Overladt til sig selv fører globaliseringen og markedet til katastrofer for menneskeheden (Miroslav Volf, “Flourishing” – 2)

Hvad har religion med globalisering at gøre? Måske meget mere, end man lige umiddelbart forestiller sig, i hvert fald, hvis man lytter til Miroslav Volf, hvis bog ”Flourishing” netop har den provokerende undertitel, ”Why we need religion in a globalised world”.

Verdensreligionerne har været med til at globalisere verden, at binde hele globen sammen, og på den anden side har globaliseringen været med til at sprede verdensreligionerne. I bogen ”Bound Together” argumenterer Nayan Chanda for, at globaliseringen egentlig begyndte omkring 6000 år før Kristus, og lige siden er blevet drevet frem af handelsfolk, der søgte profit, prædikanter, der spredte deres religiøse tro, eventyrere, der stræbte efter at opdage nye landområder, og krigere, der ville dominere andre med væbnet magt. Men selve ordet globalisering blev anvendt første gang i 1930 og kom først i almindeligt brug efter den kolde krigs afslutning i 1989.

Volf beskriver den moderne forståelse af begrebet globalisering som en ”primært markedsdreven form for en planetar forbundethed og gensidig afhængighed, der legemliggør og promoverer markedsværdier, og en voksende forståelse af menneskehedens enhed”. Kort sagt, så er det markedet, der i dag former globaliseringen og driver den frem. Den måde markedet fungerer på, de grænser der sættes for markedet og virkningerne af markedet er imidlertid ikke værdineutrale, men bygger på eller promoverer en bestemt moralsk vision og et bestemt menneskesyn.

Markedet organiserer interaktionen mellem mennesker ud fra en cost-benefit kalkyle og tager udgangspunkt i et syn på mennesket, der har en umættelig tørst efter varer og profit, men det er jo ikke værdineutralt fakta. Markedet har en tendens til at gøre alt til forbrugsvarer, der kan købes og sælges, men det er et moralsk spørgsmål, hvor grænsen skal for det, der kan købes og sælges. Endelig er markedet – overladt til sig selv- tilbøjelig til at skabe store forskelle mellem rige og fattige, hvor de stærke vinder og de svage taber. Men det er et moralsk spørgsmål, om man skal acceptere dette ”naturlige” resultat, eller man bør søge at ”humanisere” markedet.

Efter Volfs opfattelse er det lige så forkert at dæmoniser som sakralisere globaliseringen og dermed markedet. Globaliseringen og markedet må imidlertidaldrig blive et mål i sig selv, men et middel, der skal tjene det gode liv og det liv, der er værd at leve. Overladt til sig selv kan globaliseringen – og ”markedets nødvendighed” – få katastrofale følger for menneskeheden, og her er det, at den globaliserede verden if. Volf har brug for religion. Der er brug for en vision om det gode liv og et menneskesyn, der har en transcendent forankring, som kan bidrage til at transformere og markedet, der er drivkraften i globaliseringen, så det fremmer den enkeltes gode liv og det globale fælles gode.

Christiansfeld, pinsedag, den 15. maj 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by chocolate protein powder banana pancakes on 5. juni 2016 - 04:10

    After going over a handful of the articles on your blog,
    I truly appreciate your technique of blogging. I bookmarked it to my bookmark
    site list and will be checking back in the near future. Please visit my web site as well and let
    me know your opinion.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: