Besat af islam?

Vi har i Danmark og det øvrige Europa i mange år haft meget yderligtgående partier, organisationer og debattører, for hvem islam har udgjort den alvorligste trussel mod Danmarks og Europas fremtid. Derfor har vi også i årevis måttet lægge øre til en ofte meget hadsk holdning over for islam og muslimer. I Danmark gik Mogens Glistrup foran med et dårligt eksempel, da han i 1980 gjorde ”et muhammedanerfri Danmark” til en af Fremskridtspartiets målsætninger.

I min naivitet troede jeg, at denne hadske holdning til islam og dermed også til muslimer ville forblive et marginalt fænomen, fordi oplyste borgere   og vælgere – ville indse, at vi som samfund står over for langt større udfordringer, end hvordan vi skulle forholde os til vore muslimske medborgere og deres religion, islam. Jeg tænker her på klimaproblemerne, der truer grundlaget for hele menneskehedens eksistens. Jeg tænker på de kolossale flygtningeproblemer, der ikke har været større siden anden verdenskrig. Jeg tænker på de kriser i vort globale økonomiske system, som rammer os som en tsumani og fører mane lande ud i alvorlig krise – og også i samme boldgade på truslerne med vestens økonomi og dermed vestens velfærdssamfund. Jeg tænker på de voksende sociale spændinger, som vi kommer til at opleve med udviklingen af underklasse af borgere, som ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Men jeg indrømmer blankt, at jeg tog fejl. Og udviklingen er gået meget huritgere, end nogen har kunnet forudse. Det, der i Danmark har sat skub i denne udvikling er naturligvis frygten for terror, udført af mennesker med muslimsk baggrund – og både i Danmark og andre steder i Europa har vi set af frygten ikke er ubegrundet. Det er frygten for Islamisk Stat, der åbenbart rekrutterer terrorister til på deres vene at udføre terrorangreb i Europa. Det er frygten for flygtninge og migranter – og især muslimske sådanne – som i stærkt stigende antal begyndte at søge mod Danmark, og som man er bange for kan true velfærdsstaten og sammenhængskraften i samfundet. Og dråben, der fik bægeret til at flyde over, var måske de afsløringer af muslimske parallelsamfund, som kom frem i TV2s dokumentarserie, ”Muslimerne bag sløret”. Jeg skal være den første til at bekræfte, at disse udfordringer er reelle, og at vi må tage dem meget alvorligt, men et ensidigt fokus på disse udfordringer kommer til at skygge for de på langt sigt meget større udfordringer for vort samfund

De ekstreme holdninger, som tidligere var marginale, er imidlertid godt på vej til at blive mainstream. I en debat på Facebook forleden, spurgte jeg en højtuddannet debatdeltager, om hun gave en anden højtuddannet debatdeltager ret i flg. ”At sammenligne situationen i Danmark i dag med besættelsestiden, altså at hævde at vi også i dag er besat? At vi bør møde vore muslimske medborgere og medmennesker med mistillid?” Svaret, som chokerede mig, var: ”Sat på spidsen, ja”. Det er efterhånden en udbredt opfattelse mange steder, at Danmark er blevet besat af islam. En universitetslektor i samfundskundskab skrev sidste år, at ”mens vi fejrer afslutningen på den tyske besættelse, oplever vi i disse år en ny besættelse af Danmark”, og det var islam, der var besættelsesmagten. Vi kender det samme fra vore nabolande. Sidste år udgav den anerkendte forfatter Michel Houellebecqs romanen ’Underkastelse’. Heri beskriver han sin vision for Frankrig i 2022. Islamister vinder regeringsmagten og indfører shaira., og kampen kommer til at stå mellem det liberale demokrati forsvaret af Front National og de mørke islamistiske kræfter. Mens det i Danmark i mange år kun har været Dansk Folkeparti, som har sat kampen mod islam øverst på deres politiske dagsorden, sniger lignende holdninger sig ind i de fleste andre partier. Som fx når SFs leder på landsmødet udtaler, at radikal islam er den største trussel i dag.

Denne voldsomme frygt, som har ramt befolkningen, har ført til en skærpet retorik over for islam og muslimerne i Danmark, både i mediernes debatter, blandt politikerne på Christiansborg og egentlig også i kirkelige kredse. Denne grundlæggende mistillid og frygt, som i denne tid sås i forhold til praksis alle muslimer, er med til at lægge gift for integrationen af muslimske flygtninge og indvandrere. Men den får også konsekvenser for udviklingen af vor demokratiske retsstat. Den første konkrete konsekvens af denne udvikling, ser vi netop nu, hvor politikerne drøfter, hvordan man med indskrænkninger i borgernes frihedsrettigheder, og med stramninger af tilskudsordninger til foreninger og tilsynsordninger med friskoler, kan vise handlekraft i forsøget på at løse problemerne som respons på befolkningens frygt.

Hvis denne udvikling fortsætter, er der imidlertid også fare for social uro. Hvis Danmark er besat af islam/muslimer, ligesom Danmark i 1940-45 var besat af nazisterne, så vil der måske opstå grupper af ”frihedskæmpere”, som på egen hånd vil indlede en ”frihedskamp”. Kunne det måske også komme på tale – som Trump har foreslået det i USA – i hvert fald midlertidigt helt at lukke af for muslimske flygtninge og indvandrere? Vil der opstå et krav om, at flygtninge – især muslimske flygtninge – interneres i særlige lejre, inden de kan sendes hjem? Og vil nogen lytte til prof. Helmuth Nyborgs forslag om en ”ærefuld repatriering” af borgere, der ikke passer ind i det danske samfund, og applicere det på muslimer? Jeg ville ønske, at disse tanker blot kunne afvises som helt urealistiske skrækscenarier, og det er da også rigtigt, at sådanne ideer i dag kun findes ekstreme og marginale grupper, men på andre områder er de yderligtgående holdninger blevet mainstream, så det kan også ske på disse områder.

Det kan ske, hvis ikke vi passer alvorligt på, fordi mange danskere har ladet sig overbevise om, at Danmark er besat af islam og måske vil begynde at agere i overensstemmelse hermed. Det er imidlertid ikke min opfattelse af situationen i Danmark, når jeg bevæger mig rundt i virkeligheden, at muslimerne har besat landet. Men sandt er det, at et voksende antal borgere i Danmark – og i Vesten i øvrigt – i denne tid åbenbart er blevet besat af islam.

 

Christiansfeld, onsdag, den 20. april 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 20. april 2016 - 20:31

    Kære Mogens.

    Hvordan kan man som kristen missionær forfatte et indlæg som dette uden overhovedet at komme ind på de meget væsentlige forskelle mellem kristne og muslimske menneske- og samfundssyn? Hvordan kan du som et kristent menneske skrive et indlæg som dette uden klart at forklare dine læsere betydningen af muslimske begreber som sharia, ahadith, halal, haram, hudud straffe, fatwa, ijtihad, Koranens og profetens totale ufejlbarligheder, det muslimske dogme om, at ingen muslim må tillade, hvad Allah har forbudt, at alle former for etik skal defineres ud fra Koranens tekst og beretningerne om profetens ord og handlinger, og at ingen muslim må forbyde, hvad Allah har foreskrevet?

    Hvis du synes, muslimer i sameksistensens, multikulturalismens og den interreligiøse dialogs hellige navne bør tage klar afsked med den slags dogmer i et sekulært, liberalt demokrati, så skriv det i klart sprog.

    Hvis du synes, alle former for ideologier og religioner er lige gyldige og gavnlige for almenvellet ifølge din mening, så skriv det klart og tydeligt, meget gerne med uddybende argumenter.

    Venlig hilsen
    Svend

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 20. april 2016 - 20:38

    Kære Svend
    Dette blogindlæg er et forsøg på at beskrive en udvikling, som jeg observerer, og som foruroliger mig. Jeg har mange andre gange og mange andre steder skrevet og holdt foredrag og kurser mmm om forskellen mellem kristendom og islam og om alle de begreber du oplister og om udfordringerne for både muslimer og kristne mht sameksistens. Og nej, jeg synes ikke alle former for ideologier og religioner og dogmer er lige gyldige og gavnlige. Jeg er kristen og ønsker naturligvis at dele den kristne tro med andre fordi min overbevisning er, at Kristus er vejen sandheden og livet, og har også talrige gange forklaret, hvorfor det er min overbevisning.
    Venlig hilsen
    Mogens

  3. #3 by Karen E. Hansen on 20. april 2016 - 21:38

    Din bekymring er vel begrundet, både for splittelsen og for, hvad følelsen af magtesløshed i dagens situation kan føre med sig. Vi kan jo ikke forhindre problemerne i at vokse.
    Men din fremstilling kommer til at virke som et meget ensidigt syn på situationen i Danmark og Europa – og for så vidt også i resten af verden.
    Du reserverer ordet ekstrem til at betegne kritikken af og modstanden mod islam, også når den eksplicit retter sig mod islamismen, ideologien bag Islamisk Stat og en række islamistiske organisationer rundt om i verden, der står for rigtig meget terroristisk vold….
    Ordet ekstrem kunne vel ellers med god grund bruges om netop disse bevægelser, eller f. eks.om salafister, som ifølge Akmed Akkari har stor indflydelse også i muslimske miljøer i Danmark o.s.v.
    Mener du stadig, at det bedste, der er at gøre for at imødegå de islamistiske holdninger (som jeg mener bør betegnes som ekstreme), er at sige, at de intet har med nogen som helst teologisk doktrin i islam at gøre, intet at gøre med sharia som samfunds-krav, eller med erindringen om de “ærefulde” arabiske erobringer i middelalderen og Osmannerrigets position i mange århundreder, hvor Europa gang på gang kunne trues? At drømmen om kalifatet ikke eksisterer her også – eller at SF er blevet “smittet” af den samme (tåbelige?) frygt som Glistrup, når “ekstrem islam” kaldes en trussel?
    Selvfølgelig skal det enkelte menneske her, som er muslim på den ene eller anden måde, mødes med tillid og forventningen om, at vedkommende vil være en deltager i vort demokratiske velfærdssamfund – men at islamismen er en ideologi og en farlig en af slagsen, det kan man læse en meget kompetent fremstilling af hos Mehmet Mozzafari f.eks. Og dens indflydelse bliver stadig mere tydelig. Er det godt at være naiv der?
    Mener du virkelig, at problemet i dag kun er, at mange ser, at denne voldelige ideologi også findes her som en trussel mod freden og de samfund, vi i Europa har arbejdet for at opnå – og at debatten om, hvad vi skal gøre for at forsvare os, bare er en mental “besættelse af islam” ??

    PS. Forudsætningen for at tackle klimaproblemer og økonomi er måske velfungerende frie samfund.

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 20. april 2016 - 21:46

    Kære Karen
    Jeg vil naturligvis betegne salafister og andre meget radikale muslimer i Danmark som ekstremister og for nogle fås vedkommende også voldelige ekstremister. Og jeg påstår på ingen måde, at der ikke er problemer med små segmenter af muslimer i Danmark, og helt specielt da med terrorister med muslimsk baggrund. Derfor skriver jeg da også “Jeg skal være den første til at bekræfte, at disse udfordringer er reelle, og at vi må tage dem meget alvorligt”, I øvrigt er jeg meget glad for, at du skriver “Selvfølgelig skal det enkelte menneske her, som er muslim på den ene eller anden måde, mødes med tillid og forventningen om, at vedkommende vil være en deltager i vort demokratiske velfærdssamfund”, og jeg er også enig i, “at islamismen er en ideologi og en farlig en af slagsen”. Men når alt kommer til alt mener jeg ikke, at det giver mening at sige, at vi er i en situation der erparallel til besættelsestiden, hvor landet blev besat af nazierne. Og jeg mener, at vi som samfund står overfor udfordringer, som er større en islam i Danmark.
    Venlig hilsen
    Mogens

  5. #5 by bq45 on 20. april 2016 - 23:06

    Kære Herr Mogensen
    Jeg læste din artikel, Besat af islam med stor omhu og interesse. Jeg skal takke dig for at udtrykke din bekymring.
    Hvis borgernes interesse var at kende sine muslimske naboer, og værdsætte mindretal bidrag, ville det have haft mange fordele for samfund, men denne interesse desværre har været temmelig af destruktiv karakter.

    Jeg håber, at situationen i fremtiden vil ændre sig til det bedre, men det er et ønske. lad os se, hvilken vej vinden blæser.

    Venlig hilsen

  6. #6 by Svend Jespersen on 20. april 2016 - 23:08

    Kære Mogens..

    Hvordan vil du så forklare, at dette indlæg fra dig næsten udelukkende er et angreb mod “ekstreme” danskeres modstand mod islams samfunds- og menneskesyn? Hvordan kan du med god samvittighed gøre det uden, ud fra dit kristne synspunkt, i detaljer at beskrive, hvad det er, almindelige, sekulære, liberale , frihedselskende og demokratiske danskere har imod islam? Du burde selv vide det!

    Jeg har debatteret med mange muslimer gennem årene, og de beklager sig alle over, at islams “budskab til menneskeheden” af alle i Vesten bliver forvansket, misforstået, eller at hellige tekster bliver tolket ud af kontekst.. Når jeg så for dem citerer lærde muslimers “tafsir” (tolkninger) af diverse skriftsteder, som burde klargøre konteksten og tolkningen, så bliver de pludseligt så underligt tavse, tyr til beskyldninger om islamofobi eller forklaringer om, at de hellige tekster kun kan forstås fuldt ud, hvis man fuldt ud behersker forståelsen af arabisk sprogbrug på profetens tid.

    Hvis du mener det alvorligt med ordene om “en udvikling, som jeg observerer, og som foruroliger mig”, så burde du snarest muligt vælge side. Det behøver ikke være i form af en demagogisk forbandelse af alt muslimsk, men det behøver heller ikke være i form af indlæg, som forklarer, at ” Koranen kun angiver to legitime grunde til at straffe et andet menneske med døden” eller i samme åndedrag fortæller, at ” Også i andre religioner har der været dødsstraf for frafald…”.

    Indlæg af den slags kan kun medvirke til at undskylde nutidens muslimers holdninger og gerninger med, at de er ofre for en utidssvarende religions menneske- og samfundssyn uden noget personligt ansvar fra muslimer for noget som helst. Ingen fornuftige og oplyste mennesker i dag påstår, at vores nutidige værdier er eviggyldige, men ”rettroende muslimer” og deres talsmænd påstår, at Koranens tekst og beretningerne om profetens ord og gerninger angiver ”den rette vej for alle mennesker på hele kloden til alle tider”.

    Hvis du mener, den slags muslimske holdninger ikke er acceptable i det 21. århundredes kristent inspirerede, sekulære og danske samfund, så skriv det tydeligt. Hvis du mener, at alle troende, uanset deres trosretning, fortjener frelsen og tilgivelsen for deres synder fra deres gud uden hensyn til lærdes tolkninger af ”den eneste og rette” vej til frelsen og tilgivelsen, så skriv det, så alle kan forstå det.

    Hvis du mener, vi andre skal acceptere islams og rettroende muslimers synspunkter uden højlydte protester, så skriv det tydeligt.

    Venlig hilsen
    Svend

  7. #7 by Mogens S. Mogensen on 25. april 2016 - 21:06

    Kære Svend
    Pointen i mit blogindlæg er, at de yderligtgående holdninger til islam, som man tidligere kun fandt i yderligtgående partier som Front National og i Danmark DF, dem finder man nu også langt hen ad vejen i mange af de andre partier. Pointen er yderligere, at det betyder, at islam og muslim der gøres til det største politiske problem i Danmark og Europa i dag, hvilket jeg ikke mener det er.Det betyder naturligvis ikke, at jeg er enig med muslimer i deres teolog, og da slet ikke at jeg sympatiserer med de voldelige udgaver af islam, tværtimod, tager jeg afstand fra terrorister så stærkt som jeg kan. l
    Pointen i mit blogindlæg er endvidere, at retorikken skærpes over for muslimer i al almindelighed,hvilket både er skadeligt for integrationen, og uretfærdigt over for det store flertal af muslimer, som er lovlydige borgere, der ikke gør en kat fortræd.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: