Neger, fascist, perker, racist – fy fy skamme!

I fædrelandssangen ”Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang” synger vi, at vort danske modersmål ”lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord”.

Hver kraftig skæmt, som lokker på læben frem et smil,
den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil,
hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når,
der blev en sten i muren, der hegner hendes gård.

Men en gang i mellem, når vi af og til i en debat med andre bruger et ”godt og kraftigt ord” om dem. måske som ”kraftig skæmt, som lokker på læben frem et smil”, og som vi oplever blot er en ”hvas og vinget pil”, så kan man næsten høre omkvædet i en børnesang

Næ næ næ næ næ det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt – men hva må vi så?

Ja, hvad må vi så? Er det i orden, at Sørens Espersen kalder en person med afrikansk baggrund for ”neger”? Er det ulovligt, når to unge kvinder på Nørrebro råber ”fascist” efter Inger Støjberg? Kan man tillade sig at kalde en indvandrer med mellemøstlig baggrund for ”perker”? Må man kalde Pia Kjærsgaard for ”racist”?

En gang var ”neger” den alment accepterede betegnelse for afrikanere, og da ville ingen løfte et øjenbryn over brugen af dette ord. Men i dag er der efterhånden flere og flere, der betragter ordet som nedsættende. Det er da også faldet mange for brystet, at Søren Espersen – i en debat om Dansk Folkepartis seneste reklamekampagne – har brugt denne betegnelse, endda om præsident Obama, som sikkert ikke ville bryde sig om at bleve kaldt USA’s første neger-præsident.”

I mellemkrigstiden ville mange med stolthed omtale sig selv som ”fascister” (og for den sags skyld også ”nazister”), men efter fascismens (og nazismens) nederlag i anden verdenskrig – og med kendskab til ugerninger begået i fascismens (og nazismens) navn – er ”fascist” (og ”nazist”) blevet til skældsord, som ingen (bortset fra Breivik, som havde planer om at oprette et norsk fascistparti) ønskede at få hæftet på sig.

Ordet ”perker” opstod for et par årtier siden, måske som en sammenblanding af ordene perser og tyrker, og bruges om en person (indvandrer) af mellemøstlig herkomst. Det specielle ved et ord som ”perker” er, at det opfattes som et groft skældsord på linje med nigger, når det bruges af andre, mens indvandrere af mellemøstlig herkomst uden problemer kan bruge det om hinanden. Og hvem ved, måske vil ordet ”perker” ad åre blive en af alle accepteret betegnelse for indvandrere med mellemøstlig baggrund?

Ordet ”racist” er et skældsord, ingen ønsker hæftet på sig. Heller ikke Pia Kjærsgård, der anlagde en injuriesag mod er person, som havde beskyldt hende for ”racistiske synspunkter”. Pia Kjærsgaard er ikke racist i ordets oprindelige betydning, altså en tilhænger af en bestemt racelære, men i dag har ordet racist fået et bredere indhold. Nu bruges ordet if. Den danske Ordbog også om en person ”der demonstrerer ringeagt over for fremmede el. andre grupper af mennesker.” Og derfor tabte Pia Kjærsgaard injuriesagen.

Ja, hvad må vi så, når det gælder om de ord, vi bruger om andre mennesker? På det juridiske plan afgøres det af injurielovgivningen, eller rettere den måde domstolene aktuelt vurderer de enkelte ords valør i lyset af injurielovgivningen – og det er naturligvis noget, der ændrer sig over tid! Men hvad så med etikken i vor omtale af hinanden? Her må udgangspunktet være, at vi viser respekt overfor vore medmennesker, for hvordan de opfatter de ord, vi bruger om dem. Det kan godt være, at jeg ikke forbinder noget negativt eller nedsættende med ordet ”neger”, men hvis den afrikanske indvandrer oplever det nedværdigende at blive omtalt sådan, så burde vi vise det hensyn ikke at bruge det ord.

Men risikerer man så ikke at gå på kompromis med sandheden. Vi skal tale kærligt, men skal vi ikke også sige sandheden i kærlighed? Her kunne man måske tage ved lære af den person, som blev frikendt for beskyldningen om injurier mod Pia Kjærsgaard. Hun havde ikke kaldt Pia Kjærsgaard for ”racist” – altså en stempling af hende som person – men havde talt om hendes ”racistiske synspunkter” – altså en stempling af nogle af hendes holdninger. Men er det da ikke sandt, vil nogen sige, at ordet ”neger” kommer af det latinske ord ”niger”, der betyder sort, og er det derfor ikke i overensstemmelse med sandheden at kalde sorte afrikanere for negre. Sprog er imidlertid forskelligt fra matematik. 2 plus 2 var 4 da jeg gik i skole, og er det også nå, hvor mit barnebarn går i skole. Men ordet ”neger” havde ikke samme betydningsindhold i 50’erne som det har i dag.

Når vi i fædrelandssangen synger om modersmålet som ”En højbåren jomfru, en ædel kongebrud”, at ”hun er så ung, og så yndig ser hun ud” – og ikke som en bog eller en stentavle – så er det vel netop i erkendelse af, at vort sprog er levende, dvs. at sproget hele tiden optager nye ord, og at ordenes betydning ændrer sig i samspil med skiftende kontekster.

Christiansfeld, fredag, den 20. maj 2016
Mogens S. Mogensen

 

Korrektion: Denne sætning er blevet slettet fra blogindlægget, da det ikke er korrekt: “Det er da også karakteristisk, at Søren Espersen ikke vil bruge ordet om en person, der er omgivet med stor respekt, som fx USA’s præsident Barack Obama. Årsagen er sandsynligvis, at Søren Espersen aner, at Obama ikke ville bryde sig om at blive kaldt USA’s første neger-præsident!”.
I stedet er følgende sætning blevet sat ind: “Det er da også faldet mange for brystet, at Søren Espersen – i en debat om Dansk Folkepartis seneste reklamekampagne -har brugt denne betegnelse, endda om præsident Obama, som sikkert ikke ville bryde sig om at bleve kaldt USA’s første neger-præsident”.

Reklamer
  1. #1 by Michael Markussen on 20. maj 2016 - 16:35

    “Ofte anvendtes neger derfor i betydningen slave, jf. negerslave, hvorimod en slave i Danmark var en kriminel person (se slaveri). Fx søgtes den dansk-vestindiske slavelovgivning i 1780’erne revideret ved nedsættelse af en kommission til udarbejdelse af en ny negerlov.”
    http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Afrikanske_folk_og_stammer/neger

  2. #2 by Karen E. Hansen on 20. maj 2016 - 19:42

    Og når en politisk modstander “oversætter” ordet neger på dansk med det engelske/amerikanske nigger, så er det i hvert fald ikke af kærlighed til hverken personer med afrikansk baggrund eller Søren Espersen. Det er politisk taktik, ikke for selv at score mål, men for at ramme en modstander over skinnebenet.
    Ordet racist befinder sig også i en hastigt ændrende kontekst. På den ene side er det en alvorlig anklage, på den anden side bliver det (måske i samme hensigt som Jeppe Kofoeds “oversættelse”) brugt politisk for at styre ytringsfriheden. Ifølge den nyligt udkomne antologi “Multikulturalismens fælder” af Mehmet Ümit Necef og Torben Bech Dyrberg (red.) er frygten for ordet “racist” og den konsekvens det, nu ofte brugte, ord kan have for den, der får det hæftet på sig, en hindring for en ærlig og sandfærdig forskning på området indvandring og multikultur.
    Ændringerne i konteksten kan også sige noget om, hvordan vor ytringsfrihed har det. I en ufri sammenhæng bliver din henvisning til “at sige sandheden i kærlighed” vanskelig. Hvis nu “sandheden er ilde hørt”?

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 20. maj 2016 - 20:00

    Karen E. Hansen: Jeg er helt enig med dig i, at det ikke er en korrekt oversættelse Jeppe Kofoed har foretaget af ordet “neger”.

  4. #4 by Svend Jespersen on 23. maj 2016 - 23:50

    Kære Mogens.

    Den engelske skribent og debattør, Kenan Malik, fremsætter på sin blog en påstand om, at store dele af nutidens debat og den deraf medfølgende diskurs i bund og grund slet ikke drejer sig om en debat om indhold eller essens af ideologier, religioner, ret eller uret, godt eller dårligt, opbyggende eller destruktiv, men at de på mange områder har udviklet sig til blot at være en kamp om identitet og positionering. Kort sagt siger han, at : Jeg kan ikke lide Labour eller SF, derfor må jeg kritisere, nedgøre, forvanske og dæmonisere alt fra Labours og SF’s side. Herunder er et par citater fra ham:

    “Whereas in the past, identity had been directly linked to the project of social transformation, now the politics of identity demanded recognition as an end in itself”

    “People have come to understand values less in terms of ideals than in terms of identity.”

    Mit håb er, at nutidens diskurs vil finde en anden retning, og at debatten i højere grad vil komme til at dreje sig om essens og indhold på et lidt højere plan end pseudoanalytiske dissektioner af nogle udtalelser fra personer fra et bestemt politisk parti.

    Venlig hilsen
    Svend.

    https://kenanmalik.wordpress.com/2015/08/13/free-speech-in-an-age-of-identity-politics/

    https://kenanmalik.wordpress.com/2015/12/21/trump-namazie-islam-free-speech-and-the-left/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: