Revselse, pisk, lemlæstelse og stening – før og nu

Endnu inden den første af tre dokumentar-udsendelser i serien ”Moskéerne bag sløret” løber over skærmen i aften, er debatten i fuld gang om de strafformer i den islamiske tradition, som med god grund vækker forargelse i dagens Danmark. Det drejer sig om korporlig afstraffelse og dødsstraf. Helt konkret handler det om revselse, piskning, lemlæstelse og stening, som søges legitimeret ved henvisning til de hellige skrifter i islam, dvs. koranen og hadith.

Alle disse strafformer kender vi desværre kun alt for godt fra vor egen historie. En gæsteimam forklarede ved et møde i Grimhøj-moskéen, at if. islam skulle forældre i deres opdragelse af deres børn også benytte revselse. Revselse – som vel er den mildest form for korporlig afstraffelse, der kan udføres med ris, spanskrør eller med lussinger o.l. – var en fast del af opdragelsesmetoderne i Danmark indtil for få år siden, og de fleste lidt ældre mennesker i Danmark har sikkert været udsat for en sådan revselse i skole eller hjem og måske også selv praktiseret den. Revselse blev afskaffet i skolen i 1967, men det var først gennem love i 1985 og 1997, at forældrene fik frataget deres ret til at revse deres børn. Og den endelige afskaffelse af revselsesretten i 1985 blev kun vedtaget med en enkelt stemmes flertal i folketinget og den dag i dag ønsker Dansk Folkeparti stadig forældres revselsesret genindført.

Pisk og prygl og andre former for korporlig afstraffelse var gængse straffemetoder i Danmark i århundreder, men med den første moderne straffelov fra 1866 blev korporlig afstraffelse stærkt begrænset, men i 1905 udvidedes adgangen til brug af korporlig afstraffelse igen, idet justitsminister P. A. Alberti med støtte fra konseilspræsident I. C. Christensen fik gennemført den såkaldte pryglelov som tillæg til straffeloven, så sædeligheds- og voldsforbrydere kunne straffes med prygl. Loven blev imidlertid ophævet igen efter seks år.

Lemlæstelse som straf – fx afskæring af en legemsdel – kender vi også fra dansk lov. Fx kunne falsknere efter Danske Lov af 1683 få afhugget hånden, men også denne barbariske straf blev afskaffet med straffeloven af 1866.

Dødsstraffen blev afskaffet i Danmark i det 20. Århundrede . I 1933 afskaffedes dødsstraf for mord og visse forbrydelser mod staten, og i 1978 afskaffede den militære straffelov dødsstraffen. Dødsstraffen er dog aldrig blevet eksekveret ved stening, men oftest ved halshugning eller hængning, undertiden efter forudgående lemlæstelse og tortur.

Disse barbariske strafformer, som har været praktiseret i Danmark, men som nu heldigvis er afskaffet, har man gennem tiden søgt at legitimere bl.a. ved henvisning til Det Gamle Testamente. Ordsprogenes Bog taler flere steder om vigtigheden af at forældre i opdragelsen revser deres børn. Pisk eller prygl omtales flere steder i Moseloven, der imidlertid (med en enkelt undtagelse) ikke nævner lemlæstelse som en strafform. Derimod slår Moseloven fast, at der er dødsstraf for mange forskellige alvorlige forbrydelser, fx mord og en lang række seksuelle og religiøse forhold. Stening var den foreskrevne henrettelsesmetode ved en række forbrydelser, bl.a. hor, som vi kender det fra beretningen i Ny Testamente om de om Jesus og kvinden, som var grebet i hor, og som jøderne efter deres lov var parate til at stene.

I dag vil de fleste kristne sikkert afvise, at gammeltestamentlige strafformer kan bruges til at legitimere strafformer i et kristent samfund. Ikke bare i middelalderen, men også i de følgende århundreder har man altså tænkt og handlet sådan. At vort samfund desværre en gang har praktiseret de samme barbariske strafformer, som imamer i Grimhøj-moskeen er fortalere for i dag, skal ikke tjene som nogen undskyldning Grimhøj-moskéens imamer og ligesindede, men må i stedet motivere os endnu mere til at modsige og modarbejde disse grusomme og inhumane holdninger – fordi vi kender dem fra vor egen historie og ved, hvor dehumaniserende de er.

Christiansfeld, tirsdag, den 1. marts 2015
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: