”Viel Geschrei und wenig Wolle?” – om kriminalisering af holdninger

Da jeg læste Berlingskes artikel med overskriften ”Politisk flertal: Imamer skal kunne miste statsborgerskab” tænkte jeg, at her var endnu et eksempel på, at politikerne praktiserede ”Viel Geschrei und wenig Wolle”. Men nej, det var ikke kun Dansk Folkeparti, der skreg op. I bestræbelsen på at ”dæmme op for radikaliseringen i det danske samfund [som der er al mulig grund til at søge at dæmme op for], er et politisk flertal nu indstillet på at tage et opsigtsvækkende skridt i brug.: Det skal i særlige tilfælde var muligt at fratage imamer eller andre, der prædiker i strid med grundlæggende danske værdier, deres statsborgerskab”. Det er bestemt ikke vilje, det skorter på, men det er derimod den kølige omtanke, som er forduftet i den ophedede debat.

Det er altså den offentlige modsigelse af grundlæggende danske værdier, som skal kriminaliseres, med den begrundelse at sådanne ytringer forstyrrer den offentlige orden. Hvad er det så for nogle værdier, der ikke må modsiges, eller hvad er det for nogle ytringer, der skal kriminaliseres? Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti giver to eksempler.

Det første eksempel er, at imamer accepterer eller anbefaler stening. Imamer har accepteret stening som en del af den islamiske lov, som de mener skal gælde i et islamisk samfund. Det vil sige, at det skal kriminaliseres at gå ind for et samfundssystem, hvor hor straffes med stening. Et sådant samfundssystem får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, men hvordan kan det være ødelæggende for den offentlige orden at gå ind for et sådant samfund? Så skulle det vel også kriminaliseres, når der er nogen, der gør sig til fortalere for dødsstraf eller for anvendelse af tortur – som begge dele efter min mening er helt i modstrid med grundlæggende danske værdier.

Det andet eksempel, som Martin Henriksen anfører, er, at ”en imam fortæller en kvinde, der udsættes for vold af sin mand, at det er helt i orden”. Her refererer Henriksen ikke imamerne korrekt, for det de sagde var vel, at kvinden, der fik bank af sin mand, ikke skulle gå til politiet med sagen. Vold imod kvinder er en meget alvorlig sag, det er både mod grundlæggende danske værdier og i modstrid med straffeloven, men hvordan kan det være ødelæggende for den offentlige orden, at en imam/sjælesørger giver et – også efter min mening – dårlig råd eller en dårlig undervisning? Så skulle vi måske også fratage mennesker, der ikke klart tager afstand fra fysisk afstraffelse af børn, deres statsborgerskab?

Det er bestemt muligt at indskrænke ytringsfriheden i Danmark ved at kriminalisere bestemte ytringer, der er i modstrid med den forståelse, som et flertal af befolkningen på et bestemt tidspunkt har af de grundlæggende danske værdier. Det kan sågar være muligt på nogle punkter at indskrænke retten til at ytre sig i modsætning til disse værdier uden at komme på kant med menneskerettighederne, hvis lovgiverne– som seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder siger det i artiklen – ”menneskeretligt kan definere en bestemt handling [i det her tilfælde en ytring] som en strafbar handling, der er til alvorlig skade for statens interesser”.

Men er det virkelig det, vi  ønsker  i dag – i 10-året for Muhammed-krisen? Ønsker vi virkelig at foretage en sådan markant indskrænkning af den ytringsfrihed, som de fleste af os anser for helt grundlæggende for vort demokratiske samfund?

Forhåbentlig kan vi, når den aktuelle ophedede debat har lagt sig, konstatere, at der virkelig blot var tale om ”Viel Geschrei und Wenig Wolle”. Fordi et flertal af politikerne trods alt var for kloge til at bryde med den grundlæggende danske værdi, som Grundtvig formulerede: ”Munden fri – hånden bundet”.

 

Christiansfeld, mandag, den 21. Marts 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by guntherkipp on 22. marts 2016 - 10:22

    Allerede Voltaire sagde i 17′ hundrede tallet: “Jeg vil bekæmpe dine meninger, men jeg vil dø for din ret til at have dem” og efter min opfattelse kan demokrati og ytringsfrihed ikke udtrykkes mere præcist. At vi skulle være igang med at glemme det i Grundtvigs eget land er ikke bare sørgeligt, det er desværre udtryk for at det tilsyneladende er lykkedes de mennesker, der ikke vil vores vej. At få deres vilje. Vi kan kun håbe at der kun bliver skriget tilbage, når “fåret er klippet”

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 23. marts 2016 - 22:38

    Enig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: