Hvorfor er der så mange iranske asylansøgere, der konverterer til kristendommen?

I dag kan vi læse i Berlingske Tidende, at flere hundrede asylansøgere med muslimsk baggrund – langt de fleste fra Iran – for øjeblikket går til dåbsforberedelse i folkekirken, og at der siden nytår er blevet døbt mange asylansøgere i kirken. Hvorfor sker det, og hvorfor sker det netop nu?

Det er vanskeligt at give et udtømmende svar på dette spørgsmål, men det er måske muligt at kaste lidt lys over det. Ifølge Apostlenes Gerninger var der persere, partere og medere til stede pinsedag, og i hvert fald siden det 4. Århundrede har der været kristne menigheder i det område, vi i dag kalder Iran. Det skønnes, at der i dag – ud af en befolkning på 80 mio.– er omkring 2- 300.000 kristne i mere eller mindre anerkendte kirker. Langt den største gruppe er armenske kristne, og den næststørste gruppe er assyriske kristne, hvis gudstjenester foregår på ikke-persiske sprog. Derudover er der mindre grupper af katolikker og protestanter. Mission er strengt forbud, ligesom det er ulovligt at konvertere fra islam til en anden religion. Det er forbudt at importere og trykke bibler på farsi. I 2010blev det besluttet at forbyde alle gudstjenester på farsi og i de følgene år blev de største kirker, der havde virket på farsi, lukket og mange præster er blevet fængslet. Trods restriktionerne for kirkerne og de kristne har mange iranere sandsynligvis haft personlige kontakter med kristne og gennem dem stiftet bekendtskab med kristendommen. Dertil kommer, at det i praksis ikke er lykkedes myndighederne at forhindre interesserede i at se kristne TV-udsendelser sendt af TV-kanaler som fx SAT7.

Det, der imidlertid er sket i de seneste årtier – efter revolutionen i 1979 – er, at der både i Iran og i Europa og Nordamerika har været mange tusinde iranere, der er har trods de ofte høje omkostninger har valgt at konvertere fra islam til kristendommen. Denne ”vækkelse” blandt iranere er en del af en større global bevægelse af historisk karakter. Mens forholdet mellem islam og kristendom i mange århundreder var sådan, at der stort set kun var kristne, der i større stil konverterede til islam, mens det kun var ganske få muslimske enkeltpersoner, som forlod islam til fordel for kristendommen, så sker der noget helt nyt i disse år. Den første bølge af muslimer, der konverterede til kristendommen, kom i 1960’erne, da flere millioner indonesiske muslimer valgte at blive kristne. Den næste bølge, som vi stadig er midt i, begyndte i 90’erne, og er karakteriseret ved, at der er større grupper af muslimer i alle muslimske regioner, som konverterer til kristendommen. Før 1990 var der uden for Indonesien kun omkring et par hundrede tusinde konvertitter. I 2010 skønnedes dette tal at være steget til omkring 3,5 millioner. Blandt de nye konvertitter skønnes det , at der er ca. 100.000 i Iran (der for de flestes vedkommende lever som skjulte kristne) og omkring 150.000 i Europa, de fleste af dem flygtninge.

Men hvorfor er der så mange iranere (og farsitalende afghanere!), der vælger at konvertere til kristendommen? Der er sandsynligvis både ’push’ og ’pull’-faktorer på spil, altså forhold der hhv. frastøder og tiltrækker.

Man kunne spekulere over, om det hænger sammen med, at de er shi’itter, er der noget i shi’ismen, som gør det lettere for muslimer at blive kristne? Shi’itterne lægger meget stor vægt på Muhammed barnebarn Hussain, der blev dræbt af den gruppe, der blev kendt som sunnierne, og altså blev martyr, og hvert år mindes man Hussains lidelser. Gør det det lettere for shi’itter at forstå betydningen af Jesu lidelser og død, jeg ved det ikke?

I det hele taget spiller modsætningen mellem shi’itter og sunnier, og mere grundlæggende mellem persere og arabere, måske også en rolle. Perserne er stolte med god grund af deres gamle kultur, der blomstrede mange hundrede år, før Muhammed gav araberne deres storhedstid. For nogle iranere er islam måske at forstå som en form for kulturimperialisme, der i praksis undertrykker persisk kultur. Kristendommen – der fx i modsætning til islam kan bruge farsi som gudstjenestesprog – kan måske være med til at understrege deres persiske kulturelle arv.

Nogle forskere har peget på, at Khomeinis revolution mod Shahens diktatur i første omgang vakte store forhåbninger til fremtiden, men at mange i den iranske middelklasse blev dybt skuffet over det undertrykkende islamiske samfund, som blev resultatet af den islamisk revolution. Det har ført til, at mange har vendt sig væk fra islam, og har ledt efter brugbare alternativer til den forhadte islam. Et af de alternativer var kristendommen, som nogle af dem sikkert kendte lidt til i forvejen.

Spørger man de iranske konvertitter selv, så vil mange af dem både henvise til negative erfaringer med det islamiske samfund i form af undertrykkelse og vold, og begejstringen for kristendommen, med fokus på Jesus, kærligheden og friheden. Samtidig kan mange af dem berette om, at de har oplevet, at Jesus har vist sig for dem og kaldt på dem i drømme og syner.

Det var først for omkring en snes år siden, at vi for alvor begyndte at se muslimer konvertere til kristendommen i Danmark, og i alle årene siden har iranere (og farsitalende afghanere) udgjort størstedelen af konvertitterne fra islam. Men vi har aldrig før oplevet en så dramatisk vækst i antallet af iranere, som ønsker at blive kristne. Det hænger måske bl.a. sammen med, at vi i 2015 – efter flere år, hvor der ikke kom mange iranske flygtninge til Danmark – pludselig så en kraftig stigning i antallet af flygtninge fra Iran, der søger asyl. Jeg talte for nogen tid siden med nogle iranere, der stod og protesterede mod styret i Teheran på Clemens bor i Århus, og forklarede denne stigning i antallet af iranske asylansøgere, dels med henvisning til  præsident Ruhanis voldsomme undertrykkelse af oppositionen, dels med henvisning den høje godkendelsesprocent for asylansøgninger fra iranere i Danmark.

Det, at konversionsprocessen ofte falder sammen med asylprocessen er ikke uden problemer. Asylmyndighederne rejser naturligvis et troværdighedsspørgsmål, nemlig spørgsmålet om konversionen og dåben blot bruges som et middel til at få asyl. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er asylansøgere, for hvem det helt forståelige ønske om at få asyl er motivet bag konversion og dåb. Der er ingen – heller ikke præster – der kan granske en dåbskandidats hjerte og fælde dom om vedkommendes tro, men den grundige og langvarige forberedelse, der går forud for en dåb, vil sikkert i praksis bevirke, at de asylansøgere, der kun vil forsøge at bruge en dåb til at få asyl opgiver deres forehavende

Hvorfor er der så mange iranere, som ønsker at blive kristne i denne tid? Dybest set ved vi det ikke, og kan vi ikke vide det, for Ånden blæser hvorhen den vil. Men vi må som kirke have lov glæde os over det – og samtidig vedkende os ansvaret for at tage godt imod vore nye medkristne.

 

Christiansfeld, mandag, den 4. april 2016
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Religion og kirke i 2016 | Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: