Asylansøgeres vilkår i Danmark – Kan vi ikke gøre dem lidt ringere?

Selvom der endnu er over fem uger til juleaften, har regeringen allerede nu forberedt en meget indholdsrig pakke til asylansøgerne, nemlig den såkaldte ”Asylpakke”. Hensigten med asylpakkens 34 punkter er umisforståelig, det er at ”stramme yderligere for asylvilkårene og adgangen til Danmark.” For, som det også siges, ”vilkårene på asylområdet betyder noget for, hvor attraktivt det er at søge til Danmark”.

Når man læser regeringens beskrivelse af asylpakken, bliver det tydeligt, at man søger at begrænse antallet af asylansøgere mest muligt ved at forholdene for asylansøgerne (og dem, der få asyl) så dårlige som mulige. Som eksempler kan nævnes:

  • Indkvartering: Det vil blive muligt at indkvartere asylansøgere (enlige mænd) i telte.
  • Opholdstilladelse: Det bliver sværere at få permanent opholdstilladelse og varigheden af opholdstilladelser begrænses,
  • Familiesammenføring: For en gruppe af flygtninge udskydes retten til familiesammenføring fra et til tre år.
  • Økonomi: De økonomiske ydelser til asylansøgere nedsættes, og der skal være øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark og ved ansøgninger, og så skal flygtninge selv betale for at få deres familie herop ved familiesammenføring.
  • Rettigheder: Asylansøgeres rettigheder begrænses. Der vil således bla. blive mulighed for at tilbageholde asylansøger mhp at fastlægge identitet uden tidsbegrænsning.

Vil denne asylpakke bidrage til at mindske antallet af flygtninge, som søger til Danmark? Ja, for der er ingen tvivl om, at det er muligt at gøre vilkårene for asylansøgere i Danmark så ringe, at mange af dem ikke vil søge til Danmark. Og hvis ikke disse stramninger er tilstrækkelige, så er der bestemt mulighed for at dreje tommelskruerne endnu nogle omgange. Det mest effektive middel i denne asylpakke, er imidlertid også det mest problematiske, nemlig, at en gruppe flygtninges ret til familiesammenføring udskydes fra ét til tre år. Om det er i overensstemmelse med flygtningekonventionen må jurister afgøre, men ethvert menneske med et hjerte i brystet kan forstå, at det er umenneskeligt at skulle vente tre år med at blive forenet med sin familie.

Vil denne asylpakke bidrage til at løse de flygtningeproblemer, som Europa i denne tid oplever? Nej, for den danske regerings asyl pakke fungerer i praksis blot som endnu et udspil i et stort europæisk spil Sorteper. Sorteper er, som bekendt, et spil, hvor det for hver enkelt spiller går ud på at undgå at sidde tilbage med Sorteper (Spar Knægt), når spillet er slut. Hvis det lykkes Danmark at spille Sorteper (flygtninge) videre, betyder det naturligvis blot, at det bliver andre lande, der i den sidste ende kommer til at sidde med Sorteper (flygtninge). Og jo ringere vilkår vi giver asylansøgere og flygtninge i Danmark, jo større er vore chancer for, at de ender hos vore naboer.

I sin nytårstale1997/98 blev daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen kendt for i en anden sammenhæng at sige: “Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” I dag er det spørgsmål, som politikere drøfter: ”Kan vi ikke gøre dem lidt ringere?”, nemlig asylansøgeres og flygtninges vilkår i Danmark, for at få begrænset antallet af asylansøgere, der søger til Danmark.

Christiansfeld, fredag, den 13. november 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: