Hvorfor har så mange muslimer i Iran vendt islam ryggen?

I 1979 var der, så vidt man ved, færre end 500 kristne med muslimsk baggrund i Iran. I dag er der mindst 100.000, og måske langt flere. I bogen ”Too many to jail. The story of Iran’s new Christians” (2014) skildrer Mark Bradley denne meget overraskende udvikling, som er blevet særligt aktuel her i Danmark, da vi i de seneste måneder har oplevet, at flere hundrede iranere har søgt folkekirken for at få kristendomsundervisning og blive døbt.

I bogen forsøger Bradley at identificere de ”push” og ”pull” faktorer, som har henholdsvis skubbet iranere væk fra islam og tiltrukket dem til kristendommen. Lige siden ayatollah Khomeinis revolution i 1979 er forholdet mellem iranerne og deres nationale religion – islam – blevet dårligere og dårligere. Baggrunden for det er, at det styre, som Khomeini, indførte præsenterede sig selv som ”Guds styre” eller ”Guds regering”. Dvs. at når det gik godt, fik islam i folks bevidsthed æren, og når det gik dårligt – og det kom det meget hurtigt til – så fik islam skylden.

Allerede under Khomeinis styre, frem til hans død i 1989, begyndte mange iranere at blive skeptiske over for styret pga alt det blod der flød i opgøret med styrets modstandere og pga. de mange hundredetusinde, som døde i den krig mod Irak, som Iran ikke kunne vinde. Og befolkningens desillusionering og bitterhed over for styret – og dermed over for islam – voksede i de følgende år pga. den voksende undertrykkelse af borgernes frihedsrettigheder og den politiske vold.

Frustrationen voksede især under Ahmadinejads styre fra 2005 til 2013. Ahmadinejad forsøgte at genoplive revolutionens glød med et stærkt fokus på, at styret var identisk med islam. Helt galt gik det, da Ahmadinejad ikke anerkendte sit valgnederlag til en mere reformvenlig og moderat politiker, men snød sig til en stor sejr, og efterfølgende lod den frivillige religiøse paramilitære organisation, Basij knuse demonstrationerne med voldsom brutalitet og lod mange fængsle (torturere og voldtage) og henrette. Dermed havde styret – og i manges bevidst dermed også islam – mistet sin sidste rest af åndelig legitimitet.

Der er imidlertid – efter forfatterens vurdering – også andre faktorer, der har gjort det lettere for iranere af forlade islam. I modsætning til fx Saudi Arabien og Pakistan, så er iranernes nationale identitet ikke kun bundet op på islam. Iranernes stolte før-islamiske historie spiller her en vigtig rolle. Det er da også sådan, at iranernes vigtigste fest, det persiske nytår, ”nowruz”, der fejres på forårsjævndøgn, den 21. marts, egentlig ikke har noget med islam at gøre. Dertil kommer, at sufisme spiller en helt afgørende rolle i iransk islam, og sufismen er som mystik meget mere åben over for andre religioner, end den dogmatiske lovfokuserede form for islam er.

Jeg husker, at min professor i islam, mens jeg læste på Fuller School of World Mission i Pasadena, USA, i 1989, på et kursus om radikal islamisme, sagde, at det var hans vurdering, at denne radikalisering af islam ville føre til, at nogle muslimer– i frustration over, hvad denne form for islam førte med sig – ville begynde at vende sig mod kristendommen. Det var ikke sket i 1989, men noget tyder på, at det sker nu. Trods den voldsomme forfølgelse, som kristne med muslimsk baggrund udsættes for i Iran i disse år, så vokser kristendommen stærkt i Iran.

I bogen fortælles der om en kristen kvinde, hvis mand var blevet fængslet. Hun blev kaldt til samtale med efterretningstjenesten og blev spurgt, om hun vidste, hvorfor hendes mand var i fængsel. ”Ja”, sagde hun,, ”Det er fordi pga. hans kristne tro.” Hun blev imidlertid meget overrasket over det svar, hun fik. ”Selvfølgelig er det ikke det. Din mand er ikke i fængsel pga af sin religiøse tro. Hvis vi arrestererede folk pga deres religiøse tro, ville der ikke være plads nok i fængslerne”. Myndighederne ved egentlig godt, at der i dag er så mange, der har forladt islam – og dermed begået apostasi – at der ikke ville være plads til dem i fængslerne.

Christiansfeld, mandag, den 2. maj 2016
Mogens S. Mogensen

 

(Fortsættelse følger)

Advertisements
  1. Religion og kirke i 2016 | Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: