Ingen Daesh i Marrakech!

”Hvordan går det med handelen?” spurgte jeg ejeren af en stor forretning med marokkansk kunsthåndværk i Marrakech. ”Der kommer færre turister til Marrakech i denne tid, fordi folk er bange for Daesh (Islamisk Stat)”, svarede han. ”Daesh er ikke i dag aktive i Marokko, men turister er nervøse for, at de kommer. Men Daesh er ikke muslimer, for muslimer slår ikke muslimer ihjel.” Og så føjede han til, at det var Israel, der stod bag Daesh. Det er bestemt ikke konspirationsteorier, det skorter på i den arabiske verden, især ikke når det gælder Israel!

Det er imidlertid ikke kun turister, der måske er nervøse for Daesh og andre voldelige ekstremister. Marokko er et konstitutionelt demokrati, hvor kongen har det afgørende ord at skulle have sagt. Og i de senere år har han arbejdet målbevidst på at styre den religiøse udvikling i en moderat retning. Terrorbomberne i Casablanca i 2003 var et wake-up-call for regeringen. 45 menneske, inkl. 12 terrorister, blev dræbt i en serie selvmordsbombeangreb, der var rettet mod internationale restauranter og jødiske mål. Terroristerne var marokkanere, der formodedes at have forbindelse til al-Qaida. På grund af bekymring for fremkomsten af salafistiske og jihadistiske grupper og i det hele taget for islamisme i Marokko har kongen og hans regering åbenbart valgt at forsøge at forebygge en radikalisering af muslimer ved at fremme udbredelsen af en sufi-udgave af islam.

I bogen ”Sufism and Politics in Morocco Activism and Dissent” (2015) skriver den marokkanske forsker i sufisme, Abdelilah Bouasria, der forøvigt selv er sufi, at, ”In the last decade, the Moroccan public scene has witnessed the emergence of Islamic movements that are primarily of a spiritual nature, in that they gently invite the seekers to reconnect with their inner self rather than/in addition to the outward manifestations of religiosity.” Ifølge Bourasria, “The prime goal of Sufism, the mystical and esoteric branch of Islam, is the spiritual development of Muslims and their internal religious nourishment. A Sufi can be anybody who is willing to purify his/her soul, under the guidance of a teacher known as master, guru, sheikh, or Pir.”

Traditionelt har sufismen spillet en stor rolle Marokko, lige som den har været en af de vigtigste aktører i udbredelsen af islam i Afrika i det hele taget. I de senere år har sufismen, som Bouasria gør opmærksom på, oplevet en opblomstring i Marokko. Den vigtigste sufi-bevægelse i Marokko i dag er Qadiriyya Budshishiyya, der har rødder tilbage til en af de ældste sufibevægelse, Qadiriyya, hvis grundlægger Abdul Qadir Jilani levede i Persien og Irak i det 12. Århundrede. Qadiriyya-bevægelsen er også udbredt i Vestafrika, og i Nigeria , hvor jeg har arbejdet i 10 år, er den sammen med Tijaniyya-bevægelsen den vigtigste sufi-bevægelse.

Budshishiyya-bevægelsen, der i 1960’erne og fremefter fik mange tilhængere i byernes middelklasse i Marokko, også blandt de intellektuelle, oplevede imidlertid en splittelse. Den ene del af bevægelsen udviklede sig i en politisk meget aktivistisk retning med kamp for frihed og retfærdighed, mens den anden og største del af bevægelsen udviklede sig i en tilsyneladende ikke-politisk retning med fuld anerkendelse af kongemagten. Det var denne kvietistiske budshishiyya-sufisme, som kongen og regeringen valgte at satse på. Regeringen støtter bevægelsen økonomisk gennem donationer til bevægelsens ”zawiya’er”, hvor de udfører deres sufi-ritualer. Regeringens TV-kanaler sender udsendelser med sufiernes rituelle recitationer, meditationer og danse, og man afholder seminarer om sufismen, dens filosofi og praksis. Tilmed har kongen udpeget en af bevægelsens ledere som minister for religiøse affærer.

Om kongens og hans regerings anti-radikaliseringsstrategi vil lykkes, må tiden vise. Og et langt større spørgsmål er, hvilken rolle sufi-islam fremover vil komme til at spille i den islamiske verden, der for øjeblikket oplever at blive rystet i sin grundvold af ekstremistiske kræfter. Et faktum er det dog, at Marokko til dato er et af de få arabiske lande, hvor voldelige ekstremistiske islamistiske grupper ikke har fået fodfæste. Det opleves også meget trygt og fredeligt at færdes som vestlig turist her i Marrakech, som har udviklet sig til Marokkos vigtigste turistdestination. Hver dag vandrer titusinder af turister og lokale gennem souk’ens smalle gader, og hver aften er Jemaa el-Fna pladsen et mylder af turister og lokale, der nyder folkelivet. Vi må håbe, at det aldrig lykkes for Daesh eller andre galninge at ødelægge denne perle af en by.

Marrakech, lørdag, den 20. februar 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: