Hudud-straffe – en varm kartoffel

Betragtet på afstand så handler det meste af det, der ”afsløres” i TV2s dokumentarudsendelser om ”Moskéerne bag sløret”, ikke så meget om religion som om en patriarkalsk, kvindeundertrykkende og småvoldelig kultur, som indvandrere har taget med sig fra deres hjemlande i Mellemøsten til ghettoer i Danmark. I en moderne dansk sammenhæng opleves denne kultur ikke bare som fremmedartet, men også – af gode grunde – som dybt problematisk (selvom vi kender en tilsvarende kultur fra vor egen historie). Men der er også en specifik religiøs dimension, som bliver eksponeret i udsendelserne og i de efterfølgende debatter.

I en studiegruppe i Grimhøj-moskéen underviser Grimhøj-moskéens imam Abu Bilal om islams retssystem, sharia og siger i den forbindelse: ”Hvis en ægteskabsbryder, enten mand eller kvinde, begår hor, så er deres blod halal, og de skal dræbes ved stening. Hvis hun er jomfru, så er straffen piskeslag”.

Det imamen her refererer til er de såkaldte hudud-straffe. Hudud betyder grænse, og disse straffe er for de forbrydelser, som er en overtrædelse af Guds grænser. Der er altså tale om forbrydelser mod Gud, og derfor er straffene også fastsat af Gud. Forbrydelserne mod Gud er bl.a. frafald, hor og utugt, tyveri og landevejsrøveri, og straffene er bl.a. halshugning, korsfæstelse, stening, lemlæstelse (amputering af hænder og fødder) og pisk.

Historisk set har man i muslimske samfund været meget tilbageholdende med eksekvere disse straffe, bl.a. fordi kriterierne for deres anvendelse er meget skrappe. Fx skal ulovlig sex bevidnes af fire mandlige vidner, for at synderne kan straffes. Og man kunne formode, at disse barbariske strafformer efterhånden ville gå helt i den muslimske glemmebog, men det er ikke sket. I de seneste årtier er der derimod sket en markant stigning i antallet af muslimske lande, som har indført og er begyndt at praktisere fx piskning og stening (Se fx The Pew Foundation, The World’s Muslims: Religion, Politics and Society, 2013)

Når der – som i TV2s dokumentar fra Grimhøj-moskéen – refereres til disse grusomme straffe, vækker det naturligvis stor forargelse. Det store og brændende spørgsmål er – ikke bare for imamer i Grimhøj-moskéen – hvordan man som muslim i et samfund som det danske skal forholde sig til disse straffe, som står beskrevet eksplicit i Koranen? Der er imidlertid flere måder at tolke Koranen på, når det gælder hudud-straffe.

Der er et mindretal blandt muslimer, der går ind for at indføre hudud-straffene i et samfund så hurtigt som muligt, ud fra den tankegang, at et tegn på, at et samfund er islamisk, er, at det har indført hudud-straffene. Denne holdning finder man ikke kun hos Islamisk Stat og Boko Haram, men også i lande som Saudi Arabien, Iran og de stater i Nordnigeria, som har indført sharia-lov.

I den anden ende af spektret er der et andet mindretal blandt muslimer, som er af den opfattelse, at hudud-lovene ikke længere er relevante og passende for den nutidige muslimske verden. Disse holdninger finder man hos muslimske teologer, som foretager en kontekstuel tolkning af koranen. Og så finder man dem implicit – men sjældent eksplicit – i de muslimske lande, som helt bevidst har valgt ikke at indføre disse strafformer, selvom de betragter deres samfund som islamiske samfund.

Imellem disse yderpunkter er der en række tolkninger af Koranen, hvor man ikke vil afvise hudud-straffene som passé, men fastholder deres aktuelle gyldighed. Ifølge nogle fortolkninger, er forudsætningen for implementeringen af hudud-straffe, at det muslimske samfund først er blevet udviklet til et retfærdigt samfund, hvor fx fattigdommen er blevet udryddet. Det betyder, at det i mange samfund ikke vil være relevant her og nu at indføre hudud-straffe, men hudud-straffene lurer hele tiden ude i horisonten som en mulighed.

Jo højere krav man stiller til det retfærdige samfund – et islamisk idealsamfund – jo mere urealistisk vil implementeringen af hudud-straffene imidlertid blive. Det betyder, at implementeringen af hudud-straffene ender med at blive en del af en islamisk utopi. Uden at afvise muligheden af implementeringen af hudud-lovene, kan deres funktion i praksis ende med at blive at understrege alvoren i forbrydelser som frafald, hor og utugt.

Som den seneste debat har vist, så er hudud-straffene , som de kan læses i Koranen, for mange muslimer i moderne vestlige samfund en varm kartoffel. Hudud-straffe forstås af mange muslimer som en overtrædelse af Guds grænser, men for mange andre er hudud-straffe grænseoverskridende i deres grusomhed. Her har ikke bare Grimhøj-imamen, men også mange andre muslimer, en vigtig fortolknings- og kommunikationsudfordring.

Christiansfeld, mandag, den 7. marts 2016
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by the sexiest facebook girls on 21. maj 2016 - 09:47

    Excellent blog you have got here.. It’s hard to find high-quality writing like yours these days.
    I honestly appreciate people like you! Take care!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: