Er vi alle i samme båd, eller skal vi lade de andre sejle deres egen sø?

Det helt store diskussionsemne EU-landene og i EU’s institutioner i disse dage er, om de europæiske lande kan blive enige om, at fordele 160.000 flygtninge, som allerede er i Europa. Og i Danmark har man diskuteret, om Danmarks andel skulle være et stort rundt nul, eller – som regeringen nu spiller ud med – 1000.

Op til flygtningeindsamlingen i DR og TV i aften, lyder der advarende røster, om at vi hellere skulle se at løse vore egne problemer, fx mht. omsorgen for de ældre, inden vi sender penge til flygtninge. Mange er bange for at flygtningene underminerer vort velfærdssystem og svækker sammenhængskraften i landet. I en række europæiske lande begynder man at lukke grænser for flygtninge og at sætte pigtrådshegn op for at holde flygtninge ude fra deres land, og som alternativ arbejdes der på at styrke de fælles ydre grænser.

Den europæiske og danske diskussion må lyde verdensfjern, provinsiel og navlebeskuende, for mennesker i nærområderne til Syrien, hvorfra de fleste flygtninge kommer i denne tid. Her huser man mange millioner flygtninge, og i lande som Libanon og Jordan oplever man, at samtidig med at antallet af flygtninge stiger, falder verdenssamfundets økonomiske hjælp til
at tage sig af flygtningenes basale behov. Disse lande er i dag så pressede, at samfundene er i fare for at bryde helt sammen, med uoverskuelige konsekvenser til følge. Derfor begynder disse lande i nærområderne nu at sige nej til flere flygtninge.

Endnu mere verdensfjern må den europæiske og danske diskussion lyde for det voksende antal flygtninge, som forsøger at overleve i Syrien. Mange millioner af syrere har måttet flygte fra hus og hjem og lever nu i Syrien, uden udsigt til en ende på borgerkrigen, men sandsynligvis med et håb om at kunne slippe ud af Syrien. Den flygtningeproducerende borgerkrig, som vi i vesten også har aktier i!

I Danmark er vi tilbøjelige til at skubbe flygtningeproblemerne over på EU. I EU arbejder man på at skubbe flygtningeproblemerne over på nærområderne. Og i nærområderne føler de sig efterhånden nødt til at lukke grænserne og dermed i praksis skubbe flygtningeproblemerne over på Syrien.

At verden er på godt og ondt blevet globaliseret mht. økonomi, politik, kommunikation osv. har alle oplyste mennesker for længst opdaget. Det, der sker på den anden side af kloden i dag, kan få konsekvenser for os her i morgen. Men i denne situation er det meget vanskeligt at få øje på nationalt og regionalt lederskab, og næsten helt umuligt at få øje på et globalt lederskab, der tager konsekvensen heraf. Enhver tænker først og fremmest – og måske ene og alene – på at varetage sine egne nationale interesser og fralægger sig i praksis det globale ansvar. Der er i den grad brug for et politisk lederskab også i Danmark og Europa, der kan se længere frem end til næste valgdag, og længere ud end til de nationale grænser. Der er brug for et politisk lederskab, der ikke fastholder borgerne – og deres vælgere – i verdensfjerne illusioner, men har mod til at udfordre dem til at se den globale virkelighed i øjnene. Prisen for et manglende globalt lederskab kan blive meget høj, ikke kun for de mange millioner flygtninge, men for hele vor fælles verden.

Spørgsmålet er, om vi har modet til at drage konsekvensen af, at vi alle sammen er i samme båd, eller vi i praksis vil lade de andre (her: flygtningene) sejle deres egen sø?
Christiansfeld, søndag, den 20. september 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: