Muslimer, der følger Jesus – Insider Movements 1

Nyere undersøgelser tyder på, at antallet af muslimer, der bliver kristne, er vokset markant i de senere år (se fx mit blogindlæg: Global optælling af konvertitter fra islam til kristendommen). Og så er det måske en forkert måde at beskrive virkeligheden på, for en væsentlig del af denne udvikling har fundet sted i såkaldte ”insider movements”, hvor man ikke vil kalde sig ”kristne”, men muslimer, der tror på Jesus. For vesterlandske kristne i almindelighed – og for danske kristne i dag i særdeleshed – er det nok et kors for forstanden, at nogen kan opfatte sig selv som Jesus-troende og muslimer på samme tid.

Derfor er der – for dem, der er interesseret i, hvad der sker i den globale mission i dag – god grund til at læse den bog om dette emne, som netop er udkommet. Det er ”Insider Movements. Disciples of Jeus within Diverse Religious Communities”, der er i år er udkommet på William Careys forlag og redigeret af Harley Talman og John Jay Travis. Der er tale om en moppedreng af en antologi på 676 sider, med knap 70 artikler af 53 forfattere, som hører til de mest anerkendte eksperter på dette område.

Blandt forfatterne er flere af de professorer, som jeg fulgte, da jeg arbejdede på min PhD om mission blandt muslimske fulaner i Nigeria på Fuller Theological Seminary i Pasadena. Det gælder bl.a. J. Dudley Woodberry, professor i islamologi, og Charles Kraft, professor i antropologi. Blandt forfatterne er både missionspraktikere og missionsteologer, der er både Jesus-troende, der er en del af ”insider movement” kristne med muslimsk baggrund, som tilhører traditionelle kirker. Både tilhængere af ”insider movements” og skeptikere og kritikere kommer til orde, og på den måde gives der en meget nuanceret indføring i et komplekst emne. Hovedvægten ligger på ”insider movements” blandt muslimer, men behandler også ”insider movements” blandt jøder, buddhister og hinduer.

Baggrunden for talen om ”insider movements” bestående fx af muslimer, der tror på Jesus uden at forlade det islamiske samfund, er, at religioner fungere på andre måder i andre dele af verden end hos os i vesten. Religiøse former, symboler og kulturer er i andre dele af verden smeltet sammen på en sådan måde, at religioner fungerer som kulturer. Det giver derfor mening, som bogen gør det, at indføre begrebet ”religio-kulturel”: ”kristen” og ”kristendom” fungerer i disse dele af verden som religio-kulturelle kategorier, og det betyder, at ordet ”en kristen” af mange fx i Mellemøsten forstås som ”en vesterlænding” snarere end som en person, der følger Jesus. På samme måde fungerer ordet ”muslim” også som en meget bred religio-kulturel kategori, der i praksis omfatter alle i et muslimsk område, som ikke eksplicit har sat sige uden for det muslimske samfund fx ved at tilslutte sig en kristen kirke. I forlængelse heraf definerer bogen ordet ”insider” som ”en person fra en ikke-kristen baggrund, som har modtaget Jesus Kristus som sin herre og frelser, men fastholdt den religio-kulturelle identitet, som han eller hun er født med”.

Det betyder, at de, der fx i muslimske lande følger Kristus i ”insider movements” undergår en transformation af deres åndelige liv og deres teologiske overbevisninger samtidig med at de holder fast med store dele af deres religiøse kultur. Mens den implicitte kirkeforståelse i traditionel mission og traditionelle kirker er ”attractional”, så er den implicitte kirkeforståelse i ”insider movements” derimod ”transformational”. Det vil i praksis sige, at der med en traditionel missions- og kirkeforståelse sker det, at fx muslimer, der kommer til tro, må forlade deres muslimske samfund for som kristne at tilslutte sig en kirke, mens der i ”insider movements” sker det, at de forbliver i deres muslimske samfund som Jesus-troende muslimer, der samles i husmenigheder o.l.

Da evangeliet om Jesus krydsede grænsen fra den jødiske verden til den hedenske (dvs. den græsk-romerske) verden, skete det ikke uden alvorlige diskussioner, for ikke at sige konflikter, som dog blev løst på apostelmødet (beskrevet i ApG 15). Derfor kan det naturligvis ikke undre, at det heller ikke går stille af i disse år, hvor evangeliet – efter i de sidste 2-300 år især at være forkyndt med stor succes blandt animister – nu for alvor begynder at vinde gehør i de store verdensreligioner.

Christiansfeld, søndag, den 15. november 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Jakob Brønnum on 15. november 2015 - 10:33

    Interessante betragtninger og vigtig information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: