”Himmelske dage” med Miroslav Volf

I 1993 midt under Balkankrigen, hvor serbiske krigere, de såkaldte cetniker angreb kroaterne, spurgte den lutherske teolog Jürgen Moltmann efter en forelæsning af den kroatiske teolog Miroslav Volf: ”Men kan du omfavne en cetnik?” Efter lidt betænkningstid svarede Volf: ”Nej, det kan jeg ikke – men som en efterfølger af Kristus tror jeg, at jeg skulle kunne gøre det.” Volfs efterfølgende overvejelser om dette spørgsmål førte til, at han i 1996 skrev bogen ”Exclusion & Embrace” med udgangspunkt i hans overvejelser om forsoning mellem serbere og kroater, en konflikt som havde mange religiøse overtoner.

I 2007 udsendte en meget bred kreds af lærde fra hele den muslimske verden dokumentet ”A Common Word”, hvor man rækker hånden und til dialog og samarbejde med kristne. Det førte til en række dialoger mellem muslimske og kristne ledere, og i nogle af disse dialoger deltog Miroslav Volf, der på dette tidspunkt var professorpå Yale University. I 2011 udgav Volf bogen ”Allah A Christian Response”, hvor han gennemgår dialogprocessen, og bl.a også på baggrund af Irak-krigen fremlægger han sine egne teologiske overvejelser om forholdet mellem islam og kristendomm. Bogen dedikerer han ”To my father, a Pentecostal minister, who admired Muslims and taught me as a boy that they worship the same God as we do”.

Fra 2008 til 2011 underviste Volf sammen med Tony Blair et kursus om ”Faith and Globalisation” på Yale University og beskæftigede sig her med religionens plads i det offentlige rum. I Bogen ”A Public Faith: How Followers of Christ Should Serve the Common Good” fra 2011 argumenterer han for, at kristne hverken skal trække sig tilbage fra det offentlige liv og kun dyrke deres religion i privatlivet og i kirken, eller forsøge at engagere sig i det offentlige liv på en sådan måde, at man påtvinger andre sin egen tros krav, men engagere sig ud fra deres kristne overbevisning på lige fod med andre søge at påvirke samfundets udvikling. I 2015 udgav Volf så bogen ”Flourishing: Why We Need Religion in a Globalized World”, hvor han, som titlen antyder, argumenterer for, at verdensreligioner – som har det tilfælles at de repræsenterer den transcendente dimension i tilværelsen – er af afgørende betydning for ethvert samfund sunde udvikling.

Her under ”Himmelske Dage” kom Miroslav Volf så for første gang til Danmark, og derfor måtte jeg bestemt hen og lytte til ham. Journalisten Anja Bo, der er kendt fra DR-TV, var ordstyrer for en samtale mellem Miroslav Volf og Københavns Biskop Peter Skov-Jacobsen om religion i det offentlige rum og om islam og kristendom. Her er lidt af, hvad jeg hørte.

Om forholdet mellem kristendom og islam:

Volf rt optaget af spørgsmålet, om Gud – kristnes og muslimers forståelse af Gud – kan blive en brobyggende kraft i forholdet mellem muslimer og kristne. Det er i dag vigtigt at finde ”a common ground” mellem muslimer og kristne: de grundlæggende værdier, vi deler, reflekterer vor forståelse af Gud.

Kristne og muslimer er som søskende, der ikke kan enes, men når det kommer til stykket, er det, der binder dem sammen, mere end det, der skiller dem. Problemet er, at vi er tilbøjelige til at centrere vor identiet omkring det der skiller os, som om vi er det, der skiller os, snarer end det, der binder os sammen.

Det, der for alvor er brug for i dag, er, at vi skoler os selv i en generøsitetens ånd i forhold til hinanden. Vi må lære at vise respekt for den anden. Vi må praktiserer en helt elementær sanddruhed i vor beskrivelse af den anden. Vi er tilbøjelige til at male et billede af den anden der er jo værre jo bedre. Men vi må i stedet checke, om vores opfattelser er sande, når vi søger at identificere, hvem den anden er.

Forskellige religiøse traditioner er forskellige, og kan ikke reduceres til det samme. For at bruge et billede: Der er ikke tale om det samme slik, der blot er pakket ind i forskelligt papir, men alligevel smager ens. Enhver religion taler med sin egen stemme, og vor opgave er at lytte og foretage vor egen vurdering. Enhver religion fremsætter påstande om sandheden om vor eksistens, og vi må tage dem alvorligt, og diskutere med dem med respekt. Og det må vi gøre på grundlag af et tydeligt engagement i egne overbevisning og med en anerkendelse af, at alt hvad der er godt, og sandt og smukt kommer fra Gud.

Vi må se i øjnene, at de mest yderliggående både blandt både kristne og muslimer er uden for vor pædagogiske rækkevidde. Hvis vi fokuserer på dem, vil vi ikke lykkes med at flytte noget. I stedet må vi søge at arbejde med den brede midtergruppe, og her vil vi have gode muligheder for at gøre en forskel.
Om kristendom og kirke i en sekulariseret verden:

Kristendommen er i disse år ved at blive marginaliseret i Vesten. Men marginen er et godt sted at være, og vi skal lade vort lys sine fra vor marginale position. Det var ikke uden grund netop kristne – i en marginal position – der opfandt det pluralistiske demokrati. Det var ikke den kristne majoritet, men en kristne minoritet af baptister, der kæmpede for lige rettigheder for enhver gruppe.

Kirken er i fare for at miste sin identitet i bestræbelsen på at blive relevant. Mange kirker siger bare med en pibende. stemme, hvad resten af samfundet siger med en klar røst. Jeg går i kirke for at høre om Gud, ikke for som i nogle liberale kirker at modtage lidt opvarmet Noam Chomsky, eller i nogle evangelikale kirker at møde Dr. Phil i en religiøs klædedragt.

Vi må som kirke besinde os på vor specifikke religiøse bidrag til de udfordringer, vi som samfund står over for i dag. Da Jesus blev fristet til at lave sten til brød, svarede han, at mennesket ikke lever af brød alene men af hvert ord, der udgår af Guds mund. At lave stene til brød, det er det økonomi handler om. Vor menneskelighed derimod afhænger af ikke at leve af brød alene. Vi må tage transcendensen alvorligt.

Den flygtningekrise, vi oplever nu, er et symptom på en grundlæggende solidaritetskrise. Spørgsmålet er, hvordan kan vi fremme solidaritet og næstekærlighed.
Også i de kommende år vil der være brug for, at vi som kristne overvejer kristendommens og kirkens rolle i en mere og mere sekulariseret verden og overvejer forholdet mellem kristne og muslimer og andre religioner i et mere og mere multireligiøst samfund. Til disse påtrængende overvejelser er der efter min mening stor inspiration at hente hos Miroslav Volf.

København, søndag, den 8. maj 2016
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: