme, når han gør os til redskab for sin kærlighed og bruger vore hænder i sit arbejde og sender os, når vor næste lider nød. Der er ikke tale om, hverken hos Williams, Frans eller Busk Sørensen, at mennesker med deres tjeneste (diakoni) forsøger at gøre sig fortjent til Guds nåde, men om at Gud i sin nåde inddrager os i sin mission i verden. Der er heller ikke tale om, at Guds virke i verden begrænser sig til det, som vi gør eller ikke gør, og derfor giver det også mening at bede til Gud for de sultende, selv om vi skulle være i en situation, hvor vi intet formår at gøre.

Der er altså ingen grund til at forfalde til en from diakonal passivitet ud fra devisen: ”Gud er alt. Jeg er intet. Du er en idiot” Der er heller ingen grund til at lade sig friste af en aktivistisk, men ugudelig humanisme ud fra devisen: ”Gud er intet. Jeg er alt. Du er en idiot.” Uden af den grund at lade sig friste til at blive katolik, er det værd at lytte til pave Frans, når han opfordrer os til at bede og arbejde. Pave Frans tror bestemt på Gud, men han tror også på menneskers potentiale til at være med til at gøre godt, fx ved at give mad til de sultende.  For: ”Gud er god. Du og jeg er skabt i Guds billede og frelst af nåde til at gøre godt”.

Helligsø, mandag, den 2. august 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: