Unité – rassemblement – sang-froid – reaktionen på terrorangrebet i Paris

Krig, borgerkrig og terror er desværre en barsk del af den daglige virkelighed en række steder rundt om på jorden, som fx i Afghanistan, Irak og Syrien, og hver gang der er mennesker, som dør i den forbindelse, er det en katastrofe. Siden anden verdenskrig har vi her i Europa – med enkelte undtagelser som fx krigene på Balkan – været forskånet for krig og borgerkrig, og terrorangreb er heldigvis heller ikke en del af vor dagligdag. Men i går blev Paris ramt af et voldsomt terrorangreb, der sendte chokbølger gennem ikke bare Frankrig, men hele Europa. Islamisk stat, som især har opereret i Mellemøsten og Afrika, har nu slået til midt i Europa, i Paris, og offentligt taget ansvaret for ugerningen.

Tre ord, som gik igen i den franske præsident Hollandes tale til nationen i dag efter nattens terrorangreb i Paris var ”unité – rassemblement – sang-froid”, altså en appel til enhed til at stå sammen og til at bevare roen. Det er en appel, som i høj grad også er relevant i en dansk sammenhæng. Der er i den grad brug for, at alle demokratiske kræfter – på tværs af politiske, religiøse og kulturelle skel – står sammen i kampen mod radikalisering, ekstremisme og terrorisme.

Det er da også værd at bemærke den massive fordømmelse af terrorangrebet, som har præget timerne efter terrorangrebet – også fra muslimsk side. En af mine muslimske venner, der er imam, skrev fx allerede i aftes på Facebook: ” Jeg deler ikke religion med gerningsmændene. De har vist råbt Gud er størst. Jeg ved ikke hvilken Gud de tænker på. Deres Gud og min Gud er nemlig ikke den samme. Deres Gud tillader dem at dræbe uskyldige mennesker, min Gud forbyder mig det. Så det kan ikke være den samme Gud.” Og en anden af mine Facebook-venner, en muslimsk kvinde, skrev ”For hver gang der bliver sagt død, skal vi sige liv. For hver gang nogen siger hævn, skal vi sige tilgivelse. Hver gang der bliver sagt had, siger vi kærlighed. Og for hver gang der arrigt insisteres på krig, skal vi fastholdende insistere på fred. Vi har mere end nogensinde brug for at udøve jihad – at bekæmpe det onde, som er i os selv.”

En meget lang række af muslimske organisationer har også været hurtigt ude for at fordømme terrorangrebet. Det gælder repræsentanter for sunni-muslimske grupper som fx Dansk Muslimsk Union og Det Islamiske Trossamfund, og shi’a-muslimsk grupper som Imam Ali-moskéen på Nørrebro samt Ahmadiyya-muslimer som Nusrat Djahan Moskéen i Hvidovre.

Fx udtaler Dansk Islamisk Råd, der står bag den nye moské på Rovsingsgade, i en pressemeddelelse: ”Allah (Gud) siger i Koranen: “Den, der dræber en sjæl, bliver betragtet som havende dræbt hele menneskeheden; og den, der redder et liv bliver betragtet som havende reddet alle menneskers liv.”Drab er forkasteligt. Hvert uskyldigt menneskeliv som går tabt, er et tab for os alle. Hvert drab er gift for vores samfund. Vores tanker går til ofrenes familier overalt i verden. Vores bønner går til disse familier, og vi beder til, at vi alle kan stå sammen imod ondskaben. Menneskeheden skal stå sammen i disse tider, hvor intolerance og had prøver at splitte os ad.”

Der er altså ikke nogen tvivl om, at for det helt store flertal af muslimerne i Danmark er sådanne terrorhandlinger, som vi lige har været vidne til i Paris, lige så rædselsfulde som for alle andre borgere i Danmark.

Der vil sandsynligvis være et relativt lille antal radikaliserede islamister og ekstremistiske islamistiske grupper, som sympatiserer med Islamisk Stat og ser terrorangrebet som værende i overensstemmelse med islam. Men det, som vi har allermindst brug for i denne kritiske situation er, at vi giver dem ret, sådan som ekstreme populistiske grupper på den yderste politiske højrefløj og ekstreme kristne grupper med deres islamofobe retorik i praksis gør.

Hvis vi skal lykkes med at bekæmpe disse mindre grupper af radikaliserede og ekstremistiske mennesker, som søger at retfærdiggøre deres terrorisme med henvisning til islam, så er derimod brug for det, som præsident Hollande appellerede til, nemlig ”unité – rassemblement” – sang-froid”. Vi må slå koldt vand i blodet, bevare roen og ikke reagere irrationelt. Alle demokratiske kræfter må stå sammen for at beskytte vort samfund mod dem, der vil ødelægge det. Uanset om vi er kristne eller muslimer er vi borgere i det samme samfund og må bevare denne enhed.

Christiansfeld, lørdag, den 14. november 2014
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: