Hvad kan man tillade sig at tage fra flygtninge?

Flygtninge er mennesker, hvis liv er truet af forfølgelse eller krig, og som derfor har forladt deres land for at søge beskyttelse i et andet land. Flygtninge, der kommer til Danmark for at søge asyl, har altså allerede mistet hus og hjem, arbejde og status og ofte også familie og venner. Ikke desto mindre drøftes det i dag i medierne og på Christiansborg, hvad man derudover kan tillade sig at tage fra flygtninge,  for at vi vil tillade sig at opholde sig hos os?

Man kan – efter vedtagelsen af asylpakken tidligere på året – tillade sig at tage penge og smykker, dvs værdier over 10.000 kr – fra de flygtninge, som har været nødt til at flygte fra hus og hjem for at redde livet, når de kommer til Danmark for at søge asyl. Politiet er i deres ransagninger af flygtninge dog endnu ikke stødt på penge eller værdigenstande, som de kunne tage fra flygtninge.

Man kan – ligeledes efter vedtagelse af asylpakken – tillade sig at tage retten til at komme for en dommer inden for en bestemt tid, hvis man bliver fængslet, fra flygtninge, som for nogens vedkommende har været fængslet i deres hjemland, inden det lykkedes dem at flygte til Danmark for at søge asyl. Det er en grundlæggende rettighed i ethvert retssamfund, flygtninge nu bliver frataget.

Man kan – efter den aftale, som i går blev indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening – tillade sig at fratage flygtninge retten til et helbredstjek hos lægen. I dag skal flygtninge inden 3 måneder henvises til et helbredstjek hos lægen. Men nu bliver det op til kommunens sagsbehandlere – der jo ikke har nogen lægefaglig kompetence – at vurdere, om der er behov for et helbredstjek (Ugeskrift for læger). Sandsynligheden taler for, at der vil være behandlingskrævende sygdomme, som fremover ikke vil blive opdaget så tidligt som tidligere.

Så langt er vi nået i dag mht., hvad vi tillader os at tage fra flygtninge, der er flygtet fra forfølgelse, krig og vold, for at søge beskyttelse i Danmark – et af verdens rigeste og fredeligste lande, verdenskendt for demokrati, menneskerettigheder og humanitet. Men der er ikke noget, der tyder på, at det standser her. Det er imidlertid kun fantasien der sætter grænser for, hvad man også kunne overveje at tage fra flygtninge.

Kan man tillade sig at fratage flygtninge, der har fået asyl, retten til at bo i boligområder sammen med den øvrige befolkning, for i stedet at koncentrere dem i særlige lejre, indtil man måske kan sende dem ud af landet igen?

Kan man tillade sig at fratage flygtninge retten til at søge asyl i Danmark, fx ved at opsige flygtningekonventionen eller ved blot at negligere de forpligtelser, som flygtningekonventionen pålægger os?

Undskyld mig, at jeg tillader mig at stille spørgsmålet, men nu gør jeg det alligevel. Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig at tage fra flygtninge?

Christiansfeld, lørdag, den 19. marts 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: