Himmelske dage i København

I går begyndte de Himmelske Dage, som er Danske Kirkedage 2016 i København. Som noget nyt var aktiviteterne spredt ud over hele centrum af byen og også rundt på gader, torve og pladser. Det er der bestemt en vigtig pointe i. Den kristne tro hører ikke bare hjemme i lønkammeret og bag kirkens tykke mure, kristendom hører til i det offentlige rum, og evangeliet er de gode nyheder for hele folket.

Der var ikke bare én fælles åbningsgudstjeneste, men åbningsgudstjeneste i fem forskellige kirker, og gudstjenester med hver sit særpræg. Jeg deltog i gudstjenesten i domkirken, der var fyldt til bristepunktet. En økumenisk gudstjeneste med tre miniprædikener af hhv. en lutheraner, en baptist og en katolik. De himmelske dage blev slået an med en prædiketekst fra Johs. Åb. 21, om den himmelske by.

Tilbuddene var mangfoldige, og det kunne være svært at skaffe sig et overblik over alt det, der foregik med relation til kirkedagen. I går eftermiddag endte jeg ude i en af byens parker, hvor 22 mænd fra hhv. Århus og København løb rundt og sparkede til en bold, mens tusinder af mænd, kvinder og børn hoppede, sang og råbte med en intensitet og et engagement, som jeg ikke har oplevet ved nogle af de andre aktiviteter under de himmelske dage. Det viste sig imidlertid, at det ikke havde så meget at gøre med de himmelske dage, og jeg tror slet ikke at de 11 mænd fra Århus syntes, at det havde været en himmelsk dag.

I dag var der i Universitetets festsal budt ind til hele fire sessioner om folkekirken. Nu fik vi jo ikke den styringsreform for folkekirken, der kunne have givet os et kirkeråd, men her fik vi måske en forsmag på det. Jeg ved ikke, om deltagerne oplevede det som en himmelsk dag, eller en dag de helst havde været foruden. Jeg var kun med til den første session, der handlede om at være en lokal kirke i en global verden, og om at være folkekirke i et folk, der er under forandring og et samfund, der er i forandring fra et mono- til et multisamfund.

Efter en sådan debat, var der behov for at søge ned til Cafe Sorgenfri, for at fordøje ikke bare det lækre smørebrød, men også de forskellige synspunkter, der var blevet fremsat og diskuteret. På en af den ældgamle cafés sorte bjælker fandt jeg visdomsordet, som jeg tog med mig på resten af denne himmelske dag. ”At tale er at så, men at lytte er at høste”.

På disse himmelske dage er der mange muligheder for både at så og høste, både at tale og at lytte. Der er skriftestole, hvor man kan sætte sig og bekende – ikke, som det ellers ofte sker i debatter de andres, men – sine egne synder. Der er sofaer, hvor der sidder folk, der gerne vil samtale med os om kristendom. Der er boder for organisationer, der med et meget sigende ord er blevet kaldt ”godhedsindustrien”, som fx Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, osv. Om det er godt håndværk eller en god industri ved jeg ikke, men ét ved jeg, og det blev jeg mindet om at en foredragsholder, der sagde, at ”we are created for goodness and for the enjoyment of goodness.” Og så er der alle de gamle og nye venner og bekendte, som man sagtens med stort udbytte kunne have brugt hele dagen til at samtale med – og det ville stadig have været en himmelsk dag.

Sidst på eftermiddagen gik jeg ind i haven bag bispegården, hvor biskop Peter Skov-Jacobsen og kroaten, prof. Miroslav Volf, fra Yale, førte en meget interessant samtale om religion i det offentlige rum. Miroslav Volf, har en baggrund i en pinsekirke i Kroatien og nu er medlem af en anglikansk kirke i USA, har skrevet en række bøger om islam og kristendom, og har deltaget i globale dialoger mellem muslimer og kristne. Efter hans opfattelser er religioner grundlæggende forskellige og kan aldrig reduceres til det samme, men for ham er det alligevel vigtigt at finde ”common ground” mellem de to religioner, og at vi alle udvikler en generøsitet over for hinanden. Jeg sad og tænkte på, at hvis den skønsomhed, venlighed, tolerance og imødekommenhed, som han egentlig efterlyste over for anderledes troende, i højere grad slog igennem i Danmark, ja, så ville det blive himmelske dage.

Men mange steder i verden er der – i den forstand – ikke himmelske dage. Dagen sluttede med fakkeltog fra Nytorv til Christiansborg for tros- og religionsfrihed i verden. På pladsen foran Christiansborg blev vi mindet om, at kristne og andre religiøse mindretal bliver forfulgt mange steder i verden, og der blev appelleret til politikerne om at tage dette spørgsmål alvorligt og også inkorporere det i dansk udenrigspolitik. En forudsætning for at det ville give mening, var naturligvis, at politikerne – presset af den ophidsede debat efter afsløringerne i TV2s ”Moskéerne bag sløret – ikke samtidig faldt for fristelsen til at begyndte at indskrænke religionsfriheden her i landet!

Hvad tænker københavnerne mon om de himmelske dages aktiviteter ude i det offentlige rum? Det ved jeg ikke, men det har været umuligt at færdes i centrum uden at blive opmærksom på det, der sker. På fakkeltogets vej gennem byen i aftes var der en mand uden for en restaurant, der spurgte om, hvad der foregik. Da han fik at vide, at det var et fakkeltog for trosfrihed og for at gøre opmærksom på dem, der bliver forfulgt for deres tros skyld. ”Jamen, så handler det jo om mig”, sagde han, ”for jeg måtte flygte fra Syrien, da jeg blev forfulgt for min tro.”

Hvis folk finder ud af, at det med kristentro og kirke handler om dem og er relevant for dem, ja, så bliver det for alvor himmelske dage.

København, fredag, den 6. maj 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: