Kampen mod ekstremisme

Biskop-værtI disse dage afholdes  i København den fjerde konference – arrangeret af. Danske Kirkers Råd, Muslimernes Fællesråd, Arab Group for Muslim-Christian Dialogue i samarbejde med Danmission og Det Dansk-Arabiske Dialogprojekt – under overskriften “Interfaith Dialogue Confronting Extremism” med deltagelse af 50 kristne og muslimske ledere fra Danmark og Mellemøsten. Vi har i dag hørt et dusin indlæg fra ministre, politikere, præster og imamer, rådgivere og generalsekretærer fra bl.a. Danmark, Norge, USA, Dubai, Libanon og Syrien

Peter Mandaville, der er senior rådgiver ang. religion og globale spørgsmål i det amerikanske udenrigsministerium (NB kunne vor udenrigsminister ikke også have brug for en sådan?), var formiddagens hovedtaler. Efter hans mening, kunne udenrigsministeriets arbejde forbedres meget, hvis der var mere kendskab til religion. Det gjaldt ikke kun spørgsmålet om Mellemøsten og voldelig ekstremisme, men også andre spørgsmål, som fx klimakrisen og forholdet til Cuba. Mht. den voldelige ekstremisme vurderede, at religion ikke den eneste og heller ikke nødvendig vis den vigtigste faktor. Der er mange faktorer i spil, og der er afgørende forskelle fra land til land, når det gælder, hvad der fører mennesker ind i ekstremisme. Han advarede undervejs mod at underordne kampen for menneskerettigheder under kampen mod den voldelig ekstremisme. Det kunne let vise sig at være kontraproduktivt, at begrænse frihedsrettighederne i forsøget på at forebygge voldelig ekstremisme.

I et meget åbenhjertigt indlæg spurgte Mohammad al-Sammak, en kendt muslimsk leder fra Libanon, der bl.a. var med til at skrive ”A Common Word”, ”Hvad er problemet I den islamiske verden? Definitionen af et problem er halvdelen af løsningen af problemet. Problemet er, sagde han, at man ofte ikke underviser I islam, sådan som den fremgår af koranen, men man følger fortolkninger af lærde, som døde for mange århundreder siden. Helligskrifter – som Koranen – er guddommelige, evige og absolutte, men fortolkningen af disse helligtekster er menneskelig, foranderlig og relative og åben for diskussion. Sådan som han så det grundlæggende problem i den islamiske verden, så var det, at man fulgte middelalderlige fortolkninger, som man betragtede som lige så hellige som teksten selv. De lærde I middelalderen tolkede skriften ud fra den viden, de havde, og ud fra de omstændigheder, som de levede under. Det kunne fx være den mongolske invasion, hvor det var vigtigt at fremme muslimsk enhed overfor invasionsstyrker. Hvis man skulle undgå de konflikter, som præger Mellemøsten i dag, så ville det være nødvendigt at frigøre sig for disse middelalderlige tolkninger.

Sheikh Muhammad al Ayoubi, en lærd muslim fra Damaskus, lagde heller ikke fingrene imellem i sin vurdering af den religiøse ekstremisme i Mellemøsten i dag. For ham var der overhovedet ikke nogen tvivl om, at rødderne til Daesh – og hele ekstremismen in Mellemøsten – skulle findes i den jihadi-salafisme, som stammer fra Saudi Arabien, nemlig wahhabismen, der er Saudi Arabiens statsreligion.

Det var imidlertid ikke kun på arabisk side, at der var alvorlig selvransagelse. Jørgen S. Nielsen, der i flere år var professor i islam på Københavns Universitet, sagde, at vi i Europa lider af en meget kort hukommelse, som både er et problem for os selv og for vort forhold til Mellemøsten. Mange tænker som så, at den voldelige ekstremistiske bølge er et nyt og ukendt fænomen i Europa. Men, sagde Jørgen Nielsen, vi har været der før. Tænk på anarkisterne før første verdenskrigen, nazisterne i mellemkrigstiden og under anden verdenskrig, marxisterne I 70’erne – og mange andre. Det vi oplever I dag er ikke noget helt nyt og specielt. Men det foregår under et andet banner, og det er det banner, som har præget vor respons. – Faren i dag er, at vi mistænkeliggør meget store muslimske befolkningsgrupper. Og vi er kommet dertil, at den eneste legitime form for islam, som vi vil i Europa i dag, er en pacifistisk islam, og det samtidig med, at vi finder det helt i orden ud fra kristendommen at diskutere kriterierne for retfærdige og uretfærdige krige.

Dagen sluttede med en hyggelig reception hos Peter Skov-Jakobsen i bispegården. Da vi efter receptionen stod igen stod ude på gaden, blev konferencens muslimske deltagere,inkl.  en lærd sunni-muslim fra Libanon, med typisk muslimsk klædedragt inkl. turban, råbt an af en mand, der kom cyklende forbi. Cyklisten standsede op og begyndte højlydt at skælde muslimen fra Libanon, der kom hen til ham, ud, bl.a. for at muslimer fordømte og forfulgte homoseksuelle. Denne ældre agtværdige muslim tog overfusningen særdeles pænt og fortalte stille og roligt den vrede cyklist, at han hverken fordømte eller forfulgte homoseksuelle, som han i øvrigt ikke ønskede at omtale som andet end medmennesker, men at han tværtimod af kærlighed til denne gruppe mennesker var med i et omsorgsarbejde for dem. Cyklisten sagde, at når han havde sådan en muslimsk uniform på, så kunne han ikke tro på ham, lige som han ikke kunne tro på, at en person i en nazistisk uniform ikke var en ond nazist. Efter en længere dialog blev cyklisten overbevist om, at denne muslim ikke levede op til hans fordomme om muslimer. De gav hinanden hånden, og cyklisten fik muslimens visitkort.

 

København, fredag, den 27. maj 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: