En demokratistisk neo-nationalistisk bølge ruller hen over Europa?

”Livet leves forlæns og forstås baglæns”, sagde Søren Kierkegaard, og det gælder ikke bare ens eget liv, men egentlig også samfundets udvikling. Det er svært at blive klog på, hvilke af dagens kulturelle og politiske strømninger, der på langt sigt vil vise sig at blive de mest indflydelsesrige, og også at forstå, hvilken indflydelse de vil få.

 I 30’erne var det de fascistiske og nazistiske strømninger, som fik afgørende indflydelse med racetænkningen, antisemitismen og troen på den stærke leder. Konteksten var den økonomiske verdenskrise og den sociale uro, som fulgte, og fjenden var jøderne, som man mente stod bag mange af tidens ulykker.

 I 60’erne og 70’erne var det socialistiske og kommunistiske strømninger, som var med til at sætte dagsordenen med fokus på imperialisme- og kapitalismekritik og kampen for en samfundsomvæltende revolution. Konteksten var den kolde krig med konflikten mellem kommunisme og kapitalisme, mellem øst og vest, og fjenden var kapitalisterne og USA, som man holdt ansvarlig for undertrykkelse af arbejderklassen og den tredje verden.

 Med alvorlig risiko for at tage fejl – bl.a.. pga. manglende tidsmæssig distance til begivenhederne – vil jeg vove den påstand, at vi i disse år i Europa oplever en stærk strømning som jeg i mangel af et bedre ord vil kalde en demokratistisk neonationalisme. Konteksten er globaliseringen og de radikale forandringer, som den medfører for befolkningerne, inkl. migrationer. Fjenden muslimerne, som repræsentant for alle de truende fremmede der truer nationen, og EU, som repræsentant for det overnationale og internationale, der truer nationen.

Der er tale om en ny nationalisme, som det også ses tydeligt i partinavne og programmer, for de partier, som er pionerer for denne bevægelse. Mens de oprindelige nationale bevægelse havde til formål at etablere nationalstater, så har denne neonationale bevægelser til formål at forsvar nationalstaterne mod de magter, som truer nationalstaternes suverænitet.

Det er ikke en udemokratisk bevægelse, som fascismen og kommunismen, men forståelsen af demokratiet er radikal. Flertallet er suverænt og skal ikke begrænses af smålige hensyn til nationale retsstatsprincipper og slet ikke af internationale konventioner. Derfor tillader jeg mig at kalde bevægelsen demokratistisk.

De fleste lande i Europa har partier, som i al deres nationale forskellighed er en del af denne demokratistiske neonationalisme. Det gælder fx Dansk Folkeparti, Sverigesdemokraterne, Fremskrittspartiet i Norge, Front National i Frankrig, Jobbik i Ungarn, Wilders- Frihedsparti i Holland – på samme måde som der i 30’erne var fascistiske partier og i 60’erne og 70’erne kommunistiske partier i de fleste europæiske lande.

Selvom hverken 30’ernes fascistiske partier eller efterkrigstidens kommunistiske partier lige så lidt som nutidens demokratiske neonationalistiske partier næsten altid har udgjort et politisk mindretal, så har de strømninger, som de repræsenterer, alligevel øvet en markant indflydelse og været med til at sætte den politiske dagsorden. Ikke kun ved at partierne har haft delt i regeringsmagten eller udgjort en del af en regerings parlamentariske grundlag, men måske i endnu højere grad ved, at disse partiers markante holdninger har smittet af på deres omgivelser. Et klassisk eksempel på det er en leder i Jyllands-Posten in 1938, hvor man udtrykte forståelse for de antisemitiske holdninger, som nazisterne i Tyskland havde. Jyllands-Posten var ikke og blev aldrig et nazistisk organ, men indflydelsen fra den nazistiske bevægelse kan altså spores bl.a. i denne leder. Tilsvarende var der også i 60’erne og 70’erne især unge i Vesten, som ofte uden at tilslutte sig noget kommunistisk parti, overtog en række kommunisternes holdninger.

Det samme sker i disse år i Danmark. At Dansk Folkeparti ingen respekt har for internationale konventioner, når de er i modstrid med Danmarks interesser (sådan som DF tolker det), er helt i overensstemmelse med den demokratiske neonationalistiske strømning, men det er opsigtsvækkende, at et parti som Liberal Alliance, hvis rødder går helt tilbage til Det Radikale Venstre, i fuld alvor foreslår, at Danmark skal suspendere de internationale konventioners bestemmelser vedr. flygtninge i to år, så Danmark i den periode vil afvise alle flygtningene ved grænsen. At begrundelsen er, at man så vil bruge de penge man sparer på flygtninge i Danmark på hjælp til flygtninge i nærområderne, ændre ikke på, at forslaget indebærer et opgør med den internationale retsorden (Ekstrabladet). At det ikke kun er Liberal Alliance, der fristes denne demokratistiske neo-nationalisme, understreger blot pointen.

”Livet … forstås baglæns”, så vi vil sikkert først om nogle år – når også denne bevægelse er blevet historie – kunne forstå betydningen af det, der sker i disse år. Men ”Livet leves forlæns”, så vi, der lever og nu, har naturligvis et ansvar for at være med til at forme historien.


Christiansfeld, torsdag, den 21. januar 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 21. januar 2016 - 21:53

    Både facismen og ikke mindst kommunismen var internationale bevægelser, hvis ivrigste tilhængere brugte vold og terror for at fremme et ønsket verdensomspændende tusindsårsrige. Disse bevægelser havde tilhængere i Danmark og havde ganske rigtigt også indflydelse på forholdene her. Den naturlige parallel ville da være islamismen i dag – den har bestemt også sine tilhængere i DK, – og som man kan udpege danske avisers “medløberi” i 30’erne, kan man i dag notere sig en tilbøjelighed til at ville “forsvare islam” ved at udgrænse dem, der prøver at analysere denne ideologis teologiske rødder.
    Og gøre det ved stadig at beskylde europæere (ikke andre) for racisme.

    C.S. Lewis lader i “Fra helvedes blækhus” (The Screwtape Letters) djævelen beskrive metoden til at forføre europæerne sådan: “Fidusen er at få dem allesammen til at løbe rundt med ildslukkere, når der er oversvømmelse, og få dem til allesammen at løbe over i den side af båden, hvor rælingen allerede næsten er under vand.”
    Vh Karen

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 22. januar 2016 - 00:14

    For mig at se er islamismen ganske rigtig også sådan en bølge af en stor kraft, men det er ikke en europæisk bølge, men en bølge med sit centrum i Mellemøsten.

  3. #3 by Svend Jespersen on 22. januar 2016 - 19:29

    Kære Mogens.

    Ja, ”vi der lever nu, har naturligvis et ansvar for at være med til at forme historien.”

    Og vi kan medvirke til at forme den historie ved bl.a. at oplyse og tale åbent og ærligt om, hvad det hele drejer sig om, og ikke med selektive henvisninger og newspeak at forsøge på at føre debatten på afveje. I din omtale af tredivernes nazistiske og fascistiske indflydelse vælger du f.eks. ikke at nævne K.K Steinckes ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen” fra 1920 om eugenik eller de senere love om tvangssterilisation i hans regeringsperiode, bl.a. med støtte fra Radikale Venstre. Er det ”tilfældigt”, at du nøjes med at henvise til lederen i Jyllands Posten fra 1938, eller ….?

    Og du kunne, for nu at komme lidt tættere på nutiden, have nævnt avisernes fejlciterede ord om Poul Hartlings ”lovprisning” af formand Mao eller dagbladet Informations hyldestskrift til den samme formand ifm. hans død.

    Nazismen, fascismen, socialismen, kommunismen og maoismen var og er doktrinære, dogmatiske, totalitære og antidemokratiske ideologier, og enhver oplyst og velinformeret borger i frie samfund burde se det som sin pligt at oplyse herom.

    På samme vis er både islam og islamisme doktrinære, dogmatiske, totalitære og antidemokratiske ifølge alle vores definitioner i frie, sekulære og vestlige samfund. Hvorfor nævner du ikke det i dine angreb på dem, du så behændigt kobler sammen med tidligere tiders ideologier eller strømninger?

    Og for øvrigt, kunne du tænke dig at kalde kurdernes, palæstinensernes, flamlændernes, slovakkernes, esternes, litauernes, litauernes, ukrainernes, baskernes, jødernes, albanernes, tibetanernes, sahrawiernes, bengalernes, grønlændernes og mange andre folkeslags kampe for retten til en selvstændig identitet for ”demokratisme”?

    Venlig hilsen
    Svend Jespersen

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 22. januar 2016 - 19:59

    Kære Svend
    Du har naturligvis helt ret, jeg kunne selvfølgelig lige så godt have nævnt Steinckes eugenik, men jeg nøjedes men en enkelt henvisning. Din henvisning til Steincke understreger blot min pointe, at den dominerende bølges holdninger smitter af på andre og er med til at sætte dagsordenen. Og ja, der var mange som så noget stort i forskellige udgaver af kommunismens bedrifter, også mennesker som aldrig tilsluttede sig et kommunistisk parti.
    Når jeg ikke i denne sammenhæng nævner islamismen – der bestemt i sin kontekst er en meget indflydelsesrig bølge – er det netop fordi den ikke i sin oprindelse og udvikling er europæisk, men primært har slået sine folder i bl.a. Mellemøsten og dele af Asien og Afrika. Hvis jeg havde skrevet et blogindlæg om politiske/kulturelle bølger i Mellemøsten, så havde islamismen naturligvis været en af dem – ingen tvivl om det, og heller ingen tvivl om, at islamismen har stor tiltrækningskraft mange steder i den muslimske verden.
    Når jeg bruger ordet demokratisme er det for at pege på, at demokratiet, der har været et afgørende kendemærke for Europa, i disse år – efter min vurdering – presses af neo-nationalistiske bevægelser, der bøjer demokratiets traditionelle spilleregler til deres formål
    Venlig hilsen
    Mogens

  5. #5 by Svend Jespersen on 22. januar 2016 - 23:42

    Kære Mogens.

    Dit indlæg her viser netop, hvordan du er hoppet med på nutidens tilsyneladende accepterede diskurs hos nogle om, at kun den såkaldte ”islamisme” er dogmatisk, doktrinær, totalitær og antidemokratisk ifølge vores vestlige og sekulære forståelse. Du udelader behændigt at tage stilling til, hvor religionen islam, som den forstås, forklares, tolkes og bliver prædiket af imamer, mullaher, Al-Azhar, seminarerne i Qum, Imam Ali Moskeen eller andre moskeer, hvor den form for islam efter din mening befinder sig i forhold til dogmatisme, totalitarisme, liberalisme og udemokratiske holdninger.

    Og hvad har for os herhjemme relevansen eller manglen herpå af ”islamisme” for øvrigt at gøre med dens oprindelsessted? Mig bekendt var der ingen af dem, som tidligere flygtede hertil fra USSR, Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet eller Østtyskland, som bosatte sig i enklaver herhjemme og derfra fortsatte med at lovprise socialismens lyksaligheder, og at det, de var flygtet fra, blot var autoritære regimers misforståede tolkninger? Hvor mange af den tids afhoppere og agitatorer prædikede, at socialistiske kvinder gifter sig ikke med kapitalister? Også den gang havde visse kredse (men ikke blandt afhopperne) så travlt med at finde ”rigtige” tolkninger af socialismen, at de efterhånden rodede sig ud i at forsvare maoismen, De Røde Khmerer, Enver Hoxha, Fidel Castro og lignende. Ligeså idag. Så mange har så travlt med at forklare, at islam ikke er en monolit, og i den hellige sags tjeneste “glemmer” eller bagatelliserer de nogle meget væsentlige, men ubelejlige, detaljer

    Og, først og fremmest, så begår du den store fejl at drage mere eller mindre direkte sammenligninger mellem fortidens nationalistiske bevægelser og nutidens ditto, der med dine ord ”bøjer demokratiets traditionelle spilleregler til deres formål”. Du undlader totalt at gøre opmærksom på, at nationalstater i dag ikke opererer ud fra de samme idealer og sloganer, som skabte 1. og 2. Verdenskrig, og at ønsket om en fælles, national stat i dag for langt de flestes vedkommende udelukkende drejer sig om at skabe nationer uden destruktive, interne stridigheder.

    Og det kan ingen vel fortænke dem i?

    Venlig hilsen
    Svend

  6. #6 by Mogens S. Mogensen on 24. januar 2016 - 14:19

    Kære Svend
    Hensigten med mit indlæg var ikke at diskuttere islamisme, men at diskuttere den strømning, som jeg beskriver som “demokratisktisk neonationalisme”, en bevægelse, som kan konstateres is de allerfleste lande i Europa i dag. Mange forskelle til trods mellem partierne i de forskellige lande konstaterer jeg, at der er nogle markante ligheder, der gør, at jeg tillader mig at tale om en europæisk politisk/kulturel bevægelse/strømning. Der er ikke tale om en gentagelse af tidligere tideres nationalisme, fordi – som du også gør opmærksom på – så har tiderne og idealerne skiftet. Mens den oprindelige nationalisem på en måde var progressiv – den ville etablere noget nyt, nemlig nationalstater, så er den nye nationalisme reaktionær, i den betydning, at det netop er en reaktion på globaliseringen og internationaliseringen og alle de følger det har. Jeg konstaterer også, at bevægelserne typisk ikke ønsker at respektere den internationale retsorden (konventioner o.l.) og at man også nationalt mange steder er parat til at underminere dele af retssaten, hvis man kan få et demokratsk flertal for det. Hvis du vil diskuttere denne bevægelse her på denne tråd, så er jeg interesseret, men da denne tråd ikke handler om islamismen, så vil jeg ikke diskuttere det på denne tråd, men gerne når det er temaet.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: