Det globaliserede samfund har brug for religionernes visioner om ”det gode liv” (Miroslav Volf, ”Flourishing” – 3)

Når Miroslav Volf, i bogen ”Flourishing. Why we need religion in a globalized world” , skal vurdere gloabaliseringen, tager han udgangspunkt i det dobbelt kærlighedsbud. ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte…. og din næste som dig selv”. Det dobbelte kærlighedsbud er et udtryk for, at der if. kristendommen er to forskellige dimensioner i menneskelivet, den transcendente dimension, som buddet om kærlighed til Gud henviser til, og den jordiske eller verdslige dimension, som afspejles i buddet om kærlighed til næsten. Det, der adskiller ikke-religiøse tilværelsesforståelser fra kristendommen, er at de kun opererer med den jordiske eller verdslige dimension.

Både den transcendente dimension og den jordiske dimension er vigtige dele af det gode liv, men for den kristne er forholdet til Gud primært. For Volf er den stranscendente dimension den primære, og samtidig er nøglen til det gode jordiske liv den transcendente dimension, det personlige forhold til Gud. Sådan som det også udtrykkes af Jesus, når han i Matt 6,33 siger: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”.

Derfor er de grundlæggende kriterier, som Volf vil vurdere globalisering ud fra, disse to spørgsmål: På hvilke måder kan globaliseringen fremme eller hæmme menneskers mulighed for kærlighed til Gud. På hvilke måder kan globaliseringen fremme eller hæmme menneskers mulighed for kærlighed til næsten?

Efter Volfs opfattelse er det ikke kun det enkelte menneske, som har brug for den transcendente dimension, for at opleve det gode liv, det liv, der virkelig er værd at leve. Også det globaliserede samfund har brug for et transcendens-baseret med og modspil, hvis samfundet ikke skal ende med at blive inhumant. Volf er en overbevist kristen, og er overbevist om, at kristendommen har en vigtig rolle at spille i det offentlige rum, mht. en humanisering af samfundet. Men samtidig er han af den opfattelse, at andre verdensreligioner også kan have en vigtig funktion både for den enkelte og for globaliserede samfund, netop fordi de repræsenterer den transcendente dimension.

Volf er ikke en kristen relativist eller pluralist, der nedtoner forskellene mellem kristendommen og andre verdensreligioner, tværtimod er han igennem hele bogen meget tydelig omkring de afgørende forskelle. Men han er overbevist om, at alle verdensreligioner kan tolkes på en sådan måde, at de alle har nogle strukturelle træk til fælles. Først og fremmest, at alle verdensreligioner opererer med to distinkte men forbundne, ”verdener”, den transcendente og den jordiske, hvor den transcendente er den primære.

Dernæst, at verdensreligioner alle er ”universalistiske”, dvs. at de fremsætter påstande om, hvad der er sandt, retfærdigt og godt for alle mennesker uden hensyn til deres lokale kulturer. For det tredje, så er verdensreligioner distinkte kulturelle systemer og kan derfor overskride alle politiske og etniske grænser og transplanteres ind i alle kulturer. Det fører til, at verdensreligioner ser det som en opgave at være med til at transformere jordiske forhold i lyset af deres transcendente dimension med dens vision for det gode liv og det dertilhørende menneskesyn og den dertilhørende etik.

Disse strukturelle fællestræk som Volf argumenterer for, indebærer ikke, at de forskellige verdensreligioner forstår disse punkter på samme måde. Fx er der stor forskel på, hvordan de forskellige religioner forstår transcendensen, men de er stadig fælles om at hævde transcendensen – over for en sekulær verdensopfattelse, der ikke har rum for transcendensen. Verdensreligionerne har heller ikke en fælles vision om ”det gode liv”, men den globaliserede verden har brug for, at der er nogen, der minder dem os alle om, at globaliseringen og markedet kun er et middel, og at ”det gode liv” er målet. I den forstand har religioner en genuin og uundværlig gave at give til samfundet, men desværre sker det ofte, at det, at religionerne korrumperes, og udvikler defekter, så de i stedet bliver til en gift i samfundet, med katastrofale følger i globaliseret verden.

Christiansfeld, anden pinsedag, den 15. Maj 2016
Mogens S. Mogensen

Fortsættelse følger.

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: