Kønsopdelt svømmeundervisning i et integrations-perspektiv

I debatten for eller imod visse kommuners tilbud om kønsopdelt svømmeundervisning, dvs. svømmeundervisning kun for piger, går bølger så højt i svømmebassinet, at det kan være svært at bevare overblikket. Men en vej frem kunne være at stille skarpt på integrationsperspektivet. Fremmer disse tilbud til kønsopdelt svømmeundervisning integrationen eller skader de integrationen af piger med indvandrerbaggrund?

Integration handler om at blive integreret i det danske samfund, dvs. at blive aktiv deltager i samfundet og tilegne sig samfundets grundlæggende værdier. Svømmeklubben er en del af det foreningsliv i civilsamfundet, som vi gerne vil at indvandrere skal deltage i. Her må vi så rejse spørgsmålet, om visse kommunalt støttede svømmeklubbers tilbud til piger, om at de kan få svømmeundervisning i svømmehaller, uden at der er drenge eller mænd til stede, på langt sigt fremmer deres deltagelse i svømmeklubberne? På den ene side kunne man forestille sig, at alternativet til deltagelse i den kønsopdelte svømmeundervisning var, at de aldrig fik lov at komme med i svømmeklubben. På den anden side kunne man også forestille sig, at hvis pigerne kom ind i svømmeklubben på de særlige betingelser, at de ikke skulle være sammen med drenge eller mænd, så ville de aldrig blive fuldgyldige medlemmer af svømmeklubben.

Det er jo ikke en ny debat. I 2012 gjorde Venstres børne- ungdomsborgmester Pia Allerslev sig til talsmand netop for tilbud om kønsopdelt svømmeundervisning. ”Forhåbentlig kan vi lokke nogle af de kvinder, der normalt ikke kommer i svømmehallen, til at være fysisk aktive og ændre ved opfattelsen af, at det ikke er at udstille sig selv, hvis man kan tage en tækkelig badedragt på. Måske kan vi kun lokke de her kvinder i svømmehallen, hvis det er kønsopdelt” (”Venstre støtter kønsopdelt svømning”, Berlingske, den 15. November 2012). Trods Integrationsminister Inger Støjbergs kritik af tilbuddet – og hendes argumenter er jo velkendte fra medierne – holder Pia Allerslev den dag i dag fast ved sit oprindelige standpunkt. ” Vi må spørge os selv om, hvad alternativet er. For hvis de bare sidder derhjemme i et miljø, hvor deres fædre fastholder dem i gamle kønsmønstre, bliver de aldrig integreret. Vi kan se, at det rent faktisk er en succes, når unge indvandrerkvinder kommer ud i foreningslivet, fordi det giver dem en mulighed for at gøre oprør mod det udanske miljø, de kommer fra.” (”Trods kritik fra Støjberg: Venstre var bannerfører for kønsopdelt svømmehold”. Jyllands-Posten, den 28. April 2016).

Men svaret på spørgsmålet om effekten af tilbud om kønsopdelt svømning må naturligvis findes ikke ved at spørge politikere og debattører, men ved at spørge dem, der har erfaringer på dette område.

Et andet integrationsmål er tilegnelsen af samfundets grundværdier, hvortil hører ligheden mellem kønnene og det dertilhørende naturlige samspil mellem kønnene. Fremmes indvandrerpigers og kvinders lighed i forhold til drenge og mænd ved at give tilbud om kønsopdelt svømmeundervisning, eller har det den modsatte effekt? For tilbuddet taler, at piger på denne måde har større chance for at få lov til at forlade hjemmet og bevæge sig ned i svømmehallen og der sammen med andre piger lærer en kompetence – at begå sig i vand og at svømme – som ellers kun drenge havde mulighed for at tilegne sig. Det kunne måske være med til at styrke pigernes selvværd og følelse af ligeværd. Imod tilbuddet taler, at en kønsopdeling kunne signalere til pigerne og deres omverden, at piger og drenge, mænd og kvinder ikke er lige, og at de hører til hver sin verden, og ikke skal spille sammen i en fælles verden.

Kønsopdelt undervisning er ikke en ny sag. I 2014 gjorde Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann sig til talsmand for, at man i højere grad skulle satse på kønsopdelt undervisning ‘så der tages højde for både de superaktive drenge og de stille piger’. Det var SFs ligestillingsordfører, Özlem Cekic, absolut ikke enig i. ”Det er en fantastisk trist udmelding. Det hører ingen steder hjemme, at vi skal til at dele folk op i køn. Selv Tyrkiet er gået væk fra det!” (”Venstre: Kønsopdelt undervisning i folkeskolen”. Ekstra Bladet, den 12. November 2014)

Men svaret på spørgsmålet om effekten af tilbud om kønsopdelt undervisning findes naturligvis ikke ved at spørge politikere og debattører – heller ikke når det gælder svømmeundervisning – men ved at spørge dem, der har erfaringer på dette område

Men det ville efter min mening højne kvaliteten i debatten, hvis man skruede lidt ned for de ophidsede følelser og i stedet for skruede meget mere op for sagligheden og fx argumenterede for og i mod tilbud om kønsopdelt svømmeundervisning ud fra målene for integrationspolitikken – og i den forbindelse inddrog de erfaringer, som folk på området har.

Christiansfeld, fredag, den 29. april 2016
Mogens S. Mogensen

 

 

 

 

 

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: