Moské-katedralen i Cordoba

Det er en paradoksal oplevelse at træde ind i ”La Mezquita-Cathedral de Córdoba”, for som navnet angiver, er der tale om en ”moske-katedral”. Det første, der møde ens øjne, er et fantastisk syn af en veritabel skov af mange hundrede mauriske søjler, der har været grundstrukturen in en moské, som i sin tid med sine 14.000 kvm under tag var verdens næststørste moské efter moskeen i Mekka. Det var også den næstmest betydningsfulde moske, efter moskeen i Mekka. Så betydningsfuld var moskéen, der blev påbegyndt i 785 og stod færdig et par hundrede år senere, at muslimerne i Spanien ikke behøvede at forrette deres obligatoriske pilgrimsfærd i Mekka, men kunne gøre det i denne enestående smukke moské i Cordoba.

Når man kommer længere ind i bygningen, dukker der imidlertid en kristen kirke op, en katedral, inde midt i moskéen. I 1523 påbegyndtes byggeriet af en 55 meter lang kirkesbygning i en blanding af gotisk, renæssance og barokstil. Kirken, der fik navnet Jomfru Maria Himmelfartskirke, er lige som moskéen et pragtværk, men da Kong Karl 1 så, hvordan moskeen var blevet skamferet af byggeriet, kritiserede han bygherrerne med ordene: ”I har bygget noget, man kunne have bygget hvor som helst, men I har ødelagt noget, der var enestående i verden”.

Kigger man moské-katedralen lidt mere efter i sømmene, dukker der en interessant forhistorie op. Gennem en glasplade i gulvet kan man se resterne af fundamentet af en basilika Og i den østlige ende af moské-kirken er der en udstilling af andre rester af denne store kirke, som var indviet til Skt. Vincent. Visigotherne, som tilhørte den arianske del af kristenheden, havde bygget denne kirke omkring 600.

Graver man endnu dybere i historien, viser det sig, at der oprindelig lå et romersk tempel der, hvor de kristne visigother valgte at bygge deres St. Vincent katedral. Det romerske tempel var indviet til Janus. If. gammel romersk religion var Janus guden for begyndelser og overgange og blev fremstillet med to ansigter, et, der ser mod fremtiden, og et, der ser mod fortiden. Og når man står i moské-katedralen i dag, så emmer den bestemt også af begyndelser og overgange.

Moské-katedralen ”Mesquita” er en stadig påmindelse om den historiske sammenhæng mellem politik (magt) og religion (tro). De politiske magthavere har mede større eller mindre elegance sørget for, at Cordobas vigtigste helligsted løbende blev omdannet i deres religions billede. Helligstedets imponerende bygningsværker var et udtryk skiftende herskeres magt og vælde. Det ses fx tydeligt, efter at muslimerne 711-714 havde erobret hele den iberiske halvø. “Den store moské” blev påbegyndt af Abd a-Rahman, efter at han i 756 havde etableret Umayyade-kalifatet i Spanien, og Cordoba under han styre blev en rival til Bagdad, der var centrum for det nye Abbaside-kalifat. Byggeriet var altså et triumferende signal til den muslimske rival Bagdad i øst, men også til den kristne verden i vest. Omvendt var det også den kristne triumf over muslimerne, der var baggrunden for at der ikke blot skulle opstille kristne altre, men at der skulle bygges en egentlig katedral midt inde i moskeen.

Hvad fremtiden vil bringe, er ikke godt at vide. Siden 2000 har spanske muslimer forsøgt at overtale den romersk-katolske kirke til at tillade dem at bede i ”La Mesquita”, men indtil videre er deres ønske blevet afvist.

Når man – ikke blot i Cordoba – men også i resten af den efterhånden mere og mere multireligiøse verden, skal overveje fremtiden, så ville der måske også være ressourcer og inspiration at hente i de forholdsvis fredelige forhold, der i perioder var mellem jøder, muslimer og kristne i Cordoba og andre dele af Andalusien i perioden fra det 9. til det 13. årh. I Torre de Colahorra – et tårn der ligger for enden af den gamle romerske bro over floden Guadalquivir overfor ”La Mesquita”-  er der en spændende udstilling, der bla. lader en af række forløbere for renæssancen i Cordoba komme til orde med deres syn på fredelig sameksistens mellem religionerne. Det gælder bla. den muslimske sufi,Ibn Arabi, den jødiske filosof og videnskabsmand Maimonides, den muslimske filosof og fortolker af Aristoteles, Averroes, samt den kristne kong Alfons den 10, også kaldet den vise.

Omvendt er der bestemt også en meget vigtig negativ læring at hente fra Cordoba og omegn. Det gælder diskrimination,  tvangsomvendelser, fordrivelser af religiøse minoriteter, for slet ikke at tale om inkvisitionen, som har sit særlige museum her i byen.

Cordoba, tirsdag, den 13. oktober 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: