Der er behov for kildekritik – også i debatten om flygtninge

Jeg husker endnu meget tydeligt den gang vi i de ældste klasser på Skovsgårdskolen fik besøg af en foredragsholder, der ved et særligt arrangement forsøgte at lære os at forholde os kritisk til det vi læste i avisen og i den forbindelse gav os nogle redskaber til at vurdere nyheder. Flere år senere begyndte jeg at læse historie på Århus Universitet og her var kildekritik et helt grundlæggende fag, der skulle udvikle en kritisk sans hos de studerende.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg i går læste nogle artikler i forskellige aviser, der faktisk forholdt sig meget kritisk til nyheder, som havde floret i medierne, og som politikerne havde taget til sig – og måske baserede deres politik på.

Da den hollandske EU-kommissær Timmermann proklamerede, at 60% af dem, der søgte asyl i Europa ikke var flygtninge, men økonomiske migranter, blev dette ”faktum” citeret igen og igen i medierne og af politikerne. Det vil sige, at langt over halvdelen af den ”flygtningestrøm”, som Europa udsættes for i disse år, slet ikke udgøres af flygtninge, som vi er forpligtet til at give asyl. I går kom det så frem i en række medier, at disse tal ikke holder stik, men at flygtningene udgør en langt større andel, og de økonomiske migranter en langt mindre andel (se fx Dutch News).

I denne uge offentliggjorde IMF en undersøgelse af, hvor stor en del af bruttonationalproduktet forskellige lande brugte på asylansøgere. Undersøgelsen viste, at Danmark var det land, der brugte næst flest penge på asylansøgere, nemlig 0,47%, kun overgået af Sverige. Disse tal blev slugt råt af næste alle medier og politikere – og også brugt til at tegne et andet billede af Danmark end det, som karikaturtegningerne viste. Det kan undre, at der ikke straks var nogle kritiske hoveder, som sagde, at det da ikke kunne passe, især når man betænker, at vi i Danmark kun har en brøkdel af de asylansøgere, som man har i Sverige. En kritisk gennemgang af tallene viste da også efter nogle dage, at tallene ikke holdt. Det danske finansministerium havde oplyst udgifter ikke kun til asyl men også udgifter til integration. Som det er blevet sagt: Der findes løgn, forbandet løgn og statistik (Se fx artikel i Børsen).

Efter de frygtelige begivenheder med seksuelle overgreb mod kvinder i Køln, nytårsnat, og en række andre byer, har medierne i en række artikler givet det indtryk, at der også er et tilsvarende problem i Danmark og der har været fokus på, at det voksende antal asylansøgere førte til en forøget kriminalitet. Men så var der heldigvis en kritisk journalist på Berlingske, som søgte aktindsigt i Rigspolitiets kriminalitetstal, der viste 1049 asylansøgere i 2013 blev sigtet for at overtræde straffeloven, men tallet for 20143 var 813 og for 2014 856, og det på trods af et stærkt voksende antal asylansøgere. Og på Politiken var der heldigvis også en kritisk journalist, som foretog en rundspørge tilde 4000 frivillige ”natteravne” i landet. Svarene fra 500 af dem (og det skal tilføjes, at en sådan undersøgelse ikke er repræsentativ) viste, at 61% af dem svarede, at personer med ikke-vestlig baggrund ikke var overrepræsenterede i sager om sexchikane, mens 11% mente at de i et vist omfang var overrepræsenterede, og resten ikke havde nogen relevant viden om emnet.

Endelig synes de fleste debattører og politikere at være enige om, at integrationen er en katastrofe, og at den er helt fejlslagen. På den baggrund er der grund til stor bekymring over de tusinder af asylansøgere, hvoraf de fleste sikkert skal integreres i samfundet. I en kritisk artikel i Politiken i går argumenterer integrationskonsulent Hans Lassen imidlertid for, at billedet er langt mere nuanceret end det indtryk man får ved at følge den politiske debat. Jeg er ikke økonom og har ikke mulighed for til bunds at forstå alle argumenter for og imod, at integrationen er mislykkedes med alvorlige økonomiske konsekvenser til følge, men vi har i den grad brug for kritisk tænkende personer, som på fagligt grundlag kan nuancere billedet.

Problemet, eller fristelsen, som de fleste af os let falder for, er at forholde os ukritisk til ”sandheder” i nyhederne, som stemmer overens med vore egne holdninger, hvorimod det er meget mere nærliggende at benægte ”sandheder”, som er i modstrid med vore egne holdninger. Den manglende kildekritik kan blive fatal, især når politikere træffer beslutninger, som bygger på ”sandheder” i medierne, som ikke tåler et kritiske eftersyn.

København, lørdag, den 30. januar 2015
Mogens S. Mogensne
 

 

 

 

Advertisements
  1. #1 by Karen E. Hansen on 30. januar 2016 - 11:38

    Men det med kildekritikken gælder jo så også de “sandheder”, du her kalder skrevet af “kritisk tænkende personer” og på “fagligt grundlag”. (Andre integrationskonsulenter kan have andre historier.)
    Det der kan vække tillid er altid nuanceringen.

    Den store økonomiske og ikke mindst kulturelle satsning at forsøge at løse Mellemøstens og Afrikas flygtninge- og fattigdomsproblemer og problemer med stærkt voksende befolkninger og dårlig ledelse (uanset den nøjagtige procentfordeling) ved at lade en minimal del af dem (de mest ressourcestærke) ukontrolleret flytte til de skandinaviske velfærdssamfund som asylsøgere, er det, som Kim Hartzner her kalder det mest uretfærdige, han nogensinde har set.
    Det glemmer jeg ikke så snart.
    Disse fredelige og hidtil besindige nordeuropæiske samfund (undervisning i kildekritik f.eks.) er sårbare. Bare en fordobling i tilstrømningen de næste par år vil vælte dem alle. Og hvem vil det hjælpe.

    Måske kunne verden være tjent med, at Europa forbliver et sted med kildekritik og ikke kaos, lidt endnu… Politikernes forsøg på at opnå det kræver måske også vilje til at overveje retfærdigheden i det nuværende “flygtninge”-system. Jf. fredagens leder i Kristeligt Dagblad.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 30. januar 2016 - 16:44

    Det med kildekritikken gælder alle artikler. Mht. de to første emner, så gør de kritiske journalister opmærksom på faktuelle oplysninger, som korrigerer tidligere oplysninger, som ellers var blevet taget for gode varer, I de sidste to tilfælde fremlægger kritiske journalister oplysninger, som kraftigt nuancerer det billede, andre medier ellers havde tegnet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: