Identiteter og loyaliteter – og Sørine Gottfredsens forhold til fædrelandet

Som menneske har man forskellige identiteter og dertilhørende loyaliteter, det gælder menneskeheden, familien, klanen, etnicitet, nationaliteten/stammen, kønnet, den seksuelle orientering, den social klasse, den politisk ideologi, for slet ikke at tale om religionen. Med mangfoldige identiteter talrige muligheder for loyalitetskonflikter, for hvilken identitet og hvilken loyalitet er den vigtigste.

Da jeg i ti år boede i Nigeria, oplevede jeg, at det var familien og stammen, som var den vigtigste loyalitet, ofte vigtigere end religionen, og bestemt langt vigtigere en nationaliteten – og også langt vigtigere end de loyaliteter, der knyttede sig til de øvrige identiteter. Og sådan har det sikkert også været mange steder i Europa i tidligere tider.

Med nationalismens opståen og den dertilhørende fremvækst af nationalstaten, begyndte en kamp fra statsmagtens side om at gøre den nationale identitet til den vigtigste identitet og loyaliteten mod nationalstaten, mod fædrelandet, som den vigtigste loyalitet. Da jeg midt i 1970’erne skrev mit speciale i historie om Sønderjyllands eller retter Nordslesvigs historie i årene op imod første verdenskrig stødte jeg på loyalitetskonflikten mellem det nationale tilhørsforhold og det religiøse tilhørsforhold. I missionske kredse i Sønderjylland forsøgte man at fastholde at tysksindede og dansksindedes fælles tro på Kristus måtte være så vigtig, at det ville være forkert at opdele bevægelsen i en dansk og en tysk bevægelse. Men presset fra nationale politiske kredse blev så stærkt, at den nationale loyalitet vandt over den religiøse loyalitet og bevægelsen blev splittet.

Når jeg læser Sørine Gottfredsens blog-indlæg ”Forholdet til fædrelandet” (Der vist nok tidligere havde overskriften “Vor tids landsforrædere”!), får jeg det indtryk, at hun gør loyaliteten mod det danske fædreland, der udspringer af den danske identitet, til den vigtigste loyalitet. Hun siger det ikke direkte, men når en præst skriver, at ”Noget af det, der er med til at afsløre et menneskes sande karakter er forholdet til fædrelandet”, så leder det tanken i den retning. Og mistanken bliver bestyrket, når man midt i blog-indlægget kan læse, at loyaliten mod fædrelandet skal hele livet agtes som den givne ramme om ens identitet”. Det er spørgsmålet om denne vigtigste loyalitet mod det danske fædreland, der skiller fårene fra bukken, om ikke på dommes dag, så i det mindste, nå den enkeltes værd skal bedømmes. ”Den handler også om en opdeling mellem dem, der altid bevarer loyaliteten overfor deres eget land og dem, der ikke gør. De sidstnævnte repræsenterer en selvisk og følelsesbåret individualisme, der eliminerer forpligtelsen overfor det større, for hvis ikke kærligheden til fædrelandet er hævet over tidens krusninger og skænderier, er den ikke meget værd.” Her tales der næsten i religiøse termer om loyaliteten mod nationalstaten, om kærligheden til fædrelandet, som den loyalitet, der er hævet over andre loyaliteter.

Sørine Gottfredsens tilnærmeslesvise absolutisering af loyaliteten mod fædrelandet er imidlertid meget problematisk i en kristen sammenhæng. Loyalitet over for vort fædreland er naturligvis vigtig, lige som loyalitet over for vor familie og loyalitet i forbindelse med vore andre identiteter. Og det hører med til udfordringen ved det at være menneske at skulle navigere rundt mellem de mange identiteter og loyaliteter.

Men nationalstater – og det gælder også vort danske fædreland – er historiske størrelse, der er opstået på et bestemt tidspunkt i historien, og er ikke en eviggyldig ordning. Ud fra evangeliet kan vores første og vigtigste loyalitet, når vi har en kristen identitet, aldrig være nationalstaten og heller ikke kirken/kristenheden, men Kristus/Gud: det største bud i loven er at elske Gud af hele vort hjerte. Men denne loyalitet mod Kristus/Gud indebærer en loyalitet mod vor næste som vi er kaldet til at elske som os selv (uanset vor næstes nationalitet- eller for den sags skyld vor næstes køn, seksuelle orientering, sociale klasse, politiske ideologi eller andre identitetsmarkører). Derfor kan kærligheden til fædrelandet aldrig overtrumfe kærlighed til vor næste, også selvom den konkrete næste, der er tale om, ikke hører til vor danske nationalitet. I en eventuel konflikt mellem at varetage min ikke-danske næstes tarv og så at varetage vor nationalstats tarv, må nationalstatens interesser naturligvis vige.
Christiansfeld, søndag, den 31. januar 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 1. februar 2016 - 19:10

    Kære Mogens.

    Nu har jeg læst Sørine Gotfredsens indlæg i Berlingske Tidende igennem flere gang, og jeg ser ikke noget modsætningsforhold i det til kristendommens dobbelte kærlighedsbud. Jeg ser kun et ønske om, at de danskere, som lige nu med historieløse nazikort og lignende ”skammer sig over at være danskere” i mediernes sentationshungrende heksejagt på Danmark, og om, at de for egen vindings skyld eller af uvidenhed ”glemmer”, at deres opvækst i Danmark har givet dem så meget af det, andre mennesker verden over så gerne vil lære at forstå eller have en del af.

    Disse skamfuldes taler om ytrings- eller religionsfrihed bliver så godt som altid efterfulgt af et meget sigende ”men….” , men i dette tilfælde er det ”men …” totalt fraværende i deres bestræbelser for at positionere sig selv som en del af de retfærdiges brigader.

    Filosofiprofessor Vincent Hendricks har i dagens Jyllands-Posten skrevet en artikel om mediernes jagt på sensationer, en jagt, hvor de for at holde fast på læserne eller seerne må strække eller gradbøje superlativerne i forsøget på at få overskrifterne eller teksten til at passe med ugens dagsorden og tiltrække læsere og seere. Han skriver bl.a. :”… og derfor får vi historier om, at en kanin er slået ihjel, og at danskerne er de nye nazister.”

    Vi danskere er ikke ”de nye nazister”. Du har tilbragt mange år uden for Danmarks grænser. Jeg selv har boet og arbejdet i Mellemøsten i 11 år og gennem 27 år været gift med en irsk katolik. Både du og jeg burde vide, at der er forskelle på nationalstaters identiteter og loyaliteter, og at den danske identitet ikke rangerer i bunden, når det drejer sig om, ikke at skabe et perfekt samfund, men om at blive enige om, hvordan man skaber de bedst tålelige forhold for flest mulige mennesker. Mine år i Mellemøsten lærte mig at værdsætte min danske arv, og jeg vil til hver en tid forsvare den, ikke i et forsøg på at helliggøre den, men for at vise andre, at der findes nogle metoder, som ser ud til at virke bedre end andre.

    Du skriver, at nationalstater er historiske størrelser. Det samme gælder for tolkningen af kristendommens dobbelte kærlighedsbud gennem tiderne, og jeg læser ikke noget i Sørine Gotfredsens indlæg, som tyder på, at hun rangerer det bud under loyaliteten mod fædrelandet. Ifølge min forståelse af kristendommen kan ingen troende kristen nogensinde blive mødt med et argument om, at noget valg er bedre end et andet, og at ”denne person er nærmere dig end den der person”. Ifølge min forståelse, så er det op til den enkelte selv at vælge, selv om vi alle håber ikke at skulle vælge som Sophie i filmen Sophie’s Choise.

    Selv om jeg ikke personligt er ”troende”, så anerkender jeg kristendommens indflydelse på mit forhold til andre mennesker, og det lærte jeg en hel del om gennem mine år i Mellemøsten og samtaler med irske, katolske missionærer, som havde arbejdet i forskellige verdensdele. De lærte mig bl.a. , at man selv som kristen i nogle situationer godt kan ”glemme” buddet om, at ”Du må ikke stjæle”.

    I sidste ende drejer det sig om, hvor vi vælger at placere vore loyalitet og ”Likes” på Facebook og lignende medier. Skal det være hos dem, som ud fra ugens stemning på verdensmarkedet hyldes som vinderne, eller skal vi vælge at sætte deres agenda ind i et lidt større perspektiv?

    Venlig hilsen
    Svend

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: