Allahs soldater

Canal Plus dokumentar ”Soldats d’Allah”, der blev sendt i aftes, og TV2s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret”, der blev sendt i marts, har det til fælles, at man med skjult kamera søger at afsløre, hvad der foregår i bestemte muslimske miljøer. Men forskellene er også markante.

TV2s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret” afslører, hvad der foregår i meget konservative muslimske parallelsamfund, især omkring Grimhøj-moskéen. Det, der virkelig afdækkes, er alvorlige integrationsproblemer. Der afsløres ikke ulovligheder af alvorlig karakter, måske er der tale om fiflerier med kommunale tilskud, måske er der kvinder, der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet,osv. Men der afsløres slet ikke forbindelser til terrorister. Og så afsløres det, hvad folk med kendskab til miljøet godt vidste i forvejen, at forkyndelsen og undervisningen i flere af de nævnte moskéer er meget konservativ med udgangspunkt i en shari’a-forståelse, som er i modstrid med grundlæggende værdier i det danske samfund.

Canal Plus dokumentar ”Soldats d’Allah”, derimod, afdækker, hvad der foregår i terroristiske muslimske kredse i Frankrig. En 29-årig journalist med dæknavnet Said Ramzi, der selv er muslim og af nordafrikansk oprindelse, infiltrerede i et seks måneders periode frem til januar i år en gruppe, der kalder sig ”Allahs soldater”, i en forstad til Paris. Hans mål var, som han selv udtrykker det, ”at forstå,hvad der foregik inden i deres hoveder”. Hvad får vi så at vide om denne gruppe?

Gruppen, som Said Ramzi blev optaget i, bestod af 10 personer, hvor den ældste var 25, og lederen, Ossama var 20 år. Lederen, ”emiren”, Ossama, der kom fra en tyrkisk familie, havde tidligere forgæves søgt optagelse i den franske hær, og havde været satanist og alkoholiker, før han på nettet opdagede den radikale islam. Han forsøgte at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien, men nåede ikke længere end til Tyrkiet. Han blev arresteret og sad i fængsel i 5 måneder, og blev så prøveløsladt på betingelse af, at han meldte sig på den lokale politistation hver dag. Alligevel lykkedes det ham med krypterede beskeder at organisere møder med andre Islamisk Stat tilhængere. Ossama boede i denne periode hos sin far i Chateaurous nogle hundrede km. syd for Paris, og faderen var dybt fortvivlet over sønnens udvikling.

De andre medlemmer af gruppen havde en lignende blakket baggrund. De fleste havde allerede fængselsdomme, og de havde ingen uddannelse. Der var efter Said Ramzis opfattelse tale om frustrerede, selvmordstruede unge, der var lette at manipulere. Unge som var parate til at gøre hvad som helst for at få en mening i deres liv.

Gruppen hed ”Allahs soldater”, men deres kendskab til islam var meget begrænset og kom især fra Islamisk Stats propaganda. Said Ramzis konklusion på sine observationer var, at ”I never saw any Islam in this affair … They had the misfortune o f being born in the era that the I slamic State exists. It is very sad. They are youngsters who are looking for something and that is what they found”.

Ikke desto mindre retfærdiggør de deres planer om terror i Frankrig ud fra isalm. Det handler om at ramme de vantro i Frankrig og om at blive martyr. Ossama siger, at ”Jeg vil kaste mig over de vantro. Jeg vil dræbe dem. Bagefter vil jeg dø. Jeg vil, at Allah giver mig martyriet”.

Said Ramzi hævder ikke, at dokumentarfilmen giver et repræsentativt billede af franske muslimske terrorister, men ikke desto mindre er det et unikt indblik, vi får i en terrorcelle. I diskussionen mellem forskere om baggrunden for den islamistiske terror i Europa, er der to skoler. Den ene taler om, at terroren er et resultat af en radikalisering af muslimer, den anden taler om, at der sker en islamisering af i forvejen radikaliserede. ”Soldats d’Allah” ser ud til at være et eksempel det sidste, altså at fortabte, håbløse, rodløse, marginaliserede og kriminelle unge lader sig, der er let manipulerbare, bliver islamiseret og ender som terrorister.

Når vi som samfund skal forebygge terrorisme her i Europa (udført af mennesker, der er vokset op her), så er det naturligvis af afgørende betydning, at vi har størst mulig indsigt i, hvordan især unge mennesker bliver terrorister. Hvis der især er tale om en radikalisering af muslimer, så er det vigtigt at have fokus på, hvad der foregår i moskéerne og andre miljøer, hvor meget konservative muslimer færdes, fordi disse miljøer måske er en glidebane, der ender i terrorisme. Hvis der derimod især er tale om en islamisering af i forvejen radikaliserede unge, så er det måske først og fremmest en social indsats, der er brug for, for at hindre at unge ender i en situation, hvor de er et let bytte for dem, der rekrutterer terrorister.

Mogens S. Mogensen
Christiansfeld, den 3. maj 2015

 

Kilder

  • Lizzie Dearden, ”Journalist who infiltrated Isis cell planneing terror attack in France says he ”never saw any Islam”. The Independent, 3/5/16
  • ”Soldats d’Allah”, MetroNews, 2/5/16
  • Madjid Zerrouku, “Six mois dans l’intimité d’une cellule djihadiste en France”. Le Monde, 2/5/16
  • Michael Seidelin, ”Modig filminstruktør infiltrerer ’Allahs soldater’. Politiken, 3/5/16
Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 4. maj 2016 - 21:36

    Kære Mogens.
    Har du funderet over, hvorfor den slags optagelser kun kan foretages med skjult kamera? Årsagen er selvfølgelig, at både imamerne og ”Allahs soldater” er fuldt ud klar over, at deres ord og synspunkter ikke vil blive modtaget med ret megen sympati hos lovgiverne og befolkningerne i de lande og samfund, de befinder sig i.

    Du skriver så om ”en shari’a-forståelse, som er i modstrid med grundlæggende værdier i det danske samfund.” Kan du nævne én eneste shariaforståelse, som ikke ”er i modstrid med grundlæggende værdier i det danske samfund.” ? Jeg taler ikke om enkeltstående retningslinier, som f.eks. at børn skal respektere deres forældre, at gode muslimer skal træde ind på et toilet med venstre fod pegende væk fra Mekka, eller om det er ok kun at bruge toiletpapir til at tørre numsen, eller man også skal bruge vand til rengøringen. Jeg taler om det generelle princip i, at man i det 21. århundrede i et og alt kun kan være en god muslim, hvis man følger Allahs og profetens 1400-årige påbud og forskrifter, og hvis man ikke tillader, hvad de har forbudt eller forbyder, hvad de har tilladt.

    Jeg behøver helt sikkert ikke minde dig om, at der bag medlemmerne af Allahs Soldater og mange lignende grupper står veludannede og veloplyste agitatorer, som ikke på nogen måde kan beskrives som satanister, tabere, håbløse, rodløse, marginaliserede eller alkoholikere. Hvis du har læst Peter Øvig Knudsens bog om Blekingegadebanden, vil du kende navnet på deres åndelige leder, Gotfred Appel. I dag har islam verden over en lang række af demagoger, som lige som ham både kaster benzin på bålet og samtidig puster til ilden. Soldater, også Allahs, adlyder altid nogle officerers ordrer.

    Du skriver, at det er ”vigtigt at have fokus på, hvad der foregår i moskéerne og andre miljøer, hvor meget konservative muslimer færdes…” Hvor vil du placere skellet mellem ”meget konservative muslimer” og de andre muslimer? Ved dem, som opfordrer muslimer til at efterfølge Koranen og profetens ord og gerninger til punkt og prikke (dvs. alle imamerne og alle lærde), ved dem, som opfordrer til vold, ved dem, som opfordrer muslimer til at opdatere islam til at være i overensstemmelse med det 21. århundredes samfunds- og menneskesyn, eller hvor?

    Venlig hilsen
    Svend

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: