Danske præster er nødt til at lære at læse indenad.

”Danske præster er nødt til at læse indenad” skriver præsterne Stine Munch, Nana Hauge og Merete Bøje i en længere kommentar i KD i dag med titlen ”’Frygt ikke’ betyder, at vi har fred med Gud – men ikke nødvendigvis med verden”. Det er en vigtig pointe, for en af præsters vigtigste opgaver er at læse og fortolke bibelens tekster, og det forudsætter naturligvis at præsterne kan læse indenad. De tre præster mener, at en række præster har fortolket juleevangeliet forkert, når de gør englens ”frygt ikke” til omdrejningspunkt for julens budskab. At nogle præster virkelig kan have et problem med at læse indenad, er kommentaren imidlertid et yderst pinligt eksempel på.

De tre præster skriver i indledningen af kommentaren flg.: ”Frygt ikke, kære folkevalgte”, sagde den smilende biskop og tog derefter behændigt afsæt i en løsrevet sætning fra Det Nye Testamente til at belære landes politikere om, at de ikke måtte være bange for at lukke Europas døre op af frygt for den omsiggribende islamisme”. Men hvis man ulejliger sig med at læse biskoppens prædiken, så står der i teksten bl.a. at ”Frygt er en stærk faktor i samfundslivet” og ”Meget liv og meget politik er styret af frygt og frygten for frygt”, og der spørges om, ”hvordan skal vi kunne rumme fremmede og flygtninge i vores land, når vi nu er bange for dem”. Men teksten indeholder intet om islamisme (eller for den sags skyld islam eller muslimer), og teksten indeholder heller ikke nogen appel til politikerne om ikke at være bange for at lukke Europas døre op.

Det er altså en helt og aldeles uvederhæftig gengivelse af biskoppens prædiken, som danner grundlag for de tre præsters voldsomme kritik af biskoppen. I stedet for udlægning af en tekst, er der her tale om indlægning. Så, ja, ”Danske præster er nødt til at læse indenad”, i hvert fald har disse tre præster behov for at lære at læse indenad.

Videre skriver de tre præster, at ”englens ’Frygt ikke’ betyder ikke, at mennesker ikke skal tage sig i agt”. Det har de naturligvis ret i. Der er virkelig meget i denne verden, som der er al mulig grund til at tage sig i agt for. De tre præster er bekymret og for ”islamisk terrorisme”, og hvem er ikke det? Jeg kender ingen præster eller lægfolk for den sags skyld (og heller ingen muslimer for øvrigt), der ikke også er bekymret for islamisk terrorisme, og teksten siger da heller ikke noget om, at biskoppen ikke også er bekymret for islamisk terrorisme.

At der er noget at bekymre sig for i denne verden, minder de tre præster os om, ved at henvise til de begivenheder, som udspandt sig efter Jesu fødsel. Kong Herodes stræbte Jesus-barnet efter livet, så Josef og Maria måtte flygte væk, og går derefter over til at tale om behovet for at tage sig i agt for islamisk terrorisme. Det er der, som tidligere nævnt al mulig grund til, og ”Islamisk Stats” terrorisme i Irak og Syrien er vel netop en væsentlig baggrund for, at millioner af mennesker er blevet drevet på flugt og nogle få af dem nu banker på vor dør.

Frygt og bekymring kan føre til handlingslammelse, men biskoppen siger i sin prædiken, at ”kærligheden fordriver frygten”. Guds kærlighed sætter os fri til at elske og gøre godt. Det er her appellen til politikerne ligger, nemlig at lade sig lede af kærlighed også i deres politiske arbejde. ”I skal ikke være bange, men huske den praktiske og realistiske kærlighed, der er vejlederen i jeres liv.”

Uden at vide det, så er de tre præster her på linje med biskoppen, når de skriver om modstandsmændene, der under Anden Verdenskrig sang ”Med et fadervor i pagt skal du aldrig gyse”. Og så giver de eksempler på, hvordan evangeliet under krigen har gjort frygtsomme til modige og beslutsomme mennesker. Helt i tråd med biskoppens prædiken konkluderer de tre forvirrede præster: ”Fred med Gud er for kristne, at vi er frie til at gøre Guds vilje. … At vi kan leve i ansvar og tro og have nok i det”. Det gælder for os alle, uanset om vi er politikere, modstandsfolk eller hvad vi er, og det gælder, uanset, om det er sagt af en biskop eller af præster.

Det er helt legitimt, at præsterne Stine Munch, Nana Hauge og Merete Bøje er uenige med biskop Marianne Christiansen i hendes udlægning af evangeliet, men det er dybt problematisk at de ikke kan læse indenad og derfor ikke bygger deres kritik på, hvad biskoppen rent faktisk har sagt og skrevet i sin prædiken.

Christiansfeld, torsdag, den 7. januar 2016
Mogens S. Mogensen

 

 

 

Reklamer
  1. #1 by Ole Riis on 7. januar 2016 - 18:00

    Du har ret – som sædvanligt. For mig er det virkeligt interessante i tiden, at religionen igen er blevet en legitim kilde til værdidannelse i samfundet – og til værdikonflikter. Frygt ikke! er buddet, der munder ud i velsignelsen, som giver os fred!

  2. #2 by Kim Hartzner on 7. januar 2016 - 23:47

    Hej Mogens, jeg undrer mig over, hvornår du tager bladet fra munden, når det gælder den omfattende sexuelle undertrykkelse af kvinder i muslimske lande, hvor piger ned i 10-års alder systematisk tvinges til sex i arrangerede ægteskaber, med grufulde konsekvenser for legeme og sjæl. Forbilledet er Muhammed, som selv havde sex med sin yndlingshustru Aisha, da hun var 9 år, og som tog en række jødiske piger som sexslaver. (Det er den samme Muhammed, som blev lovprist under den nytårsgudstjeneste, du refererer til i Haderslev Domkirke forleden). I Afghanistan er der fx et kæmpeproblem med helt unge piger, som får fistler (revne mellem endetarmen og skeden) på grund af den sexuelle vold inden for hjemmets fire vægge. Når afføringen derefter kommer ud gennem skeden, er pigerne ikke længere attraktive og ‘smides væk’. Denne massive undertrykkelse går nu også ud over kvinder, der flygter fra Mellemøsten – læs her: http://www.b.dk/globalt/gruopvaekkende-detaljer-fra-kvinder-paa-flugt-man-kan-betale-med-penge-eller-sin-kr. Og nytårsaften så vi (efter nogle dages larmende tavshed i medierne), hvordan den systematisk gik ud over et stort antal tyske piger, der bare var taget i byen for at fejre nytårsaften. Hvis vi ikke begynder at kalde tingene ved navn og fremfor alt forklare inspirationen til denne sexuelle vold, har vi ingen mulighed for at dæmme op for den.

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 8. januar 2016 - 07:52

    Hej Kim
    Der kan skrives tykke bøger om vigtige emner, som jeg endnu ikke har skrevet blogindlæg om.
    Venlig hilsen
    Mogens

  4. #4 by Karen E. Hansen on 8. januar 2016 - 22:40

    Joh, men…

    Kære Mogens,
    Kim Hartzners spørgsmål var der måske alligevel grund til at tage op! Hartzner er ikke uvidende om forholdene i Mellemøsten, og spørgsmålet virker både relevant i sammenhængen – og aktuelt.
    Så det kunne være interessant at høre din mening om dette udsagn fra KH: “Hvis vi ikke begynder at kalde tingene ved navn og fremfor alt forklare inspirationen til denne sexuelle vold, har vi ingen mulighed for at dæmme op for den.”
    Venlig hilsen
    Karen

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 9. januar 2016 - 13:57

    Kære Karen

    Her er hvad jeg har skrevet/lagt ud på Facebook om emnet:
    https://www.facebook.com/mogens.mogensen

    Vh Mogens

  6. #6 by Jakob Brønnum on 18. januar 2016 - 14:02

    Jeg synes ligesom Kim Harzner også at den mellemøstlige kvindeundertrykkelse er et af vor tids største problemer. Havde venstrefløjen været sin opgave vokse fra begyndelsen af masseindvandringen og taget det moralske ansvar alvorligt, ville verden (i Nordeuropa) have set helt anderledes ud. Personligt et det utænkeligt, at jeg ville træde ind i en moskébygning, der har kønsopdeling. Jeg fatter ikke, at ikke flere tager dette her spørgsmål op.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: