Hvordan forholder kristne og muslimer sig til deres hellige skrifters voldelige tekster?

Det er et faktum, at både jødernes, de kristnes og muslimernes helligskrifter indeholder voldelige tekster. Og det er også et faktum, at nogle jøder, kristne og muslimer undertiden har brugt disse tekster til at søge at skaffe sig en guddommelig legitimering for deres vold. Det afgørende spørgsmål, som blev drøftet på et stiftsseminar i Haderslev ”Om religiøse samfund, radikalisering og voldelige hellige tekster” var, hvordan kristne og muslimer forholder sig til voldelig tekster i deres helligskrifter?

Michael Marcussen, der er sognepræst i Simon Peter-kirken i Kolding, forsøgte at give et svar fra kristent perspektiv. Han understregede især tre vigtige strategier:

  • Selektiv læsning: I praksis glemmer vi de tekster i GT, som indeholder de voldelige passager. Vi praktiserer en meget selektiv tilgang til GT. Det gælder fx og kirkens liturgi, hvor vi fx ingen læsninger har fra Josva og Dommerbogen og kun én læsning fra 4. Mosebog, som er nogle af de bøger i GT, der indeholder de værste voldelige passager.
  • Kritisk tolkning: Vi følger den kritik af volden, som findes andre steder i Bibelen. Vi væmmes ved volden i bibelen på basis af bibelen selv. Hovedpunktet er her Jesu opgør med volden, når han siger til Peter, ”Stik dit sværd i skeden”.
  • Religionskritik: Endelig anerkender vi nødvendigheden af religionskritik. Sund religion hviler på det håb, at religionskritikken holder religionerne i live med en konstruktiv kritik af volden.

Lektor ved Teologisk Fakultet ved Universitetet i Oslo, Dr. Safet Bektovic, kunne genkende alle tre strategier blandt muslimer. Det er nærliggende for alle at bygge sin forståelse af islam på en selektiv tilgang til teksterne, i praksis er alle, både muslimer og kristne, selektive i deres tilgang til helligtekster. Og koranen lægger op til forskellige tolkninger af teksterne. Fx arbejder moderne teologer med en kontekstuel tolkning af koranen, hvor man forsøger ikke at standse ved den umiddelbare betydning med den bagvedliggende hensigt. Endelig er religionskritik af afgørende betydning i islam, fordi ellers er der fare for, at guddommeliggør sin tolkning, og at hæve noget op på niveau eller over Gud er grundsynden i islam.

Bektovic pegede på, at der i kristendommen havde været end udvikling fra total pacifisme (Jesu forkyndelse og eksempel) til hellig krig (over Augustins tale om retfærdig krig til udviklingen af teori om hellig krig i forbindelse med korstogene. I islam var der sket en udvikling fra tolerance (i Mekka-perioden, hvor Muhammeds forkyndte jihad som en bestræbelse for sandhed og retfærdighed) til hellig krig (i Medina, hvor der blev etableret et islamisk samfund og hvor jihad kunne forstås som forsvarskamp og offensiv krig og kamp mod andre muslimer. Bektovic spurgte: Hvordan hænger det sammen at anvende vold i kærlighedens religion (kristendommen) og vold i fredens religion (islam)? Bektovic understregede Ansvaret for religionsudøvelsen ligger ikke hos Gud men hos mennesker!

Haderslev Seminarium, torsdag, den 29. oktober 2015
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Svend Jespersen on 29. oktober 2015 - 23:04

    Kære Mogens.

    Somme tider kan man som læser af dine udtalelser fra en kristen missionærs synspunkt fristes til at tro, du har mistet dit religiøse kompas. Dine to indlæg her om vold i kristne og muslimske tekster må falde i god og modtagelig jord hos grupper som f.eks.Det Islamiske Trossamfund.

    Jeg håber stadig på et ærligt og faktuelt indlæg fra dig om forskellene mellem den kristne og den muslimske tilgang til begreberne eksegese/ijtihad/tafsir påvirker mennesker i det 21. århundrede

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 30. oktober 2015 - 08:55

    Kære Svend

    I det første blogindlIæg fremlægger jeg en beskrivelse af faktuelle forhold,opsummeret således: “Det er et faktum, at både jødernes, de kristnes og muslimernes helligskrifter indeholder voldelige tekster. Og det er også et faktum, at nogle jøder, kristne og muslimer undertiden har brugt disse tekster til at søge at skaffe sig en guddommelig legitimering for deres vold.” – i høj grad baseret på en bog af Philip Jenkins. Den beskrivelse af faktuelle forhold kan man/du så være enig eller uenig i, – og derfor kan man komme med argumenter for, at virkeligheden ser anderledes ud.

    I det andet blogindlæg nøjes jeg med at referere to indlæg på et seminar, hvis synspunkter man/du så kan være enig eller uenig i – og derfor komme med argumenter for eller imod.

    Det har ikke i disse to blogindlæg været mit formål at beskrive forskellenge mellem kristen og muslimsk eksegese af hellige skrifter. Det har jeg beskæftiget mig med i andre sammenhænge men ikke her.

    Hvad grunden er til, at du fristes til at tro, at jeg har mistet mit religiøse kompas, kan jeg ikke se af sammenhængen, Det er mit håb, at mit religiøse kompas orienterer sig efter den Kristus, der siger til Peter, at han skal stikke sværdet i skeden.

    Venlig hilsen
    Moegns

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: