Det ville respektløst for kirker og kristne ikke at ville dele deres kristne tro med jøder

I tiden efter holocaust blev mission blandt jøder et omstridt emne, og flere kirker begyndte efter en længere teologisk refleksion at lægge afstand til mission blandt jøder. Og det er da også et alvorligt spørgsmål, som vi i Europa ikke kan negligere: Efter at kristne i Europa havde forfulgt og dræbt millioner af jøder, hvordan kan kristne i Europa så tillade sig at fortsætte med at drive mission blandt jøder?

På den tyske evangeliske kirkedag i 1999 udtalte en rabbiner fx, at „Die Judenmission ist für mich Fortsetzung des Holocaust mit anderen Mitteln.“ Og i 2000 erklærede EKD (Evangelische Kirche in Deutschland) i en betænkning , at „Judenmission – sofern man darunter eine planmäßig durchgeführte, personell und institutionell organisierte Aktivität von Christen mit dem Ziel der Verbreitung christlichen Glaubens unter jüdischen Menschen versteht – gehört heute nicht mehr zu den von der Evangelischen Kirche in Deutschland und ihren Gliedkirchen betriebenen oder gar geförderten Arbeitsfeldern.”

Også i den katolske kirke har man i mange år arbejdet med dette sensitive spørgsmål. Det begyndte for alvor under 2. Vatikanerkoncil med ”Nostra Aetate” i 1964, og side er har den katolske kirke taget mange skridt i en tilnærmelse til jødedommen. Det seneste skridt blev taget den 10. December i år, i anledning af 50-året for ”Nostra Aetate, da den katolske kirkes kommission for religiøse relationer med jøderne udsendte dokumentet ”The Gifts and the Calling of God are irrevocable”.

Dokumentet fastholder, at der ikke kan være to parallelle veje til frelse; kirken må altså fortsat vidne om Kristus som hele verdens frelser, men fortsætter så med at slå fast, at der ikke heraf følger, at jøder er udelukket fra Guds frelse, når de ikke tror på Jesus Kristus som Israels Messias og Guds Søn. Derfor må kirken anskue evangelisation blandt jøder, som tror på den ene Gud, på en anden måde end evangelisationen blandt tilhængere af andre religioner og tilværelsesforståelser. Konklusionen bliver derfor helt konkret, at ”the Catholic Church neither conducts nor supports any specific institutional mission work directed towards Jews. While there is a principled rejection of an institutional Jewish mission, Christians are nontheless called to bear witness to their faith in Jesus Christ to Jews, although they should do so in a humble and sensitive manner, that Jews are bearers of God’s word, and particularly in view of the great tragedy of the Shoah [holocaust].”

For nogen tid sid sad jeg i en dialogsammenhæng og talte med en god muslimsk ven, der er imam. Vi talte om, at dialogen ikke udelukkede, at vi hver for sig havde et dybtfølt ønske om, at dele vor tro med hinanden. Da jeg sagde til ham, at jeg følte, at det ville være respektløst, hvis jeg ikke ønskede at dele evangeliet med ham i det håb, at han ville komme til tro på Jesus, gav han mig helt ret, og sagde, at sådan måtte det være, og sådan var det også for ham i hans ønske om at formidle islam til mig.

Som kristen ikke at ville dele sin tro på Jesus Kristus med jøder ville efter min mening ikke været et udtryk for respekt over for jøder. Og der er da også i det nye katolske dokument levnet plads til, at kristne kan vidne om Jesus, der er Messias, for jøderne, men dette positive udsagn undermineres af, at der samtidig tages afstand, at kirken som institution driver mission eller støtter mission over for jøder. Efter min forståelse er enhver kirke først og fremmest kirkens medlemmer, og hvordan kan kirken så ikke (som institution?) bakke op om missionen blandt jøder. Det er at blæse og have mel i munden, og det kommer der som bekendt ikke noget friskt åndepust, men kun melklister ud af.

I al mission er der naturligvis en spænding mellem evangeliets universalitet (Gud, der vil at alle mennesker skal frelses) og evangeliets partikularitet (der ikke frelse i noget andet navn end Jesus). Det er en spænding, der bliver særligt påtrængende, når vi taler om jøderne, men det er en spænding, som vi dybest set må leve med i forholdet til tilhængere af alle religioner og livsanskuelser. Det er og forbliver et mysterium, som det ikke er op til os at reducere til håndterlige paragraffer.

På Kirkernes Verdensråds missionskonference i San Antonio i 1989 blev denne spænding adresseret. Her konkluderede man, at “We cannot point to any other way of salvation than Jesus Christ; at the same time we cannot set limits to the saving power of God: […] There is a tension between these two statements, a tension which has not yet been resolved.”

I denne udtalelse (i modsætning til udtalelserne i det katolske dokument), er der basis for at både den enkelte kristne, kristne grupper og hele kirken kan engagere sig i at bringe evangeliet også til jøder. For mig at se er spørgsmålet ikke, om vi som kristne og som kirke skal dele evangeliet med jøder – for som det blev udtrykt i Kirkernes Verdensråds dokument ”Mission and Evangelism” (1982): ”Christians owe the message of God’s salvation in Jesus Christ to every person and every people”. Spørgsmålet er – som det drøftes i det dokument, som stort set alle kirkesamfund står bag, nemlig  ”Christian Witness in a Multi-religions World” (2011)  –  hvordan vi på en etisk forsvarlig måde vidner om vor kristne tro for mennesker med en anden tro, og altså i dette tilfælde over for jøderne.

Som kirke og som kristne ikke at ville dele sin kristne tro med jøderne ville være respektløst, men naturligvis må vi gøre vort yderste for at dele vor tro med jøderne – og med alle andre – på en respektfuld møde.

 

Christiansfeld, tirsdag, den 15. december 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Michael Markussen on 15. december 2015 - 12:01

    kristne to? skulle det ikke være TRO?

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 15. december 2015 - 12:34

    Tak for det. Det er straks blevet rettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: