En halal-historie – og en analyse

For omkring halvtreds år siden begyndte man i Skovsgård, hvor jeg voksede op, på fjerkræslagteriet at foretage halal-slagtning af kyllinger. Det foregik ved, at man satte en båndoptager til at afspille islamiske bønner, mens man skar halsen over på kyllingerne. Det var nu ikke fordi, der var muslimer i Danmark, som ønskede at købe halal-slagtede kyllinger, og der var også kun ganske få muslimer i landet på det tidspunkt. Men fjerkræslagteriet ville gerne ville have mulighed for at eksportere sine kyllinger til muslimske lande i bl.a. Mellemøsten, og det forudsatte, at de var blevet halal-slagtet.. Siden da er mange andre slagterier i Danmark begyndt at producere halal-slagtet kød, og stadig ikke af hensyn til danske muslimske forbrugere, som der ganske vist efterhånden blev lidt flere af, men for eksportens skyld. Det har så ført til, at der i dag ligger langt mere halal-slagtet kød også i fryse- og kølediskene i danske supermarkeder, end muslimske forbrugere kan overkomme at spise, og at ikke-muslimer med eller uden deres vidende kommer til at købe halal-slagtet kød.

Halal-slagtning er et af de tilbagevendende temaer i debatten om muslimer i Danmark, og for øjeblikket får den endnu en tur i mediemøllen, og hvem ved, måske også på Christiansborg. Når man følger den undertiden meget ophedede debat om halal-kød, kan man identificere tre problemstillinger, som det efter min mening er værd at foretage en nøgtern analyse af.

For det første er der det dyreetiske spørgsmål, om halal-slagtning er dyremishandling eller ej. Her må slagterier naturligvis overholde dyreværnsloven og diverse love om slagtning. Hvis halal-slagtning er i modstrid med disse love, må halal-slagtning naturligvis straks forbydes. Men så vidt jeg kan forstå, er der egentlig ikke noget problem her – i hvert fald ikke med den måde halal-slagtning foregår på danske slagterier

For det andet er der det økonomiske spørgsmål , om de penge, som slagterierne må betale til muslimske organisationer for at halal-godkendelse. Det her spørgsmål hører under almindelig aftaleret: et slagteri aftaler med en organisation at betale et beløb for at få lov til at sætte organisationens halal-godkendelsesstempel på sine varer. Det bør staten principielt ikke blande sig i, medmindre der er tale om, at organisationen har etableret et monopol, eller organisationen begår kriminalitet eller støtter terror. Mig bekendt er der imidlertid ikke dokumenteret problemer på dette område.

For det tredje er der det religiøse spørgsmål, som består i, at ikke-muslimske forbrugere kan opleve det som problematisk, at spise kød, som der er bedt islamiske bønner over. Uanset hvad man selv måtte mene, må man naturligvis respektere, at der er forbrugere, som har det skidt med at spise kød, som er indgået i et muslimsk ritual. Den aktuelle debat viser, at der er forbrugere, der ikke ønsker at spise halal-kød, så her er der tale om et reelt problem, selvom det er vanskeligt at vurdere omfanget af problemet. Spørgsmålet er, hvordan dette problem kan løses?

En løsning kunne naturligvis være, at folketinget vedtog en lov, der påbød mærkning af alt kød, der er halal-slagtet. Men spørgsmålet er, om ikke det ville være meget problematisk af staten at kræve, at slagterier skull eforetage en mærkning af kød, blot fordi der er bedt en bøn over kødet. Så kunne der sagtens komme mange andre eksotiske krav om mærkning. Dertil kommer, at en sådan lov kun ville gælde dansk-produceret kød, men ikke importeret kød. Medmindre man ville stille et sådan mærkningskrav til alle importerede kødvarer, hvilket nok ville være imod gældende handelsregler. Endelig ville en sådan halal-mærkningsordning ikke være nogen garanti for, at der ville komme et udbud af fx ikke-halal-slagtet kyllingekød.

En anden – og efter min mening mere hensigtsmæssig – løsning ville være, at de forbrugere – som måtte have problemer med at spise halal-kød – stiller krav til slagterierne og butikkerne om mærkning af alt halal-kød. Forbrugerne kan også stille krav til slagterierne og butikkerne om at levere varer, der er garanteret ikke-halal-slagtet. At det ikke er ren spekulation, kunne man forvisse sig om i august 2013, da det i TV2 kom frem, at Gråsten Fjerkræ – efter 700 henvendelser fra kunder, der efterspurgte kyllinger, der ikke var halal-slagtet – søgte Fødevarestyrelsen om og fik tilladelse til at mærke kødet som ”ikke-halal slaget”.

Så vidt jeg husker, syntes vi i Skovsgård egentlig, at det var lidt morsomt med den båndoptager, som afspillede muslimske bønner, mens bl.a. nogle af vore nabokoner slagtede kyllinger fra de lokale kyllingefarme. Vi flokkedes om Brugsens frysedisk og købte slagteriets kyllinger, som vi uden problemer spiste, på trods af at de var blevet halal-slaget. Der gik mange år, inden vi i Skovsgård blev opmærksomme på, at der her måske var et problem …

 

Christiansfeld, lørdag, den 6. februar 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 6. februar 2016 - 22:15

    Kære Mogens.

    Vi kan godt være enige om, at halalslagtninger og –certifikater har givet anledning til mange følelsesladede ord, og at der af en eller anden grund er sket en markant ændring på det område siden dine dage i Skovsgård. Spørgsmålet er, hvem der har foranlediget denne ændring. Hvorfor er båndoptageren ikke længere tilstrækkelig?

    Du har tidligere skrevet et indlæg med titlen: ”Koranen siger intet om dødsstraf for frafald fra islam”. Hvis vi nu et øjeblik ser bort fra de andre foreskrevne regler og straffe i Koranen, hvad så om vi kiggede lidt på, hvad Koranen egentlig siger om køds og andre varers halalegenskaber?

    I 005:005 siger den f.eks. i Yousufalis oversættelse til engelsk: ” This day are (all) things good and pure made lawful unto you. The food of the People of the Book (dvs. jøderne og de kristne) is lawful unto you and yours is lawful unto them.”

    Versene 005:004, 006:118 og 006:119 taler om, at Allahs navn skal udtales i forbindelse med indtagelse af al mad, muslimer spiser. Vers 016:114 siger, at muslimer skal være taknemmelige over alt, Allah har gjort lovlig for dem. For jøder og muslimer er nogle typer mad forbudt, men Koranen siger ikke noget, som forhindrer muslimer i at indtage et måltid på samme måde som kristne og andre, der før måltidet beder en kort bordbøn og takker deres gud for maden.

    Måske burde nogen i stedet spørge muslimerne, hvorfor de ikke gør livet lidt lettere for sig selv og alle andre ved blot at holde sig til Koranens ord? Og hvorfor tror du, der verden over er opstået en veritabel, uigennemskuelig halalindustri med gode indtjeninger på alt mellem himmel og jord, bl.a. på fødevarer, kosmetik, farmaceutiske materialer og indpakningsmaterialer med deraf følgende quality management og uddannelser heri?

    Venlig hilsen
    Svend

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: