Undskyld, men hvad er egentlig et parallelsamfund og en hadprædikant?

Efter TV2s dokumentarudsendelse ”Moskéerne bag sløret” har politikerne talt meget om problemerne omkring parallelsamfund. I folketingets spørgetid, den 15. marts debatteredes derfor problemerne omkring parallelsamfund, og statsminister Lars Løkke Rasmussen inviterede partilederne til et møde for at søge at finde en løsning på problemet. Det er startskuddet til den proces, som stadig foregår, nu med kirke- og kulturminister Bertel Haarder for bordenden.

Men hvad er et parallelsamfund egentlig for en størrelse? For nylig forsvarede Mikaela von Freiesleben sin PhD afhandling ”Segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft: Parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013 – fra utopi til dystopi”. I dag bruges ordet meget hyppigt, men det er kun i de allerseneste år, at det har fået en så fremtrædende plads – og netop en plads i debatten om integration. I den sammenhæng var Mogens Camre den, der introducerede ordet i 1998 om ”muslimske parallelsamfund”. Men det var først i årene efter 2003, at ordet begyndte at blive flittigt brugt, først af folk som Karen Jespersen, Ralf Pittelkov og Pia Kjærsgaard. Men efter VK regeringens handlingsplan mod ghettoisering i 2004 blev begrebet mainstream og blev anvendt over hele det politiske spektrum.

Ordet parallelsamfund har imidlertid skiftet betydning gennem årene. Von Freiesleben konkluderer, at ordet er indgået i mindst tre forskellige diskurser i perioden 1968-2013. Nemlig den utopiske diskurs, hvor parallelsamfund er en betegnelse for et nyt og bedre samfund, den deskriptive diskurs, hvor parallelsamfund er en i teorien værdifri beskrivelse af samfund, der ligger ved siden af hinanden, og den dystopiske diskurs, hvor parallelsamfund er segregerede indvandrersamfund. Og der er ikke nogen tvivl om, at ordet i dag bruges om segregerede indvandrersamfund.

Ordet parallelsamfund er et stærkt billedskabende ord, der vækker stærke følelser, og hvem er ikke imod parallelsamfund, men man leder forgæves efter en præcis definition af begrebet. Freiesleben spørger : ”For eksempel skal parallelsamfundets individer helt have afskåret sig fra det omkringliggende samfund og have kopieret dets institutioner. Hvis vi definerer det sådan, så findes der ikke parallelsamfund i Danmark.”

Og det er ikke blot af akademisk interesse, hvordan begrebet defineres. ”Parallelsamfund er ikke et objektivt og neutralt begreb, men derimod en politisk term, der bruges for at argumentere for eller imod en bestemt politik, f.eks. en ghettopolitik.” Problemet er bl.a., at ”Den måde, vi definerer problemet på, afgør, hvordan vi tackler det.”

Det samme sproglige problem har vi måske med begrebet ”hadprædikanter”, som også spiller en central rolle i det forhandlinger om lovgivning mod radikalisering, som regeringen i disse dage forhandler med andre partier om. Også ordet ”hadprædikant” er et stærkt billeddannende ord, der vækker stærke følelser. Og hvem er ikke imod hadprædikanter? Slår man op n i Gyldendals Den Store Danske encyklopædi på nettet, får man svaret ”Ingen resultater”. Og på et engelsk encyklopædi på nettet var resultatet af min søgning ikke meget bedre: ”We are sorry, but we have no definition of phrase: hate preacher yet.”

Jeg ved ikke, hvornår man her i Danmark begyndte at tale om hadprædikanter, men så vidt jeg kan se, er det først efter år 2001, at man for alvor støder på ordet. Sandsynligvis er begrebet kommet fra England, hvor man allerede i 2004 begyndte at lovgive mod sådanne. Og måske har begrebet i engelsk sammenhæng – men nok ikke i dansk sammenhæng – en forbindelse til ”hate speech”, som if. internationale konventioner er forbudt. I international sammenhæng bruger man ordet meget bredt, spændende fra republikanernes præsidentkandidat Donald Trump til den fanatiske islamistiske imam Anjem Choudary, og debatten for og imod lovgivning mod hadprædikanter er hård.

Under en politisk debat i Storbritannien i 2014 om nye love om udelukkelse af ”hate speakers”, som indenrigsminister Theresa May lagde frem, skrev avisen ”The Spectator” i en leder med overskriften ”Britain doesn’t need hateful laws to defeat hate preachers

Theresa May’s proposals go against our tradition of free speech, and set a dangerous precedent”, at ”Mrs May’s idea to clamp down on those who undertake activities ‘for the purpose of overthrowing democracy’ is reminiscent of the language used in authoritarian regimes.”

Alt imens der i Danmark arbejdes politisk på at løse problemet med hadprædikanter, er der ingen der præcist kan sige, hvad der skal til, for at en person kan beskrives som en hadprædikant. Og her gælder det også: ”Den måde, vi definerer problemet på, afgør, hvordan vi tackler det.” Men måske vil vi – i det mindste her i Danmark – når politikerne bliver færdige med deres lovgivning, få at vide, hvad en hadprædikant egentlig er for en størrelse, og dermed også, hvad det helt præcist er for et problem, man ønsker at løse, så vi kan begynde at overveje, om det nu også er en hensigtsmæssig måde at løse problemet på.

Christiansfeld, onsdag, den 11. maj 2016
Mogens S. Mogensen

 

 

 

Kilder:

 

Sebastian Stryhn Kjeldtoft, ”Vi taler og taler og taler om parallelsamfund – men vi ved ikke, hvad vi taler om”. Information, den 11. maj 2016.

Mikaela von Freiesleben, Resume (af PhD-afhandlingen ”Segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft: Parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013 – fra utopi til dystopi”)

 

Britain doesn’t need hateful laws to defeat hate preachers. Theresa May’s proposals go against our tradition of free speech, and set a dangerous precedent”. The Spectator, 4. Oktober 2014.

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 11. maj 2016 - 21:43

    Kære Mogens.

    Og således må vi vel efter din mening foreslå et moratorium i debatten om parallelsamfund og hadprædikanter, indtill akademiske illusionister er nået frem til en 100% uangribelig definition på de to ord?

    Semantiske krumspring kan have en værdi i visse akademiske kredse, men for 99,9% af resten af befolkningen er de ubrugelige. I 1971 var jeg på et 3 måneders kursus i Southall, en del af Storlondon, og her var ingen i tvivl om betydningen af begrebet ”parallelsamfund”, selv om det rent faktisk endnu ikke var opfundet på det tidspunkt. Floden og broerne skilte de to samfund på den ene del af grænsen, og beboerne på begge sider havde en helt klar forståelse af, hvor grænserne gik.

    Jeg har selv læst dele af Mikaela von Freieslebens afhandling og undrer mig især over den del, du citerer: ”For eksempel skal parallelsamfundets individer helt have afskåret sig fra det omkringliggende samfund og have kopieret dets institutioner. Hvis vi definerer det sådan, så findes der ikke parallelsamfund i Danmark.”

    Mikaela von Freiesleben opfinder med de ord sin egen definition af begrebet ”parallelsamfund”, dvs. en gruppe af mennesker, som har ” afskåret sig fra det omkringliggende samfund og har kopieret dets institutioner”. Hvordan definerer hun den form for samfundssystem? Hvad mener hun med de ord? Hvordan definerer hun ”Institutioner”?

    Ærligt talt, i min sprogforståelse er de ord en forfærdelig gang gylle, uanset hvor stor respekt man måtte have for semantikere, filosofer, akademikere og deslige fine mennesker.

    Og, nå ja, Gyldendal har forresten heller ikke en definition på ordet ”Storlondon” eller for den sags skyld, ”Storkøbenhavn”. Måske skulle vi bede de lærde om at vejlede os en smule, så ingen uforvarende kommer til at inkludere Roskilde som en del af området Storkøbenhavn?

    Venlig hilsen
    Svend

  2. #2 by Karen E. Hansen on 12. maj 2016 - 09:55

    Den aktuelt prisvindende Flemming Rose taler også imod at begrænse ytringsfriheden ved sådan lovgivning. Staten skal sanktionere vold og opfordring til vold – og i øvrigt forsvare ytringsfriheden for alle parter.
    Men problemet er, at vi allerede i DK og den øvrige vestlige verden, især Europa, er begyndt at give os i forhold til ytrings- og religionsfriheden. For den skal jo gælde alle. Ikke kun den, der prædiker kalifatets indførelse og vrede mod vestens demokrati; men også den, der tegner profeten med en bombe i turbanen, eller den, der påpeger, at en kultur, som behandler kvinder særdeles dårligt, også flytter med, når mange unge mænd fra disse kulturer emigrerer til et Europa med ligestilling mellem kønnene. Og at det burde der kunne tales frit om.
    Men så er der indflydelsesrige kræfter i Europa, der taler om “islamofobi” og principielt betragter alle muslimer som ofre. Der er arabisk indflydelse i FN og andetsteds, som arbejder på at gøre enhver kritik af islam kriminel – mens de fylder milliarder i nye moskeer i Europa og sender os prædikanter uddannet i Saudi Arabiens wahhabisme.
    Nu havde det været bedre at stå fast på ytringsfriheden, også for dem der taler mod demokrati og trosfrihed for alle – og så helt konsekvent forsvare retten til at tale Roma midt imod.
    Men, der mangler nok modet i 2016.
    Her står vi, desværre.

    Venlig hilsen
    Karen E.

  3. #3 by Karen E. Hansen on 12. maj 2016 - 11:27

    Undskyld mit fremmedord “sanktionere” – mener naturligvis forbyde og retsforfølge.

    KEH

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 13. maj 2016 - 07:31

    Kære Svend
    Tak for din kommentar.
    Det er muligt, du har en klar fornemmelse af, hvad parallelsamfund er, men spørgsmålet er, om din oplevelse af de to samfund på hver sin side af floden har ret meget at gøre med det fænomener man i dag beskriver som parallelsamfund. Der hvor jeg kommer fra i Hanherred lå der ikke en flod men en å eller rettere en kanal mellem Skovsgård, som jeg hørte til, og Brovst, og vi var også på en række punkter forskellige og havde ikke meget til overs for hinanden, men var vel ikke parallelsamfund?
    Freiesleben citerer én blandt mange mulig måde at definere et parallelsamfund på, og efter den radikale definition er der ikke parallelsamfund i Danmark. Problemet er, at ordet parallelsamfund bruges som et værdiladet ord, et skældsord, men ikke et veldefineret ord, så vi ved, hvad vi taler om, når vi diskuterer parallelsamfund.
    Det betyder ikke, at der ikke er alvorlige problemer i de områder, som politikerne kalder parallelsamfund, og problemer, som det er muligt at beskrive præcist, så alle ved, hvad vi taler om.
    Venlig hilsen
    Mogens

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 13. maj 2016 - 07:43

    Kære Karen
    Jeg er helt enig med dig i, at ”Staten skal sanktionere vold og opfordring til vold – og i øvrigt forsvare ytringsfriheden for alle parter.” Derimod er jeg ikke enig med dig i, at vi her i Danmark i forhold til ytringer imod ”den, der tegner profeten med en bombe i turbanen, eller den, der påpeger, at en kultur, som behandler kvinder særdeles dårlig” er begyndt at begrænse ytringsfriheden, og tak og lov for det. Ligesom der findes antisemitisme, kristianofobi i Danmark, så findes der også islamofobi (eller muslimfobi), men jeg kender ikke nogen – og det kan skyldes min uvidenhed – som betragter alle muslimer i Danmark som ofre. Du har desværre ret i, at ”Der er arabisk indflydelse i FN og andetsteds, som arbejder på at gøre enhver kritik af islam kriminel”, og det mener jeg vi med al kraft skal modarbejde. Du har også ret i, at arabiske lande eller oftere privatpersoner/organisationer støtter byggeriet af moskéer i Europa – hvis vi vil forbyde det, vil konsekvensen måske også blive, at kristne missionsselskaber heller ikke får lov at være med til at bygge kirker i muslimske lande, hvor de i dag har lov til det (det gælder ikke de arabiske lande, hvor de i dag desværre meget sjældent får lov til at bygge kirker). Du har helt ret i, at det er et alvorligt problem ”prædikanter uddannet i Saudi Arabiens wahhabisme” tager rundt i verden og udbreder deres ekstremistiske udgave af islam. Problemet her er bl.a. at Saudi Arabien pga sin olie er en meget nær allieret af Vesten og at vi dermed kommer til at holde hånden over et af de allerværste muslimske regimer i verden. Men problemet med wahhabistiske prædikanter løses efter min mening ikke med indskrænkning af ytringsfrihed – sådan som jeg også fornemmer du mener.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: