Hvilken teologisk (ud)dannelse har folkekirkens præster brug for i dag?

Teologi er et substantiv, og det giver god mening, da teologi har med substans at gøre. Men den teologiske substans er ikke statisk, og derfor ville det have været godt, hvis vi havde haft et teologi-verbum, fx at teologisere, der understreger, at den kontinuerlige teologiske proces, hvor vi i kirken reflekterer over skrift, tradition og erfaringer i vore kontekst. Skriften ændrer sig ikke, og traditionen kan vi heller ikke ændre på, men blot føje vores del til, men konteksten ændrer sig, og vores erfaringer ændrer sig, og dermed ændrer de spørgsmål, teologien må forholde sig til også – og også når det gælder den praktiske teologi opstår der naturligvis en hel række nye udfordringer. Og derfor må den teologiske dannelse og uddannelse af præster naturligvis også løbende justeres.

I århundrederne efter reformationen var den afgørende teologiske problemstilling for præster i den danske evangelisk-lutherske kirke forholdet til katolicismen, for ikke at sige opgøret med katolsk teologi, altså en interkonfessionel teologisk problemstilling.

Efter religions- og forsamlingsfrihedens indførelse med junigrundloven af 1849 kom der nye vigtige teologiske problemstillinger til. Dels forholdet til frikirkerne, der godt nok også var protestantiske, men på en række punkter afveg fra folkekirkens teologi, det gælder fx baptisterne med en lære om troendes dåb/voksendåb. Dels forholdet mellem de forskellige bevægelser inden for folkekirken, som fx Indre Mission og grundtvigianerne. Her var der altså tale om en intrakonfessionel teologisk problemstilling.

I løbet af det 20. århundrede overskyggedes de andre teologiske problemstillinger af kirkens forhold til sekulære tilværelsestolkninger. Det drejede sig bl.a. om kritikken fra videnskaben og såkaldt videnskabeligt baserede tilværelsestolkninger. Den store udfordring blev sekulariseringen og sekularismen i dens mange forskellige udgaver. Da jeg under en missionærorlov i Danmark i midten af 1980’erne på teologisk fakultet i Århus fulgte et kursus og gik til eksamen i dogmatik, valgte jeg at læse Regin Prenters ”magnum opus”, ”Skabelse og genløsning” fra 1955. Det slog mig imidlertid – som en missionær, der levede i et dagligt religionsmøde i Nigeria, at den horisont, som Prenter tolkede kristendommen ind i, entydigt var sekulariseringen, og at der, så vidt jeg husker, ikke var et eneste ord om ikke-kristne religiøse livstydninger.

Sekulariseringen er nok stadig den største teologiske udfordring for folkekirken i Danmark i dag, men der er altså også kommet helt nye teologiske problemstillinger til, som det ikke ville være klogt at lukke øjnene for. Det folk, som folkekirken skal være kirke i, er blevet religiøst set meget mere mangfoldigt. Alle de religioner, som vi tidligere kaldte ”fremmede religioner”, er i dag blevet danske religioner. Det gælder ikke kun islam, men også hinduisme, buddhisme og mange andre religioner, som er kommet til os gennem indvandring (og i begrænset omfang gennem konverteringer af indfødte danskere). Dertil kommer, at den danske befolkning i stadig højere grad bliver påvirket af religiøse og spirituelle forestillinger og praksisformer, som har deres udspring især i østen. Det gælder fx  troen på reinkarnation. I denne situation har folkekirken brug for præster, der kan ”teologisere” også i forhold til disse nye interreligiøse problemstillinger.

Derfor er det meget glædeligt, at der netop nu er  udsendt en ”Rapport fra ’Tænketank vedr. udredning og anbefalinger om religionsmødekvalifikationer i fremtidens uddannelsesforløb for præster i folkekirken”. Tænketanken, der var nedsat ”Folkekirke og Religionsmøde”, havde biskop Marianne Christiansen som formand, og repræsentanter bl.a. fra de institutioner, der uddanner teologer/præster, præsteforeningen, landsforeningen af menighedsråd, Grundtvig-akademiet, mellemkirkeligt råd og folkekirke og religionsmøde. Rapportens centrale del består af en “dannelsesprofil”, dvs. en profil for “dannelse og uddannelse af folkekirkens præster i et samfund med forskellige religioner og livssyn”, hvis fem elementer er: Kontekstuel teologisk dannelse, erfaringsteologisk dannelse, dialogisk dannelse, missional dannelse og liturgisk dannelse.

Det lover godt for folkekirkens fremtid, at en tænketank med en så bred sammensætning er nået frem til i fællesskab at identificere de nye religiøse udfordringer, som folkekirken står over for i dag, og på baggrund heraf har sat ord på, hvilke konsekvenser det må få for dannelsen og uddannelsen af folkekirkens præster.

Christiansfeld, fredag, den 11. december 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Ole Riis on 11. december 2015 - 13:00

    Jeg har hele tiden hævdet, at kristendommens identitet må bestemmes i forhold til andre livssyn, og at teologi må tænkes dialogisk – i samtale med Gud, med meninghederne, med skeptikere og med andre religioner. Den autoritære form for forkyndelse er ikke troværdigt i demokratiets tidsalder. Det synspunkt blev desværre kun støttet af et mindretal, da jeg sad i fakultetsrådet i halvfemserne. Det er glædeligt, at det ser ud til at slå igennem.

  2. #2 by Mariann Dyhrberg Christensen on 11. december 2015 - 14:48

    Tak for hjælpen

    Med venlig hilsen Sognepræst Mariann D Christensen Hansted klitmøller Ræhr Vigsø ________________________________ Fra: Mogens S. Mogensen [comment-reply@wordpress.com] Sendt: 11. december 2015 11:49 Til: Mariann Dyhrberg Christensen Emne: [Nyt indlæg] Hvilken teologisk (ud)dannelse har folkekirkens præster brug for i dag?

    Mogens S. Mogensen posted: “Teologi er et substantiv, og det giver god mening, da teologi har med substans at gøre. Men den teologiske substans er ikke statisk, og derfor ville det have været godt, hvis vi havde haft et teologi-verbum, fx at teologisere, der understreger, at den kon”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: