Migration og mission

Mens jeg de seneste dage har læst en ny bog om et helt andet emne, kom jeg til at tænke på den aktuelle ophedede debat om flygtninge og andre migranter. Det er bogen ”Diaspora Missiology” (2015), som er redigeret af Michale Pocick & Enoc Wan. Bogen tager afsæt i det faktum, at i dag lever ca. 232 mio mennesker uden for det land, hvor de blev født. Baggrunden er naturligvis den migration, som FNs generalsekretær Kofi Anan i 2006 beskrev således: ”International migration is one of the greatest issues in this century. … We have entered a new era of mobility”.. Migranterne udgøres af flygtninge, økonomiske migranter, internationale studerende og nomader. Ud over den internationale grænseoverskridende migration er der naturligvis også den interne migration i de enkelte lande, først og fremmest urbaniseringen, dvs. vandringen fra land til by, og dernæst de internt fordrevne, der er flygtet fra krig og forfølgelse til et sikrere område i deres eget land.

Lige for øjeblikket er der stor bekymring over den migration, som bringer hundredetusinder af flygtninge og økonomiske migranter til Europa. Fokus er på migrationens mulige negative konsekvenser, først og fremmest mht. værtslandene økonomi, men også konsekvenserne for værtslandenes kultur, religion og hele ’sammenhængskraft’. Der er ingen tvivl om, at der ligger store tragedier bag flygtninges migration, og sikkert store udfordringer eller tragedier bag arbejdsmigranternes migration til Europa, og der er sikkert heller ingen tvivl om, at migrationen – i alt fald på kort sigt – påfører værtslandene store udgifter og udfordringer. Men bogen ”Diaspora Missiology” mindede mig om, at migrationen også har positive konsekvenser. Jeg tænker ikke her på, at migranter ofte tilføre værtslandene menneskelige ressourcer, som det kan være svært at gøre op i kroner og ører, men på en kirkelig vinkel på migration.

Bogen minder om, at migrationer faktisk kan fremme den kristne mission, idet migrationen fører til, at der opstår religiøse diasporaer i Danmark og andre europæiske lande. Diaspora betyder ”spredning”, og blev først brugt om jødernes adspredelse, men bruges nu også om andre religiøse gruppers adspredelse. Bogen peger på tre forskellige former for mission i forbindelse med de religiøse diasporaer, som migrationer fører med sig

  1. Mission fra værtslandets kirker over for de nye ikke-kristne religiøse diasporaer i landet. Der vil undertiden være tale om mennesker fra lande og religioner, som det er meget svært at drive mission i. Men nu er disse mennesker her i blandt os og vi har mulighed for at dele evangeliet med dem uden at skulle søge at visum, rejse langt eller krydse grænser, men der er stadig en kulturel grænse at krydse. Det gælder fx mission blandt muslimer, som kommer fra mellemøstlige lande.
  2. Mission fra diaspora-kristne (fx migrantkirker, inkl. konvertitmenigheder) blandt ikke-kristne migranter fra samme sammen land som de kristne. I deres hjemland havde de måske ikke frihed til at drive mission, men i værtslandet er der mulighed for det. Her er der heller ingen grænser der skal krydses, og heller ikke nogen kulturel grænse. Det gælder fx kristne kineseres mission blandt ikke kristne-kinesere i værtslandet.
  3. Mission fra diaspora-kristne (fx migrantkirker) blandt indfødte i værtslandet. Her er der bl.a. tale om, hvad man har kaldt ”retur-mission”, dvs. at de mennesker i Afrika og Asien, som blev kristne i forbindelse med europæiske missionærers arbejde, nu kommer til Europa for at drive mission blandt de europæere, som måske for manges vedkommende er blevet fremmedgjort over for kirke og kristendom. Denne holdning møder man undertiden hos migrantmenigheder med afrikanske medlemmer.
  4. Endelig kan der også være tale om en mission fra diaspora-kristnes side i form af, at de er med til at revitalisere de gamle kirker i Europa og motivere dem til igen at engagere sig i mission. Der er heldigvis allerede menigheder, som har åbnet sig for kristne migranter og har oplevet udfordringen og berigelsen af at arbejde samme med dem.

Migranter er i en meget sårbar position, og derfor er det af afgørende betydning, at missionen foregår på en etisk forsvarlig måde. Se fx de etiske overvejelser og principper i bogen “Kristent vidnesbyrd i en multireligiøs verden

Er der her tale om en ny form for mission, som vi ikke har set før? Nej, ved nærmere eftertanke må jeg konkludere, at det er der egentlig ikke. Hvis man tager de lange briller på og kigger hen over kirke- og missionshistorien, så har migrationer nok altid været en af de vigtigste faktorer i udbredelsen af kristendommen. Men det ændrer ikke noget ved, at det også er en vigtig faktor netop i dag, en faktor, vi også som folkekirke må forholde os til, samtidig med at vi må gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dem midt i de lidelser og udfordringer, som migrationer helt åbenbart også indebærer for flygtninge og andre migranter.

Christiansfeld, fredag, den 18. december 2015
Mogens S. Mogensen

 

 

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: