Der er naturligvis grænser for, hvor mange flygtninge et land kan tage imod

Der er naturligvis grænser for, hvor mange flygtninge et land kan tage imod. Det siger sig selv. Den økonomiske belastning kan blive så stor, at det går ud over resten af befolkningens velfærd. Det store antal flygtninge kan gøre integrationen af flygtninge, der er traumatiserede og for manges vedkommende uden uddannelse, næsten umulig.

Der er naturligvis grænser for, hvor mange flygtninge et land kan tage imod. For det kan ændre den religiøse balance i landet, når så mange muslimske flygtninge strømmer ind i landet. Ja, det kan true den politiske stabilitet i landet, for hvordan vil landets borgere reagere i en sådan situation.

Der er naturligvis grænser for, hvor mange flygtninge et land kan tage imod uden at bryde sammen. Derfor kan det være nødvendigt at lukke grænserne for flygtninge. Og så må andre lande tage deres del af ansvaret for at løse verdens flygtningeproblemer, hvis vi skal undgå et flygtninge-holocaust.

Der er naturligvis grænser for, hvor mange flygtninge et land kan tage imod. Det siger sig selv, hvis det land er Libanon. Man kan  vanskeligt bebrejde et fattigt land som Libanon for at lukke grænserne for flygtninge, når de allerede har modtaget 1,1 mio. flygtninge, og flygtningene i dag udgør en fjerdedel af landets befolkning.

Christiansfeld, søndag, den 3. januar 2016
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Eva Maria Nielsen on 4. januar 2016 - 09:50

    Så enig! Tak for dette indlæg, som sætter ting i det rigtige perspektiv!

  2. #2 by Karen E. Hansen on 4. januar 2016 - 14:23

    Ingen tvivl om, at Libanon et hårdt presset i situationen og burde have mere støtte fra det internationale samfund, “når de allerede har modtaget 1,1 mio. flygtninge, og flygtningene i dag udgør en fjerdedel af landets befolkning” – og man kan tilføje, at mange af dem sikkert er familier eller bare kvinder med børn.
    Men for at blive i perspektivet, så skriver du, Mogens Mogensen, at de altså er at betragte som flygtninge, de tilkomne, som udgør denne fjerdedel af befolkningen.
    Også selv om de kommer fra nabolande og er tæt på Libanon både sprogligt og kulturelt.

    Men når de samme personer (sammen med andre fra Mellemøsten, Afghanistan og Nord- og Mellemafrika (for en stor dels vedkommende yngre mænd), kommer til Nordeuropa, så er de asylansøgere, og så snart ansøgningen er udtalt, så er de at betragte som indvandrere. Konventioner og velfærdssamfund forpligter modtagerlandene til at skaffe dem passende boliger, en tilstrækkelig indkomst, gratis undervisning i sproget, gratis lægehjælp og hospitalsbehandling, gratis uddannelse o.s.v.
    Dertil kommer en snarlig familiesammenføring, der kan tredoble antallet af mennesker med disse rettigheder. Hvad muligheder på arbejdsmarkedet angår, så er der uden tvivl stor forskel på de tilkomnes ønsker og forestillinger og de praktiske muligheder f.eks. i forhold til uddannelse (eller mangel på samme), men det er stadig modtagerlandets problem, for i et nordeuropæisk samfund er vi ikke indstillet på at have “sort” eller underbetalt arbejde, som vil ødelægge vort arbejdsmarked.
    Desuden vil den store kulturelle forskel skabe mange problemer, i forhold til det vanskelige begreb integrering, det er der ca. 40 års erfaring for.

    Det hører med til det perspektiv, som Eva Maria Nielsen ganske rigtig fornemmer er underforstået (som beskæmmende, ikke?) i din artikel.

    Derfor kan man glædes over eller græde over de begyndende grænsedragninger, men de er nok sidste udkald i forhold til at bevare lidt af det ved Nordeuropa, som kan være værd at ønske sig at kunne komme til for forfulgte og flygtninge. (Åndsfrihed, humanitet, sammenhæng i samfundet o.lign.)
    Måske er det allerede for sent og de mellemøstlige splittelser og stridigheder er Europas fremtid.

    Jeg ved ikke om der er grund til at le eller græde i dag, men ser ingen grund til at beskæmmes over hverken Sverige eller, at det knapt så belastede Danmark snart følger efter.

    Venlig hilsen
    Karen

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 4. januar 2016 - 15:23

    Kære Karen
    Tak for dit kommentar. Jeg forholder mig i dette blogindlæg til en og kun en ting, nemlig det forhold, at Libanon har modtaget 1,1 mio flygtninge, som pt udgør 1/4 af landets samlede befolkning, og giver udtryk for min fulde forståelse, når og hvis Libanon vælger at lukke sine grænser, fordi landet eller risikerer at bryde sammen. Og jeg forholder mig i dette blogindlæg ikke til, hvad Danmark og andre lande gør eller ikke gør. Om nogle føler sig beskæmmet på Danmarks vegne, når de læser dette indlæg vil jeg lade være op til dem.
    Venlig hilsen
    Mogens

  4. #4 by Svend Jespersen on 4. januar 2016 - 21:03

    Kære Mogens.

    Undskyld mit direkte sprog, men, du er undertiden særdeles ferm til at hive det moralistiske trumfkort frem for at vise, hvem der er vinderen af din etiske førstepris.

    Et indlæg som det her i twitterformat kan måske skabe sympati i nogle kredse, men hvis du gerne vil ses som formidler af dialog og forståelse på tværs af religiøse og andre skel, rammer du her langt, langt uden for skydeskiven. For bare at nævne en enkelt detalje: Du kender vel til situationen i Libanon for de mennesker, som kaldes for palæstinensiske flygtninge?

    Du vælger selv her at sammenligne Libanon med Danmark og andre lande, og, helt sikkert ubevidst, giver du netop dine modstandere i kampen om ”den rigtige etik” særdeles gode kort på hånden. Libanons historie, især siden 1975, viser med al tydelighed, hvad store tilstrømninger af flygtninge kan resultere i af interne splittelser, borgerkrige, religiøse fejder og meget andet uønskeligt. Alt i alt er en situation som den i nutidens Libanon en tilstand, som enhver regering med bare en smule sans for sine egne borgeres ve og vel må beskytte sig mod.

    Venlig hilsen
    Svend Jespersen

    https://electronicintifada.net/content/unwelcome-guests-palestinian-refugees-lebanon/8917

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 4. januar 2016 - 21:36

    Kære Svend
    Tak for din kommentar.
    Jeg forstår ikke, hvad du bygger på, at jeg i dette blogindlæg trækker et moralistisk trumfkort. Du skriver, at jeg vælger her, at sammenligne Libanon med Danmark, men jeg nævner overhovedet ikke Danmark. Og derfor ser jeg mig nødsaget til at give dig det samme svar som den forrige ærede kommentator: “Jeg forholder mig i dette blogindlæg til en og kun en ting, nemlig det forhold, at Libanon har modtaget 1,1 mio flygtninge, som pt udgør 1/4 af landets samlede befolkning, og giver udtryk for min fulde forståelse, når og hvis Libanon vælger at lukke sine grænser, fordi landet eller risikerer at bryde sammen. Og jeg forholder mig i dette blogindlæg ikke til, hvad Danmark og andre lande gør eller ikke gør.”
    Venlig hilsen
    Mogens

  6. #6 by Svend Jespersen on 4. januar 2016 - 21:56

    Kære Mogens.

    Hvad er så formålet med dit indlæg?

    For du forventer vel ikke, at dine ord udelukkende bliver læst af mennesker, som ikke kender til flygtningesituationen i Europa, områdets historie eller dine tidligere indlæg og dit arbejde?

    Venlig hilsen
    Svend

  7. #7 by Mogens S. Mogensen on 4. januar 2016 - 22:01

    Kære Svend
    Mit formål med blog-indlægget er, som jeg håbede fremgik klart af det, at pege på de kolossalt store flygtningeudfordringer som det lille og fattige land Libanon står over for. Og som det forhåbentlig fremgår af sætningen – “Og så må andre lande tage deres del af ansvaret for at løse verdens flygtningeproblemer, hvis vi skal undgå et flygtninge-holocaust” – at pege på, at andre lande må bidrage deres del til løsningen af flygtningeproblemet.
    Venlig hilsen
    Mogens

  8. #8 by Svend Jespersen on 4. januar 2016 - 22:40

    Kære Mogens.

    De fleste, og jeg formoder, det også gælder dig, blogger for at videregive deres personlige syn på alt mellem himmel og jord, og du kalder din blog interpersonel, interkulturel, interreligiøs, interkonfessionel og international.

    Du fortæller ikke, at Libanon er endt i et morads pga. interkulturelle, interreligiøse og interkonfessionelle stridigheder og borgerkrige. Din konklusion er blot, at “andre lande må bidrage deres del til løsningen af flygtningeproblemet” uden at fortælle hvordan.

    Hvis du blot ønskede at berette om flygtningesituationen i Libanon, ville du have kunnet give dine læsere meget mere fyldestgørende information ved f.eks. at linke til andres artikler om emnet, f.eks disse to fra TV2’s korrespondent i Mellemøsten, Steffen Jensen:

    http://steffen-jensen.dk/dan/blogartikler/660-syriske-flygtninge-i-libanon-de-forfulgte-blandt-de-forfulgte/

    http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-09-07-steffen-jensen-stoejbergs-kampagne-registreres-ikke-paa-richter-skalaen

    Venlig hilsen
    Svend

  9. #9 by Mogens S. Mogensen on 4. januar 2016 - 22:43

    Kære Svend
    Mit formål har ikke været på de få linjer jeg har skrevet i mit blog-indlæg at give en redegørelse for den økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse situation, men at pege på, at der i tilfældet Libanon er nået en grænse for, hvor mange flygtninge et land kan modtage, og at pege på, at andre lande nu må bidrage til en løsning, da flygtningeproblemet er et globalt problem. Det var såmænd det hele.
    Venlig hilsen
    Mogens

  10. #10 by Bill Jalk on 13. april 2017 - 09:06

    Kære Mogens
    …men hvis det var det hele…
    HVAD står vi så med som modtagere af dit budskab – tidsspild??
    (Hvad vil du os, når du ikke kan drage DK med ind i helhedsbilledet, for det er her jeg opholder mig…).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: