Missionsteologiske problemstillinger omkring ”insider movements” – Insider movements 3

Det er et faktum og en glædelig nyhed, at nye fællesskaber af Jesus-troende i disse år vokser frem i en religio-kulturel sfære, som historisk set har set ud til at være uigennemtrængelig for en bibelsk tro, og at innovative udtryk for, hvad det vil sige at følge Jesus, udformes på kanten af Guds Rige. Sådan skriver Leonard N. Bartlotti, der selv i mange år var missionær blandt muslimer og nu underviser på Oxford Center of Mission Studies, i artiklen ”Seeing Inside Insider Missiology” i bogen Insider Movements redigeret af Harley Talman & John Jay Travis. I denne artikel identificerer Bartlotti ni teologiske problemstillinger, som ’insider movements’ rejser, og som handler om ekklesiologi, autoritet, kultur, pneumatologi, historie, teologisering, andre religioner, islam og konversion/initiering. Her skal jeg blot gå lidt mere i dybden med seks af disse meget vigtige teologiske og missiologiske problemfelter.

Ifølge en traditionel evangelisk opfattelse af kirken er forkyndelsen af ordet og den forvaltningen af sakramenterne ved rettelig kaldede og ordinerede præster og en veldefineret kirkeorden konstituerende elementer, mens kirken i ’insider movements’ forstås meget mere minimalistisk: det er tilstrækkeligt, at to eller tre samles i Jesu navn (Matt 18,19-20) om Ordet og Ånden. Mens den traditionelle kirker især bygger sin ekklesiologi på Paulus-tekster, bygger ’insider movements’ mere på de synoptiske evangelier.

Richard Niebuhr har i bogen ”Christ and Culture” udviklet en typologi om forholdet mellem evangeliet og kulturen: ”Christ ’against’ culture, ’over’ culture, ’in paradoxwith’ culture, ’of’ culture, or ’transforming’ culture. Traditionel kirke- og missionsforståelse vil typisk tænke teologisk ud fra en ”Christ against culture” eller ”over culture” forståelse, mens ’insider movements’ typisk vil nærme sig en Christ of culture” eller en ”Christ transforming culture” position. Det, der er på spil her, er altså spørgsmålet om brud og kontinuitet i forhold til kulturen.

Hvordan forholder man sig til teologi. Den traditionelle forståelse er typisk at der er tale om universelle teologiske sandheder, som er repræsenteret af vestlige teologiske traditioner. ’Insider movements’ vil typisk forstå teologi – eller måske rettere teologisering – som en lokal kontekstuel proces der reflekterer, at kristendommens tyngdepunkt har forskubbet sig fra den traditionelle vestlige kristenhed til de nye kirker mod syd, der ikke blot kan overtage alle teologiske traditioner fra den gamle kristenhed.

Religionsteologisk vil mange traditionelle evangeliske og især evangelikale kirker og missionsselskaber være eksklusivistiske og dermed understrege diskontinuiteten i forhold til andre religioner, mens ’insider movements’ ud fra en inklusivistisk (”fullfilment”) tilgang vil bygge på kontinuiteten og se de andre religioner som ”preparatio evangelica”.

Når det gælder synet på islam/muslimer og forholdet til kristendommen kommer forskellene meget tydeligt frem. Den traditionelle vestlige orientalistiske opfattelse vil være en essentialistisk forståelse af islam, hvis væsen på tværs af historiske, kulturelle og sociale grænser ses som uforanderlig og kan udlæses af Koran og hadith. Over for det står ’insider movements’, som i praksis er på linje med en nyere socialantropologisk tolkning af islam med fokus på unikke lokale og regionale tolkninger af islam og dermed på mangfoldigheden inden for islam. Mens man i den traditionelle tilgang vil tale om islam i ental, så vil man i ’insider movements’ tale om ’islamer’ og i det hele taget tale mere om muslimer end om islam.

Endnu tydeligere bliver forskellene, når talen falder på forståelsen af konversion/initiering. Er konversion en begivenhed, som mange traditionelt vil forstå det, eller er det en proces. Her står den traditionelle rækkefølge – believing, behaving, belonging – overfor rækkefølgen i ’insider movements’: belonging, behaving, believing. Spørgsmålet er om troen – som fx udtrykt i trosbekendelsen – kommer først som indgang til kristenlivet og medlemsskabet i kirken, eller der snarere er tale om en vandring sammen med andre, hvor man efterhånden opdager, hvem Jesus er. Man kan også beskrive forskellen i omvendelsesforståelsen (og den dertil hørende kirkeforståelse) ud fra en skelnen mellem ”bounded sets” og ”centered sets”, som Paul Hiebert fra Fuller Theological Seminary introducerede. Er kristne og dermed også kirken at forstå som ”bounded sets”, altså mennesker, som er defineret af en klar grænse (boundary) i forhold til omverdenen, så det er tydeligt, hvem der er indenfor og hvem der er udenfor, og så at alle, der er indenfor i, praksis har de samme konstituerende karakteristika – sådan som tænkningen typisk vil være i traditionel kirke og missionsforståelse. Eller er kristne og dermed også kirken at forstå som ”centered sets”, hvor fokus ikke er på grænsen (mellem kristne og ikke-kristne) men på det centrum, som er Jesus Kristus, og hvor det afgørende spørgsmål er, om mennesker bevæger sig tættere på eller længere væk fra dette centrum.

Som denne artikel viser, så er der meget på spil rent teologisk i vurderingen af ”insider movements”, og bogen Insider Movements 676 sider er et vidnesbyrd om, at der har foregået og stadig foregår en meget intens debat i missionskredse omkring ’insider movements1 og dermed også om, hvordan evangeliet formidles ind i og slår rod i islam og de store verdensreligioner.

Christiansfeld, mandag, den 16. november 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: