Politikernes opfølgning på ”Moskéerne bag sløret”

Debatten om TV2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret” og de forhold, der blev afdækket i otte moskéer, førte til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen den 15. marts besluttede at indkalde partilederne til en drøftelse efter påske om, hvordan fundamentalisme i radikale miljøer kan bekæmpes. Kirkeminister Bertel Haarder, som er blevet sat i spidsen for arbejdet, peger også på en anden baggrund for drøftelserne, nemlig terrorangrebene i København sidste år og i Bruxelles forleden.

Her er der imidlertid tale om to forskellige problemkomplekser, som måske både har forskellige årsager og derfor også kalder på forskellige løsninger. Det, der blev afdækket i TV2s dokumentar om otte moskéer og dertilhørende imamer, drejer sig for mig at se om integrationsproblemer, hvor islam indgår som en vigtig komponent. De terrorangreb, som vi har oplevet, både Paris, Bruxelles og København, blev begået af unge mennesker, som i forvejen var på kant med samfundet men hvor der – som Olivier Roy ville udtrykke det – er sket en islamisering af deres radikalitet.

Hvis man skal søge at løse et problem, er den første forudsætning naturligvis, at man har et klart bilede af, hvad der virkelig er problemet, og her kan det være svært at få øje på en enighed blandt de politikere, som skal deltage i forhandlingerne. Og der er da heller ikke foretaget nogen undersøgelse, der kan dokumentere problemets omfang. Problemet er blevet beskrevet som ekstremisme, fundamentalisme, radikalisering og antidemokratiske holdninger, men hvilke konkrete problemer gennem der sig bag disse overskrifter?

Blandt de problemer, som har været nævnt er der bl.a. flg.

  • En imam har opfordret forældre til at tugte deres børn med mild fysisk afstraffelse
  • Imamer har frarådet kvinder, der er blevet slået af deres ægtemænd, at gå til politiet, men har opfordret til at finde andre løsninger.
  • En imam har rådet en kvinde til at acceptere, at hendes mand tager sig kone nummer to.
  • Imamer har undervist om, at stening af utro kvinder indgår i islamisk lov i – altså i muslimske lande som styres efter islamisk lov.
  • Imamer har rådgivet kvinder til at acceptere deres ægtemænds evt. nej til at de arbejder uden for hjemmet, hvis der på arbejdspladsen er mænd til stede.
  • Imamer har vejledt muslimer til kun at have begrænset omgang med ikke-muslimske danskere.
  • Der er måske foreninger tilknyttet moskéer, som har brugt offentlige tilskudsmidler i modstrid med bestemmelserne (til koranundervisning i stedet for folkeoplysning)

Når regeringen i dag mødes med partilederne er der if. Bertel Haarder bl.a. flg. initiativer på bordet til løsning af problemerne:

  • Indrejseforbud for hadprædikanter
  • Indførelse af ”decorum”- krav for prædikanter
  • Fratagelse af statsborgerskab

Når det gælder indrejseforbud for såkaldte hadprædikanter, så har tænketanken Justitia netop foretaget en grundig analyse, ”Hadprædikanter Indrejseforbud og Ytringsfrihed”, hvor konklusionen er, at ”indrejseforbud baseret på en persons ytringer udgør et indgreb i ytringsfriheden (og efter omstændighederne religionsfriheden), hvorfor et forbud skal være foreneligt med de betingelser om klar lovhjemmel og proportionalitet som følger af EMRK (den europæiske menneskerettighedskonvention) artikel 10 og 9.” Analysen slår fast, at det ikke er umuligt at indføre et sådant indrejseforbud, men samtidig ”vil det dog ud fra et mere principielt synspunkt være betænkeligt at begrænse udlændinges adgang til landet alene på grund af deres tidligere fremsatte ytringer og/eller forventninger om, hvad de vil ytre her i landet. Det gælder særligt, såfremt et sådant indrejseforbud retter sig mod ytringer, der blot er kontroversielle, men i øvrigt er lovlige.” Derfor anbefaler de, at der kun indføres sådanne holdningsbarede forbud ,”såfremt der kan påvises et presserende behov herfor”, og at et sådant ”indrejseforbud mod hadprædikanter afgrænses til personer, der vurderes at udgøre en fare for statens sikkerhed, eller som har tilskyndet til terror eller overgreb mod befolkningsgrupper”. Hvis Justitias juridiske analyse holder vand, er der altså meget begrænsede muligheder for at holde tilrejsende imamer ude af landet.

Præster i folkekirken er tjenestemænd, og derfor gælder der et værdighedskrav (decorum) for dem., som if. tjenestemandslovens par. 10 går ud på, at ”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”. Begrundelsen for at stille et værdighedskrav til imamer (og præster i frikirker og katolske kirker og religiøse ledere i andre trossamfund), skulle naturligvis være, at de (for nogles vedkommende) har søgt om fået tilkendt vielsesmyndighed. Men et problem er, hvilke værdighedskrav der i givet fald skal formuleres for disse imamer og præster. Det er allerede i dag vanskeligt præcist at definere, hvad der skal til for at en præst i folkekirken har overtrådt værdighedskravet. Et andet og mere grundlæggende problem er, at disse imamer (og præster) jo ikke er tjenestemænd, som er under tilsyn af andre tjenestemænd (fx biskopper), der kan bringe dem for en tjenestemandsret eller en anden domstol. Det er bestemt ikke en umulighed at indføre værdighedskrav for de imamer (og præster), der har vielsesmyndighed, men det vil være forbundet med store vanskeligheder, og det vil også være en udfordrende opgave at indføre et tilsynssystem, der kan følge op på værdighedskravet. Dertil kommer, at nogle af de imamer, som man ønsker at ramme, sikkert slet ikke har vielsesmyndighed.

Mht. fratagelse af statsborgerskab, så kan man ikke fratage en person et statsborgerskab, hvis vedkommende derved bliver statsløs. Men hvis en person har dobbelt statsborgerskab, er det muligt at fratage vedkommende dansk statsborgerskab. Efter gældende lov kan en person, der på svigagtig vis har fået dansk statsborgerskab ved dom få frataget sit statsborgerskab igen, og desuden kan en person, der er dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kap 12 og 13, der bl.a. handler om landsforræderi og forbrydelser mod statens sikkerhed, ved dom frakendes statsborgerskabet. Det er naturligvis muligt for folketinget at ændre loven, men man kan ikke fratage en person dansk statsborgerskab, hvis det betyder, at vedkommende bliver statsløs – uden at bryde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sit. Har en person – fx en imam – dobbelt statsborgerskab – kan man naturligvis udvide den gruppe lovovertrædelser, som kan føre til fortabelse af statsborgerskabet. Men det er vanskeligt at forestille sig, at man i en retsstat som den danske vil indføre bestemmelser om, at en person kan fratages sit statsborgerskab uden at have overtrådt landets love, men ‘blot’ fremsagt ytringer, der er i modstrid med grundlæggende danske værdier som fx demokrati, kønnenes ligestilling osv.

Det er muligt, at regeringen til mødet med partilederne i dag også har haft andre forslag med, som de blot endnu ikke har afsløret for os. Og vi ved under alle omstændigheder, at flere af partilederne har deres egne forslag med. Fx vil Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne have Grimhøj-moskéen lukket her og nu, og Socialdemokraterne vil have indført en obligatorisk imamuddannelse, et exit-programmer for unge muslimer, der vil bryde ud af deres miljøer, og have tilført flere midler til krisecentre for muslimske kvinder, der rammes af vold og undertrykkelse.

Det bliver spændende at høre, hvilke tiltage regeringen og partilederne drøfter i dag. Det man kan frygte er, at politikerne lader sig forlede af folkestemningen efter TV2s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret” og de seneste alvorlige terrorangreb til at gennemføre en hovsa-lovgivning, som kun demonstrerer deres handlekraft, men ikke bygger på en grundig analyse af problemerne og af de mulige konsekvenser – både de tilsigtede og de utilsigtede – af løsningsforslagene. Hvis vi vil forsvare vort demokratiske samfund med dets grundlæggende frihedsrettigheder, inkl. religions- og ytringsfrihed, mod udemokratiske og ekstreme grupper, så giver det ikke mening, at vi gør det på en måde, som netop risikerer at indskrænke borgernes frihedsrettigheder.
Christiansfeld, onsdag, den 30.marts 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: