Det største flygtningeproblem siden anden verdenskrig (Flygtningeproblemer 1)

Flygtninge fylder meget i medierne og i den politiske debat i denne tid, og det er bestemt ikke uden grund. I dag er der omkring 60 mio flygtninge i verden, og det er det største antal flygtningen siden anden verdenskrig. Dermed er også sagt, at det nuværende flygtningeproblem ikke er noget helt nyt og enestående, men der er naturligvis forskel på flygtningeproblemerne efter anden verdenskrig og de flygtningeproblemer, vi oplever i dag.

En af forskellene er, at vi i Danmark var en del af de 40 mio europæiske flygtningenes nærområder efter anden verdenskrig, mens flygtningens nærområder i dag ligger langt væk fra Danmark, først og fremmest i Mellemøsten. Mens vi i Danmark i dag kun meget perifert berøres af verdens millioner af flygtninge og kun modtager nogle få tusinde flygtninge hvert år, så modtog Danmark i slutningen af anden verdenskrig 250.000 flygtninge, tyske civile fra de baltiske lande og den østlige del af Tyskland, der flygtede for den fremrykkende russiske hær. Samtidig var der ved slutningen af krigen 250.000 tyske soldater. Mens soldaterne straks ved befrielsen blev sendt til Tyskland, så tog det omkring 4 år, inden den sidste tyske flygtning var blevet repatrieret.

Når man ser på flygtningeproblemerne efter anden verdenskrig, støder man imidlertid på fænomener og problemstillinger, som minder om dem, som vi møder i dag. I dag tales der om bådflygtninge, og mange af de tyske flygtninge, som kom til Danmark, kom faktisk også i overfyldte både og mange omkom undervejs. I slutningen af anden verdenskrig flygtede millioner af civile tyskere fra de baltiske lande og den østlige del af Tyskland for den fremrykkende hær. 250.000 af dem kom til Danmark. Nogle af disse flygtninge forsøgtes evakueret i overfyldte skibe, og mange omkom undervejs.

Den modstand mod at modtage flygtninge, som vi oplever i dag, er heller ikke ny. Da den tyske besættelsesmagt orienterede de danske myndigheder om, at man ville sende tyske flygtninge til Danmark, protesterede de, men forgæves. I dag diskuteres tonen i debatten om flygtninge og spørgsmålet om humanisme versus realisme. I juni 1945 udsendte 60 præster, som gjorde tjeneste i flygtningelejrene, en erklæring, som opfordrede befolkningen til at opfatte flygtningeproblemet som et humanitært problem og ikke lægge de tyske flygtninge for had. ”For dem, der kender Forhold og Mennesker i de tyske Flygtningelejre, vækker den Maade, hvorpaa der mange Steder er blevet skrevet om Flygtningen, ikke Foragt for Tyskere, men Harme og Skamfølelse over, at Danske kan blottes saadan for Sandhedskærlighed og Menneskelighed”. Præsternes erklæring fik en meget barsk modtagelse, bl.a. i Informations leder, der først og fremmest så flygtningene som tyskere, dvs. som fjender.

Også da jøderne i Tyskland og Østrig i 1938 oplevede forfølgelse, og ønskede at få mulighed for at flygte til bl.a. de europæiske nabolande (altså nærområderne), inkl. Danmark, blev de mødt med et klart nej. På initiativ af USA blev der i juli 1938 afholdt en konference i Evian med repræsentanter fra 32 lande, inkl. Danmark. Hitler havde, da han hørte om planerne om konferencen, meddelt, at hvis de andr lande var ville til at tage imod jøderne, så ville han tillade at de forlod Tyskland. Konferencen blev imidlertid en fiasko, idet ingen lande hverken USA eller nogen af de europæiske lande var villige til at modtage et større antal jødiske flygtninge. Undtagelsen var Den Dominikanske Republik, som tilbød at tage imod 100.000 flygtninge på gavmilde vilkår. Danmark var ikke villig til at modtage en eneste flygtning. Under Evian-konferencen mindede den konservative avis Nationaltidende om, der hverken blandt højre- eller venstrefløjens vælgere var opbakning til at udvide adgangen til immigration i Danmark (Lone Rünitz, Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1930, s. 41-45).

Det er også tankevækkende, at argumenterne for at sige nej til flygtninge i tiden omkring 1938 minder også meget om de argumenter, vi møder i dag. Kontorchef i udenrigsministeriet, den senere udenrigsminister, Gustav Rasmussen, rapporter fra Evian, at de europæiske regeringer selv med deres bedste vilje ikke ville kunne løse flygtningespørgsmålet. I slutdokumentet fra konferencen taltes der således om, at de europæiske lande havde nået et mætningspunkt mht. indvandring. Og andetsteds peges der på, at accept af flygtninge vil skabe social uro og true velfærden.

Vi oplever i dag store flygtningeproblemer, som i omfang kan måles med flygtningeproblemerne omkring anden verdenskrig. Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan vi skal respondere på disse kolossale udfordringer.

De erfaringer, som Europa gjorde i tiden op til, under og efter anden verdenskrig mth. flygtninge, førte til, at man enedes om ii 1951 FN regi at etablere en flygtningekonvention, der forpligter regeringerne til at yde beskyttelse til til enhver flygtning, som banker på vor dør, dvs. “en person der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af velbegrundet frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse.”

Danmark spillede en hel afgørende rolle i etableringen af flygtningekonventionen. En dansker, Knud Larsen, var formand for den konference i Geneve, der udarbejdede konventionen, og Danmark var det første land, der underskrev konventionen. I dag er vi på vej ind i den modsatte situation, hvor landets næststørste parti foreslår, at Danmark går foran og melder sig ud af flygtningekonventionen, for at kunne afvise de flygtninge, som søger beskyttelse i Danmark. Og regeringspartiet Venstre vil investere i en kampagne i europæiske aviser, der skal forsøge at skræmme flygtninge væk fra at vælge at søge asyl i Danmark.

Der findes ingen lette løsninger på nutidens enorme flygtningeproblemer, men én ting kan vi være sikre på, og det er, at flygtningeproblemet ikke forsvinder, hvis vi blot lukker vore øjne og vort hjerte for verdens flygtning og nøjes med at fokusere på vort egen befolknings ve og vel.

Christiansfeld, tirsdag, den 11. august 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: